Stress / figurer
Her finder du figurer til Stress. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Figur 2
En normal og sund stressreaktion. En stressfaktor udløser en fysiologisk reaktion i kroppen. Først stiger reaktionen, hvorefter den falder, så tilstanden i kroppen normaliseres.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 3
a. Homeostase beskriver kroppens evne til at genoprette en række faste setpoints (balanceværdier).
b. Allostase beskriver den form for regulering som gør kroppen i stand til også at tilpasse sig forskellige krav og omstændigheder vha. forskellige setpoints, der passer til situationen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 4
Allostase. Hjernen modtager input fra sanserne, og kombineret med tidligere erfaringer forudsiger den kroppens behov for justeringer. Derefter sendes signaler ud til organer som justerer de forskellige setpoints, så de tilpasses optimalt til situationen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 5
Definitioner der omhandler stress.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 6
Oversigt over vigtige gunstige reaktioner ved eustress.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 7
Principskitse for sammenhængen mellem sundhed og graden af stress.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 8
Kroppens og hjernens funktionsevne som funktion af hyppigheden af stresspåvirkninger.
a. Ved jævnlige stresspåvirkninger opretholder allostasen kroppens og hjernens funktionsevne.
b. Ved meget hyppige stresspåvirkninger kan allostasen ikke opretholdes, hvilket skader krop og hjerne.
c. En optimal udfordring med passende hyppighed af stresspåvirkninger bevirker at allostasen styrker krop og hjerne.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 9
Forskellige symptomer på stress ved langvarig allostatisk overbelastning.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 10
Spørgeskema der anvendes til at vurdere graden af stress vha. Cohens Perceived Stress Scale (PSS).
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 11
Andelen af personer der scorer højt på stressskalaen, har været stigende fra 2010 til 2025.
Kilde: Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 12
Andelen af personer der scorer højt på stressskalaen. Bemærk at personer med lav uddannelse rammes hyppigere af stress end personer med lang uddannelse. Bemærk også de høje tal for personer udenfor arbejdsmarkedet.
Kilde: Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 13
Andelen af unge (16-24-årige) med høj score
på stressskalaen fra 2013 til 2025.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 14
Fordelingen af oplevet stress blandt elever i 7. og 9. klasse fordelt på køn og klassetrin (2022).
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 15
a. Andelen af elever i 9. klasse, der oplever fysiske symptomer næsten hver uge eller hyppigere (2022).
b. Udvikling i andelen af elever med hovedpine næsten hver uge eller hyppigere (1984-2022).
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 17
Oversigt over det somatiske og det autonome nervesystem. Det somatiske nervesystem har kontrol over skeletmuskulaturen, mens det autonome nervesystem styrer de indre organer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 18
Det autonome nervesystem består af to dele: det parasympatiske og det sympatiske nervesystem, hvorfra de indre organer modtager signaler.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 19
HPA-aksen og hippocampus. CRF fra hypothalamus fremmer hypofysens udskillelse af ACTH, der fremmer binyrernes udskillelse af cortisol. Cortisol hæmmer både hypofysens udskillelse af ACTH og hypothalamus’ udskillelse af CRF ved negativ feedback. Desuden sendes hæmmende nervesignaler fra hippocampus til hypothalamus.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 20
Nervesystemets signalveje.
a. Den normale signalvej gennem nervesystemet – fra input til output.
