Genetik og molekylærbiologi / figurer
Her finder du figurer til Genetik og molekylærbiologi. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Figur 1
I menneskets arvemasse findes BRCA1 og BRCA2 på hhv. kromosom 17 og 13.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 2
En normal celle udvikles til en kræftcelle, der deler sig ukontrolleret og bliver til en tumor.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 3a
Kromosomets pakning og organisering i den eukaryote celle.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 3b
Solenoid- og zigzagkomleks.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 3c
Kromosomets struktur under celledeling.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 5
Homologe kromosomer replikeres inden celledeling.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 6
Haploide og diploide celler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 8
Ikke-homologe kromosomer varierer i størrelse, båndmønster og centromerets placering.
a. Kromosompar 1.
b. Kromosompar 13.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 9
Karyotype for en mand og en kvinde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 10
Kønskromosomer hos fugle og insekter.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 11
Cellens cyklus.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 12
Mitose: en diploid celle danner to diploide datterceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 13
Meiose: en diploid celle danner fire haploide kønsceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 14
Overkrydsning mellem homologe kromosomer i profase I.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 15
Meiose hos mænd og kvinder.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 16
Æg- og sædcelle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 17
Centrale forskelle mellem mitose og meiose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 18
Nedarvning af DNA-sekvenser fra STR-område 1.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 19
DNA-profiler fra en faderskabssag.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 20
DNA’s dobbeltstrengede helixstruktur.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 21
DNA-molekylets byggesten.
a. Et adenin-nucleotid, der består af phosphat (orange), deoxyribose (lilla) og den nitrogenholdige base adenin (grøn).
b. De fire nitrogenholdige baser.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 22
DNA-molekylets opbygning.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 23
Centrale forskelle mellem DNA og RNA.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 24
Typer af RNA.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 25
Semikonservativ DNA-replikation.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 26
DNA-replikation. Initiering: Det dobbeltstrengede DNA-molekyle udfoldes, og DNA-strengene adskilles.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 27
DNA-replikation.
Elongering: Oprindelige DNA-strenge anvendes som skabelon til opbygning af nye DNA-strenge.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 28
De overordnede trin i DNA-ekstraktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 29
DNA-ekstraktion ved brug af magnetiske perler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 30
PCR-metoden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 31
Mængden af DNA opformeres eksponentielt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 32
Gelelektroforese.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 33
Individvariationer i STR-område D5S818.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 34
Gelelektroforese af DNA fra et gerningssted og fire mistænkte.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 35
Kapillærelektroforese.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 36
Fremstilling af STR-profiler vha. kapillærelektroforese.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 37
Opbygning af deoxynucleotid og fluorescensmærket dideoxynucleotid.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 38
Sanger-sekventering.
Fluorescensmærkede dideoxynucleotider indbygges tilfældigt, hvorved der dannes DNA-stykker af varierende længe. Stykkerne adskilles vha. gelelektroforese og fluorescensen aflæses af en laser. Den endelige sekvens ses som toppe i et chromatogram.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 39
En SNP kan føre til dannelse af et ændret protein.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 40b
Opbygning af et smagsløg.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 40c
Når PTC eller PROP bindes til TAS2R38-receptoren sendes signal om en bitter smag.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 41
Kemiske strukturer af a. PTC. b. PROP.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 42
TAS2R38-genet, med de tre positioner, hvor der er variationer, for hhv. at være smager- og ikke-smager.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 43
Menneskets kromosomer, hvor placeringen af udvalgte gener er vist.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 44
Det centrale dogme.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 45
Kemisk struktur af de tyve aminosyrer, der forekommer i proteiner, ved pH 7.
* angiver at aminosyrerne er essentielle. 1- og 3-bogstavskoder er vist for aminosyrerne.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 46
Opbygningen af en aminosyre. R symboliserer sidekæden.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 47
Aminosyrekædens foldning i et protein.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 48
Strukturniveauer i et protein.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 49
Transskription af DNA til RNA.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 50
RNA-splejsning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 51
Alternativ splejsning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 52
Opbygningen af tRNA.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 53
Translation af mRNA til aminosyrer i ribosomet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 54
Den genetiske kode.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 55
Kvaternærstrukturen af hæmoglobin består af to α-globin (grøn), to β-globin (blå) samt fire hæmgrupper (grå).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 56
Primærstruktur af præ-proinsulin og insulin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 57a
Tertiærstruktur af GFP.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 58
Huntingtons sygdom nedbryder især nerveceller i det område af hjernen der kaldes striatum.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 59
Virkningen af de to varianter af HTT-genet i hjernen. Til højre ses et lodret tværsnit ca. midt i hjernen ved MR-scanning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 60
Fejl i replikation kan give flere repeats.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 61
Punktmutationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 62
a. Tavs mutation.
b. Missense mutation.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 63
a. Aminosyrer med meget ens sidekæder.
b. Aminosyrer med meget forskellige side-kæder.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 64
Et for tidligt stopcodon, danner et for kort protein, der ikke kan folde korrekt i sin 3D-struktur.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 65
Forskydning af læseramme.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 66
Gener for de tre forskellige antigener i AB0-blodtypesystemet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 67
Kromosommutationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 69
Udvikling af globingenerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 70
Kromosomtalsanomalier (aneuploidi).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 71
Udover trisomi 21 giver kombinationen af kromosompar 14 (rødt) med en del af kromosom 21 (gult) sammen med et normalt kromosompar 21 (gult) Downs syndrom.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 72
Celledelinger efter fejl i baseparring.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 73
Der dannes en punktmutation når A eller G fraspaltes fra deoxyribose.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 74
a. C kan deamineres til U.
