Nucleus

Biologi A - Bind 1 / figurer

Her finder du figurer til Biologi A - Bind 1. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

1 | Evolution

Figur 2
Makroevolution: Centrale hændelser i livets udvikling på Jorden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 5
Darwins jordomrejse med ekspeditionsskibet HMS Beagle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 10
Grafisk afbildning af Malthus’ teori om befolkningsudvikling.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 11
Typer af konkurrence.
a. Intraspecifik konkurrence.
b. Interspecifik konkurrence.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 12
Naturlig selektion af fordelagtige egenskaber hos mus.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 18
Artsdannelse.
a. Allopatrisk artsdannelse.
b. Sympatrisk artsdannelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 19
Variation i næbets form og størrelse hos udvalgte finker fra Galápagos.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

2 | Celler

Figur 21
Udvalgte forskelle mellem pro- og eukaryote celler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 22
Overblik over forskellige strukturer i en typisk eukaryot celle.
a. De forskellige strukturer i cellen.
b. Cellens cytosol er markeret med blå. Cytosolen er den tyktflydende væske i cellen mellem de forskellige cellestrukturer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 23
Opbygning af et mitochondrie.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 24
Sammenligning af eukaryote celler.
a. Dyrecelle.
b. Plantecelle.
c. Svampecelle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 25
Blade indeholder planteceller med grønkorn (chloroplaster). Til højre ses opbygningen af et grønkorn med yder- og indermembran, thylakoider og grana.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 27
Opbygningen af en bakteriecelle. Figuren viser vigtige komponenter i bakteriecellen, herunder pili, der er små hårlignende proteinstrukturer og som findes hos mange bakterier. Pili kan bl.a. hjælpe bakterier med at fasthæfte til diverse overflader. Nogle bakterier har også flageller, der medvirker til deres bevægelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 28
Resultaterne af en gramfarvning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 29
Opbygning af cellevæggen for
a. gramnegative og b. grampositive bakterier.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 30
Celledeling ved binær fission.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 31
a. Konjugation, hvor plasmider kopieres i en celle og overføres til en anden. Bemærk at det kun er den ene af plasmidets to DNA-strenge, der flyttes over i den anden celle, hvorefter der dannes en ny komplementær streng i begge celler.
b. Transformation hvor fremmed DNA optages direkte i bakterien.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 32
Den kemiske opbygning af a. et phospholipid og b. cholesterol. I cholesterol ses steroidstrukturen, der er med til at stabilisere molekylet. Dyreceller indeholder cholesterol, mens der i planteceller findes andre lignende molekyler (steroler) i cellemembranerne.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 33
Et vandmolekyle.
δ+ viser en positiv delladning.
δ– viser en negativ delladning.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 34
a. H-bindinger mellem vandmolekyler.
b. H-bindinger mellem vandmolekyler og ethanolmolekyler.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 35
Opbygningen af en cellemembran. De hydrofile dele af phospholipiderne vender mod det vandige miljø indeni og udenom cellen og pakker på den måde de hydrofobe dele af phospholipiderne ind.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 36
Cholesterol pakker sig mellem phospholipiderne i cellemembranen og er dermed med til at afstive og stabilisere den.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 37
Vigtige membranproteiner.
a. Membranbundet enzym.
b. Receptor.
c. Ionkanal.
d. Aquaporin.
e. Glucosetransporter. Glucose bindes fra ydersiden til den åbne transporter, som derefter ændrer form, så glucose kan lukkes ind i cellen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 38
Natrium/kaliumpumpen (Na⁺/K⁺-pumpen).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 39
Simpel og faciliteret diffusion igennem cellemembranen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 40
Osmose i en celle. På figuren er koncentrationen af opløste stoffer (vist med grøn) i cellen høj, og dermed vil der ske transport af vand ind i cellen fra omgivelserne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 41
Transport af store molekyler ved endocytose og exocytose i eukaryote celler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 42
Kopiering af et kromosom til to kromatider, der holdes sammen af centromeret. Ved mitosen deles de to kromatider til to adskilte kromosomer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 43
Ved mitosen dannes to nye identiske datterceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 44
Cellecyklus med de forskelle faser. Nogle celler kan træde ud af cellecyklus og ind i en hvilefase, hvor de udfører deres specifikke funktioner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 45
Antallet af kromosomer halveres, når der dannes kønsceller i meiosen, og cellen bliver haploid. Når en ægcelle og sædcelle med det halve antal kromosomer igen smelter sammen, dannes en zygote med et fuldt sæt kromosomer. Zygoten er diploid. Fra zygoten udvikles en ny organisme ved mitoser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 46
Overblik over meiosen. For overskuelighedens skyld er profase og prometafasen slået sammen på figuren.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 47
Overkrydsningen sker i profasen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 48
Opbygning af nøgent virus og kappebærende virus. Det kappebærende virus er omgivet af en lipidmembran.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