b. Menneskets hjerne kan alene, pga. bearbejdning af tanker, sende signaler videre til output – uden et input fra sanseceller.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 21
Oversigt over vigtige hjernestrukturer. Pandelapperne indeholder præfrontal cortex og det motoriske område.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 22
Oversigt over vigtige hjernestrukturer. Basalganglier, thalamus, hypothalamus, hypofyse, hippocampus, amygdala og hjernestamme.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 23
Formatio reticularis er et netværk af neuroner der udspringer fra hjernestammen, hvorfra dets aksoner spreder transmitterstoffer ud til den øvrige del af hjernen, så hjernens opmærksomhed (arousal) øges.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 24
Oversigt over de hjernestrukturer der er involverede i stressresponset.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 25
Stressfaktorer registreres af sanseceller der via thalamus sender signaler til både cortex og amygdala. Cortex bearbejder informationen, og hvis den tolkes som farlig, aktiveres amygdala. Thalamus kan også aktivere amygdala direkte (den hurtige rute). Cortex sender desuden signaler til hippocampus der danner hukommelse om den relevante stressfaktor.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 26
Cortex og amygdala aktiverer formatio reticularis, som sender fremmende signaler tilbage til både cortex og amygdala. Desuden sender formatio reticularis fremmende signaler til hypothalamus og det somatiske nervesystem samt flere andre dele af hjernen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 27
Model for sammenhængen mellem arousal og lyst. Høj arousal medfører ifølge denne model kun stress når den er kombineret med ulyst. Ved glæde er der høj arousal kombineret med lyst. Lav arousal kombineret med lyst giver en tilstand af hvile. Lav arousal kombineret med ulyst medfører en tilstand af passivitet. Kilde: Lohse, M. m.fl.: Stresshåndtering i praksis. Psykiatrifondens Forlag 2006.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 28
Oversigt over de dele af nerve- og hormonsystem der aktiveres under stress.
Blå pile angiver påvirkninger i nervesystemet. Orange pile angiver påvirkninger i hormonsystemet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 29
Signalveje i hjernen under normale forhold og under stress. Røde pile angiver hæmmende effekt. Grønne pile fremmende.
a. Under normale forhold sender præfrontal cortex hæmmende signaler til basalganglier, hypothalamus og amygdala og sikrer derved en fornuftsstyret indstilling til situationer.
b. Under stress overtager amygdala i højere grad styringen. Derved øges udskillelsen af noradrenalin og dopamin. Høje koncentrationer af disse transmitterstoffer hæmmer aktiviteten i præfrontal cortex og fremmer aktiviteten i amygdala.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 30
Under stress kan der opstå en ond cirkel.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 31
Til enhver situation hvor der skal reageres på en stressfaktor, er der et optimalt spændingsniveau hvor man håndterer situationen bedst. Et for højt eller for lavt spændingsniveau gør præstationen dårligere.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 32
a. Vha. elektroder i hjernen kan aktiviteten i forskellige neuroner i hjernen undersøges samtidig med at aben udfører en opgave, der kræver aktivitet i arbejdshukommelsen. Aben skal huske den seneste placering af en prik på en skærm i nogle sekunder. Derefter skal den vise prikkens seneste placering ved hurtigt at flytte blikket hen på den huskede position. Den belønnes med frugtjuice hvis svaret er korrekt.
b. Aktiviteten i neuroner i arbejdshukommelsen målt som antal nerveimpulser pr. tidsenhed (fyringsfrekvens).
c. Principskitse for sammenhæng mellem aktiviteten i arbejdshukommelsen og koncentrationen af noradrenalin i blodet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 33
Afbildning af neuroner hos rotter udsat for stress – sammenlignet med rotter der ikke var udsat for stress.
a. Langvarig stress reducerer dendritternes forgreninger i hippocampus og præfrontal cortex.
b. Langvarig stress øger derimod dendritternes forgrening i amygdala.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 35
Koncentrationen af cortisol i spyt som funktion af tid tilbragt på børnehjem i Rumænien. Hormonkoncentrationen blev målt da børnene var 6-12 år gamle.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 36
Cortisol-koncentrationen i blodet øges hvis man udsætter en voksen rotte for stress. Hos voksne rotter hvis mor var stresset under graviditeten, er responset dog langt højere end for voksne hvis mor ikke var stresset under graviditeten. Hvis binyrerne er fjernet hos den gravide rottemor, udebliver denne effekt.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 37
Diagram der viser, hvordan stress påvirker HPA-aksen hos det voksne afkom af stressede mødre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 38
a. I forsøgsopstillingen kan rotten selv styre tilførslen af amfetamin til blodet ved at trykke på et håndtag.
