Om bogen
Levende systemer - systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi er en lærebog til undervisningen i biologi (A- og B-niveau) og bioteknologi på STX og HTX.
Bogens udgangspunkt er biologiske systemers særlige egenskaber, hvordan informationsflowet foregår i levende systemer, hvilke koder der regulerer og påvirker levende systemer og hvordan denne kodning kan have muliggjort livet. Denne viden er grundlaget for forskningen i syntetisk liv – ved man hvad der skal til for at være levende, kan det åbne muligheden for at kunne fremstille levende systemer i laboratoriet.
Bogen introducerer modeller der vil være nye i undervisningen og måder hvorpå der kan arbejdes med innovation samtidig med at meget kernestof præsenteres.
- Bogen indeholder otte kapitler:
- Biologiske systemer
- Proteiner – de molekylære nanomaskiner
- Informationsflow og kodebiologi
- Kodning af syntetiske biologiske systemer
- Epigenetik – når miljøet påvirker genekspressionen
- Flercellede biologiske systemer
- Evolutionær adaptation
- Livets og biologiske systemers oprindelse