3 | Organsystemer – åndedrætssystemet og hjerte-kar-systemet

Figur 49
De biologiske strukturniveauer i mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 50
Homeostase opretholdes ved et samspil mellem en receptor, et kontrolcenter og en effektor.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 51
Kropstemperaturen reguleres via et samspil mellem flere organsystemer for at opretholde en konstant indre kropstemperatur.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 52
Kroppens forskellige organsystemer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 53
Den samlede respirationsproces.
a. Ydre respiration.
b. Indre respiration.
c. Cellulær respiration.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 54
Åndedrætsorganerne kan opdeles i øvre og nedre luftveje.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 55
Sammensætningen af gasser i ind- og udåndingsluft.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 56
Udveksling af O₂ og CO₂ mellem alveole og lungekapillær.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 57
Åndedrætsbevægelsen.
a. Indånding.
b. Udånding.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 58
Resultater fra en lungeundersøgelse, hvor åndedrætsdybde, åndedrætsfrekvens og vitalkapacitet er blevet målt over en tidsperiode på fire minutter.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 59
Cilier transporterer slim med uønskede mikroorganismer og partikler fra de nedre luftveje mod de øvre luftveje.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 60
Ved lungebetændelse aflejres slim med mikroorganismer og immunceller i bronkioler og alveoler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 61
Ved lungesygdommen KOL aflejres slim i bronkioler, og alveolemembraner nedbrydes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 62
Hjertets opbygning. Hjertet er delt i en højre og venstre halvdel, som hver især består af et forkammer og et hjertekammer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 63
Kranspulsårer forsyner hjertemuskulaturen med dioxygen og næringsstoffer, så hjertet kan pumpe effektivt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 64
Udveksling af gasser, nærings- og affaldsstoffer finder sted i kroppens mindste blodkar, som kaldes kapillærer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 65
Arterier og veners opbygning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 66
Venepumpen er en mekanisme, hvor blodet ledes mod hjertet vha. skeletmuskulatur og veneklapper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 67
Kapillærets opbygning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 68
Centrifugering adskiller blodets bestanddele efter massefylde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 69
Blodkredsløbet inddeles i lungekredsløbet og det systemiske kredsløb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 70
Effekt af konditionstræning på puls, slagvolumen og minutvolumen hos en mand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 72
Måling af systolisk og diastolisk blodtryk vha. digital blodtryksmåler.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 73
Blodtrykket er højest tæt på hjertet og bliver gradvist lavere, jo længere blodet bevæger sig ud i karsystemet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 74
Blodtryksværdier for normalt blodtryk og forskellige grader af forhøjet blodtryk.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 75
Udvikling af åreforkalkning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

4 | DNA – replikation og proteinsyntese

Figur 77
Kromosomers opbygning og placering i cellen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 78
Opbygningen af DNA.
a. N-holdige baser i DNA.
b. Opbygning af et nucleotid.
c. DNA-molekylets struktur og opbygning.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 79
DNA i en celle.
a. Menneskets kromosomer.
b. Det samlede genom består af kromosomer og mitochondrie-DNA.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 80
a. Genomets størrelse hos forskellige organismer.
b. Kromosomantal og genomets størrelse hos forskellige arter.
Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 81
Replikation af DNA.
a. DNA-strengene adskilles vha. enzymet helikase, hvorefter RNA-primere dannes vha. enzymet primase.
b. DNA-polymerase danner en ny streng i hver sin retning ud fra de nucleotider, som er til rådighed i cellekernen. Enzymet topoisomerase forhindrer, at DNA’et snor sig igen, og enzymet ligase samler DNA-stykkerne i hver af de nye strenge.
c. Replikerede DNA-molekyler, hvor hver kopi består af en oprindelig og en ny streng.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 82
Fraspaltning af energirige phosphat-bindinger under dannelse af DNA-streng.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 83
Størrelse og antal gener for menneskets kromosomer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 84
De tyve aminosyrer som kan indgå i proteiner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 85
Det centrale dogme.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 86
Byggesten i RNA.
a. Ribose og uracil i RNA-nucleotid.
b. Ligheden mellem uracil og thymin.
c. Baseparring mellem uracil og adenin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 87
Dannelse af mRNA.
a. Transskription.
b. Splejsning af RNA hos eukaryote organismer.
c. mRNA’s færdige struktur hos eukaryoter.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 88
Til venstre ses en epithelcelle i lungerne. Den øverste del danner overfladen mod luften i lungerne, mens siderne støder op mod andre epithelceller i lungevævets overflade. Til højre ses CFTR-proteinet i cellemembranen i en lukket form og en åben form, hvor chlorid kan diffundere ind og ud af cellen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 89
Opbygningen af tRNA.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 90
Translation.
a. Dannelse af peptidbinding mellem aminosyrer.
b. Translationsprocessen i ribosomet.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 91
Den genetiske kode.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 92
Kromosommutationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 93
Genmutationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 94
Deletion af codon for aminosyre 508 i CFTR-genet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 95
Lungevæv med og uden cystisk fibrose.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 96a
Gelelektroforese.
DNA-prøver påsættes i brøndene øverst på gelen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 97
a. Gel med synlige DNA-bånd fra DNA-markør og to ukendte prøver (1 og 2).
b. Sammenhæng mellem vandringslængde og DNA-markørens størrelse i antal basepar.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 98
PCR-processen.
a. I et PCR-rør blandes DNA-prøven med nucleotider, primere og DNA-polymerase, hvorefter det anbringes i PCR-apparatet.
b. Trinene i en PCR.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