b. Graferne viser antallet af gange, rotter trykker på håndtaget. Rotter af mødre der var stressede under graviditeten, trykker langt hyppigere på håndtaget, end rotter i kontrolgruppen hvis mødre ikke var stressede under graviditeten.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 40
Hippocampus med cortisol-receptorer. HS-mødre har flere cortisol-receptorer i hippocampus end LSmødre. De blå pile viser graden af hippocampus’ hæmning af hypothalamus’ udskillelse af CRF, angivet ved tykkelsen af pilen. De orange pile viser den hormonelle signalering.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 41
Ved crossfostering flyttes nogle af ungerne over til en anden mor kort efter fødslen. Nogle af HS-mødrenes unger blev overført til LS-mødre, og nogle af LS-mødrenes unger blev overført til HS-mødre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 42
Resultater fra rotter udsat for hhv. kærlig og ukærlig omsorg. HS- og LS-mødres afkom bliver selv hhv. HS-og LS-mødre (1 og 2). HS-mødres afkom der vokser op hos LS-mødre, bliver ukærlige mødre (3), og LS-mødres afkom der vokser op hos HS-mødre, bliver kærlige mødre (4).
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 43
Koncentrationen af hhv. a. ACTH og b. cortisol efter 20 minutters stress hos voksne rotter hvis mødre var enten HS-mødre eller LSmødre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 44
Methyleringsgrad i promotorregion for cortisol-receptor-genet hos afkom efter crossfostering.
L-L: Rotter født af LS-mødre og vokset op hos LS-mødre.
H-H: Rotter født af HS-mødre og vokset op hos HS-mødre.
H-L: Rotter født af HS-mødre, men vokset op hos LS-mødre.
L-H: Rotter født af LS-mødre, men vokset op hos HS-mødre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 45
HS-mødre der slikker ungerne hyppigt, stimulerer to molekylære signalveje hos deres unger. Ved signalvej 1 bevirker det at ungerne udskiller mere serotonin i hippocampus, hvilket øger ekspressionen af transskriptionsfaktoren NGF1-A. Vej signalvej 2 forårsager det demethylering af netop det område på promotoren hvor NGF1-A skal sætte sig. Begge signalveje øger transskriptionen af cortisol-receptorer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 46
Gennemsnitlig methylering af promotorregionen foran cortisol-receptorgenet hos tre forskellige grupper af mennesker. Den undersøgte promotorregion svarer til NRF1-A-regionen hos rotter. Methyleringsprocenten blev beregnet som antallet af de undersøgte promotor-sekvenser med mindst ét methyleret CpG-sted divideret med det samlede antal undersøgte promotorregioner.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 47
Immunreaktion målt som hævelse (i %) af huden ved påføring af et stof som rotterne er gjort overfølsomme for. Målingerne er taget på dag 0 og de efterfølgende 6 dage.
a. Stressede rotter udsat for stress 2 timer op til påføringen af stoffet – sammenlignet med rotter der ikke var udsat for stress.
b. Rotter hvis binyrer er fjernet – udsat for 2 timer med stress op til påføringen af stoffet – sammenlignet med normale rotter der ikke var udsat for stress.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 48
Påføring af stresshormoner til rotter hvis binyrer er blevet fjernet, øger antallet af T-hjælpeceller ved forsinket allergisk respons i lymfeknuderne.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 49
Andelen af forsøgspersoner, hhv. stressede og ustressede, der blev forkølede indenfor 24 dage, efter de havde modtaget forkølelsesvirus.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 50
Andelen af forsøgspersoner hvis sår var helet i løbet af 4.-8. uge efter såret var påført.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 51
Koncentrationen CRP (C-reaktivt protein) hos tre grupper, hhv. uden omsorgssvigt, med sandsynligt omsorgssvigt og med sikkerhed for omsorgssvigt.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 52
Koncentrationen af CRP i blodprøver der blev taget i år 2, 3 og 4 af studiet. Værdierne er bestemt ved en statistisk analyse hvor både år og ensomhedsniveau indgår. Den bruges til at analysere data hvor de samme personer er målt flere gange over tid (her over tre år).
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 53
Oversigt over hvordan ensomhed påvirker forskellige faktorer i immunsystemet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 54
Eksempler på ligander.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 55
Eksempler på hvordan ligander fra nerve- og hormonsystemet kan påvirke immunsystemet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 56
Nerver der går fra de indre organer og muskler til hjernen, kaldes afferente. Nerver der sender aksoner ud fra hjernen til indre organer og muskler, betegnes efferente nerver.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 57
Vagusnerven registrerer TNF i lymfevævet. Det aktiverer afferente neuroner i vagusnerven som sender signaler til hjernestammen. Herfra sender vagusnervens efferente neuroner signaler tilbage til makrofager i lymfevævet. Disse neuroner udskiller transmitterstoffet acetylcholin som binder til receptorer på makrofagen, hvilket bevirker at makrofagens udskillelse af TNF reduceres.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 58
Den inflammatoriske refleks. Aktivitet i vagusnerven påvirker makrofager i forskellige organers lymfoide væv.