b. Deaminering kan føre til en punktmutation.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 75
a. Røntgenstråling kan lave dobbeltstrengsbrud og føre til en deletion.
b. UV-stråling kan danne dimerer, som fører til en punktmutation.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 76
a. Oxidation af G.
b. Oxideret G baseparrer med A og medfører derfor en punktmutation.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 77
Kemisk opbygning af mutagene stoffer.
a. Benzo(a)pyren.
b. Sennepsgas.
c. Nitrosamin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 78b
Aktivt stof i Remdesivir.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 78c
Adeninnucleosid.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 79
Interkalerende stoffer kan give mutationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 80
Aflatoxin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 81
Dannelse af kromosommutationer pga. fejl i overkrydsning. De hvide pile viser repeats, som kan være skyld i forkert overkrydsning.
a. Deletion ved forkert overkrydsning internt i et kromatid.
b. Inversion ved forkert overkrydsning internt i et kromatid.
c. Deletion og duplikation samtidigt ved forkert overkrydsning mellem to homologe kromosomer.
d. Translokation ved forkert overkrydsning mellem to ikke-homologe kromosomer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 82
Dannelse af aneuploidi pga. non-disjunction i 1. og 2. meiotiske deling.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 83
DNA-polymerasens korrekturlæsning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 84
DNA-reparation.
a. Reparation af mismatch.
b. Reparation af dimer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 86
DNA-methylering.
a. CpG-dinucleotid, hvor C er methyleret (rød).
b. Kopiering af DNA-methyleringer. De gule pile angiver methyleringer.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 87
Onkogener og tumor-suppressorgener.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 88
Hvis et blodkar beskadiges, danner blodplader et koagel med fibrin, som standser blødningen. Koagulationsfaktor IX er nødvendig for at det kan foregå.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 89
Nedarvning af genet for hæmofili B.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 90b
Ærteblomstens opbygning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 90c
Bestøvningsformer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 91
Fremmedbestøvning kan udføres vha. en pensel.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 92
Forskellige karaktertræk hos almindelig ært.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 93
Genotyper og fænotyper hos homozygote og heterozygote ærteplanter.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 94
Nedarvning af et gen med dominans hos ærteplanter. a. Krydsning af to rene linjer og b. Krydsning af to hybrider.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 95
Typer af dominans.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 96
Den lyserøde blomsterfarve hos haveløvemund er en intermediær fænotype forårsaget af ufuldstændig dominans.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 97
Nedarvning af et gen med ufuldstændig dominans hos andalusiske høns.
a. Krydsning af to rene linjer i P-generationen.
b. Krydsning af to hybrider fra F1-generationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 98
Nedarvning af et gen med codominans hos korthornskvæg.
a. Krydsning af to rene linjer i P-generationen.
b. Krydsning af to hybrider fra F1-generationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 99
Multiple allelers dominansforhold hos kaniner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 100
Anvendte symboler i et stamtræ.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 101
Autosomal dominant nedarvning.
a. Oversigt over mulige genotyper og fænotyper.
b. Stamtræ fra en familie med Huntingtons sygdom.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 102
Autosomal recessiv nedarvning.
a. Oversigt over mulige genotyper og fænotyper.
b. Stamtræ fra en familie med cystisk fibrose.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 103
Morgans krydsninger af bananfluer.
a. Krydsning af en rødøjet hun og en hvidøjet han i P-generationen.
b. Krydsning af to rødøjede bananfluer fra F1-generationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 104
Kønsbunden dominant nedarvning.
a. Oversigt over mulige geno- og fænotyper.
b. Stamtræ fra en familie med hypophosphatæmi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 105
Farvetavle til at undersøge for rød-grøn farveblindhed.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 106
Kønsbunden recessiv nedarvning.
a. Oversigt over mulige genotyper og fænotyper.
b. Stamtræ fra en familie med rød-grøn farveblindhed.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 107
Nedarvning af to gener med dominans.
a. Krydsning af to rene linjer i P-generationen.
b. Krydsning af to hybrider fra F1-generationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 108
Koblede og ikke-koblede gener.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 109
Nedarvning af koblede gener hos bananfluen.
a. Krydsning af to rene linjer.
b. Krydsning af en hybrid med en ren linje.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 110
Farven på squash er bestemt af samspillet mellem to gener.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 111
Dominant epistasi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 112
Recessiv epistasi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 114
Data fra et eksperiment med mus, hvor nedarvning af egenskaberne pelsfarve og halelængde undersøges.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0
Figur 117
Figur 118
Figur 119
Figur 120
Figur 121
Figur 122
Figur 123
Figur 124a
Figur 125
Figur 126
Figur 127
Figur 128
Figur 129
Figur 130
Figur 131
Figur 132
Figur 133
Figur 134
Figur 135
Figur 136
Figur 137
Figur 138
Figur 139
Figur 140
Figur 141a
Figur 142
Figur 144
Figur 146
Figur 147
Figur 148
Figur 149
Figur 150
Figur 153
Figur 154
Figur 157
Figur 160
Figur 162
Figur 163
Figur 164
Figur 165
Figur 166
Figur 168
Figur 169b
Figur 170a
Figur 170b
Figur 171a
Figur 171b
Figur 172
Figur 173
Figur 174
Figur 175
Figur 176a
Figur 176bc
Figur 177
Figur 178
Figur 179
Figur 181a
Figur 182a
Figur 182b
Figur 183
Figur 184a
Figur 184b
Figur 185a
Figur 185b
Figur 186
Figur 187
Figur 188
Figur 189
Figur 190a
Figur 190b
Figur 191a
Figur 191b
Figur 191c
Figur 191d
Figur 192
Figur 193
Figur 194
Figur 195