Bemærk at acetylcholin virker hæmmende på makrofagens udskillelse af TNF og to andre proinflammatoriske cytokiner, samt at cortisol hæmmer makrofagens dannelse af TNF.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 59
Nerve-, hormon- og immunsystem påvirker hinanden.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 60
Cortisol er et steroidhormon der dannes i binyrebarken.
Illustrator: Hanne Wolff og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 61
Cortisol er fedtopløseligt. Det kan passere cellemembranen og binde til en receptor inde i målcellen. I cytoplasma kan det påvirke forskellige signalkæder. Cortisol-receptorkomplekset trænger desuden ind i cellekernen og påvirker transskriptionen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 62
Cortisol fremmer aktiviteten af to processer i leveren som begge øger koncentrationen af glucose i blodet. Ved glycogenolyse omdannes glycogen til glucose. Ved gluconeogenese kan ny glucose dannes ud fra glycerol.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 63
Insulin binder til målcellers insulinreceptorer. Det igangsætter en signalkæde hvorved glucosetransportører, der opbevares i vesikler i cellen, føres ud til cellemembranen, så glucose fra blodbanen kan optages i cellen. Cortisol hæmmer signalkæden.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 64
Cortisols påvirkning af fedtstofskiftet. Processer der fremmes af cortisol, er angivet med et plustegn, mens processer der hæmmes af cortisol er angivet med et minustegn.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 66
Sammenhængen mellem stressniveau, målt vha. spørgeskema, og udvikling af koronar hjertesygdom hos 24.443 amerikanere med lav indkomst (under 35.000 $ om året).
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 67
Langvarig stress fører til fald i NO (nitrogenoxid) og øger dermed risikoen for åreforkalkning.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 68
Sammenhæng mellem stress og hjerte-karsygdom.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 69
Fremgangsmåden i et hollandsk stressforsøg hvor effekten af stress på indtaget af slik og snacks blev målt.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 70
Resultater fra det hollandske stressforsøg.
a. Udviklingen i deltagernes angstniveau (gennemsnit) over tid i hhv. stress- og kontrolgruppe.
b. Forskelle i det gennemsnitlige energiindtag af slik og snacks i hhv. stress- og kontrolgruppe.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 71
Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse af 350 koreanske piger i 8.-9. klasse vedr. deres daglige indtag af energi (kJ) i form af slik og snacks. Pigerne blev inddelt i tre grupper efter deres stress-score, målt vha. Cohens Perceived Stress Scale.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 72
Årsagssammenhænge der forklarer, hvorfor langvarig stress øger risikoen for fedme.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 73
a. Mængden af CRF-mRNA som funktion af sukkerindtag.
b. Mængden af CRF-mRNA som funktion af den relative mængde af bugfedt.
CRF-mRNA blev målt i hypothalamus vha. optisk densitet (OD) som er et lyssignal, der giver et pålideligt udtryk for dannelsen af mRNA, og dermed aktiviteten i proteinsyntesen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 74
Model for hvilke livsstilssygdomme der fremmes af langvarig stress (fuldt optrukne pile), samt forskellige skadelige virkninger der fremmer hinanden gensidigt (stiplede pile).
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 75
Andelen (%) af udvalgte psykiske sygdomme i den voksne (18-66 år) danske befolkning (2018). Til gruppen af affektive lidelser hører fx depression og bipolar lidelse.
Kilde: Psykiatrifonden – forekomst af psykiske sygdomme i Danmark.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 76
Udvikling i andelen af børn og unge der har fået psykiatriske diagnoser i de foregående fem år (for autisme og ADHD – de foregående 10 år).
Kilde: Specialanalysen Børne og ungdomsforvaltningen Københavns kommune 2024.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 77
Udviklingen i andelen (%) af voksne der har fået psykiatriske diagnoser i de foregående fem år.
Kilde: Specialanalysen Børne og ungdomsforvaltningen Københavns kommune 2024.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 80
Oversigt over angsttilstande. Kilde: P. Videbech. Hvad er angst og stress.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 81b
Hjernescanninger afslørede at angste børn der blev præsenteret for frygtsomme ansigter, viste
langt større aktivitet i amygdala end raske børn.
Resultater fra forsøget.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 82
Depression forekommer i forskellige grader. Ved diagnosen let depression har man mindst to kernesymptomer og to ledsagesymptomer. Ved moderat depression har man to kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer, mens man ved svær depression har alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer, flere af disse i alvorlig grad, og man har ofte brug for hjælp til sine daglige gøremål. ICD-10 er den 10. udgave af WHO’s internationale klassifikationssystem for sygdomme, som også anvendes i Danmark. I løbet af de kommende år implementeres
ICD-11, som indeholder nogle nuanceringer, der inddrager den nyeste viden om psykiske lidelser.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 83
Koncentrationen af cortisol i serum. I diagrammet repræsenterer hver prik et individuelt tilfælde.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 84
Ved langvarig stress opstår en ond cirkel hvor en høj koncentration af cortisol i blodet medfører fald i antallet af cortisol-receptorer i hippocampus. Det svækker hippocampus’ evne til at hæmme HPA-aksen. Derved øges udskillelsen af cortisol yderligere.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 85
Koncentration af BNDF hos hhv. svært deprimerede og raske kontrolpersoner.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 86
PTSD udløses ikke bare af granatchok, men også af mange andre voldsomme oplevelser.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 87
Typiske symptomer på PTSD.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 88
a. Forsøgsdesign i en lys/mørke-boks.
b. Ethanols virkninger på rotteunger testet i en tilpasset lys/mørke-boks. Rotteungerne blev enten ikke behandlet, eller fik injiceret fysiologisk saltvand uden ethanol eller 0,5 g ethanol g pr. kg. Søjlerne angiver den tid (sek.) rotter tilbragte i den oplyste del af boksen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 89
a. Forsøgsopstilling med selvadministrering af kokain (Skinnerboks).
b. Det opsummerede antal kokain-indsprøjtninger som en gruppe rotter der har været udsat for stress, giver sig selv sammenholdt med en kontrolgruppe.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 90
Eksempler på stressfyldte negative livsbegivenheder (ACE) i barndommen, dvs. i alderen fra 0-17 år, som kan have livslange konsekvenser for personens psykiske helbred.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 91
Sammenhængen mellem omsorgssvigt og andre negative barndomsoplevelser (målt som ACE‑score) og risikoen for a. stofmisbrug og b. alkoholmisbrug i voksenalderen. Risikoen er angivet som odds ratio og vist på en logaritmisk skala for at gøre forskelle mellem grupperne lettere at se. Odds ratio angiver, hvor mange gange større (eller mindre) oddsene for en hændelse er i en gruppe sammenlignet med en kontrolgruppe. Punkterne viser gennemsnitsværdier; usikkerhedsmål er ikke inkluderet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 92
Fra man er 12 til man bliver 30 år sker der en kraftig øgning af antallet af forbindelser mellem forskellige regioner i hjernen. Størrelsen af de orange cirkler viser antallet af forbindelser det pågældende område har til den øvrige hjerne. Forbindelserne mellem disse regioner bliver desuden stærkere (vist ved tykkelsen af de sorte linjer). Hjernen specialiseres derved til bl.a. kompleks tænkning og udvikling af sociale kompetencer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 93
Antal timer om dagen brugt på sociale medier af piger og unge kvinder samt drenge og unge mænd i forskellige aldersgrupper.
Kilde: Young consumers and social media, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, February 2025.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 94
Andel af børn og unge der været udsat for forskellige typer af ubehagelige oplevelser på nettet i 2021 (n=3209) og 2024 (n=4171). n angiver antallet af adspurgte.
Kilde: Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online, Epinion 2024.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 95
Et udvalg af Trivselskommissionens anbefalinger.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 97
Fem forskellige forhold der kan øge stressniveauet på ens arbejde.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 98
Eksempler på jobfunktioner med hhv. høj, middel og lav grad af rapporteret stress.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0
Figur 99
For at undgå stress er det vigtigt med en balance mellem resurser og krav.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-39-0