5 | Genetik

Figur 100
Menneskecellens 23 kromosompar. Eksempler på placering af gener er vist.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 101
Lactasegenet.
a. Virkningen af to forskellige alleler af lactasegenet.
b. Forskellen på homozygot og heterozygot genotype.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 102
Sammenhæng mellem genotype og fænotype.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 103
Geno- og fænotyper for øjenfarve.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 105
AB0-blodtyperne.
a. Røde blodceller med antigener.
b. Geno-og fænotyper for blodtyperne.
c. Forekomst af AB0-blodtyper og rhesuspositiv/negativ i Danmark.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 106
Krydsningsskema for en mor og en far med hhv. brun og blå øjenfarve.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 107
Krydsningsskema for to bærere af genet for cystisk fibrose.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 108
Stamtræer.
a. Stamtræ for cystisk fibrose, der viser arvegangen for sygdommen.
b. Stamtræ for en familie med Huntingtons sygdom.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 109
Rød-grøn farveblindhed.
a. Krydsningsskema for en mor, som er bærer af genet for rød-grøn farveblindhed, og en far med normalt farvesyn.
b. Krydsningsskema for en mor, som ikke er bærer af genet for rød-grøn farveblindhed, og en far med rød-grøn farveblindhed.
c. Farvespektret set med hhv. normalt farvesyn og for de fleste med rød-grøn farveblindhed.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 110
Mendels love og koblede gener.
a. Mendels 1. lov.
b. Mendels 2. lov.
c. Nedarvning af koblede gener.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 112
Øjenfarve
a. Dannelse af pigment.
b. Iris’ opbygning med melanocytter.
c. Pigmentering ved forskellige øjenfarver.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 113
a. Geno- og fænotyper for to-gens model for øjenfarve.
b. Krydsningsskema for to dobbelt heterozygote forældre, begge med brune øjne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 114
Koffeinnedbrydning.
a. Koffein nedbrydes i leveren. Virkningen af koffein er kortvarig, hvis det nedbrydes hurtigt i leveren.
b. CYP1A2-alleler og koffeins påvirkning i kroppen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 115
Alkoholnedbrydning.
a. Nedbrydning af alkohol vha. enzymerne ADH og ALDH.
b. Fæno-og genotyper for ADH.
c. Fæno- og genotyper for ALDH.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 118
Global forekomst af lactosetolerans.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

6 | Hormonsystemet

Figur 119
Eksempler på hormoners betydning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 120
Overordnet forskel på signalering med hormoner og nerver.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 121
Plantehormonet auxin.
a. Celler udsat for lys producerer hormonet auxin, som transporteres til plantens skyggeside, hvor det påvirker cellerne til at vokse i længden. Resultatet er, at planten drejer sig mod lyset.
b. Unge solsikker orienterer blade og blomster i en vinkel mod solen, som optimerer fotosyntesen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 122
Oversigt over de endokrine kirtler og nogle af deres hormoner. De fulde navne for hormonforkortelserne beskrives nærmere i teksten.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 123
Oversigt over forskellige peptidhormoner og deres funktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 124
Den kemiske opbygning af steroidhormonerne ligner cholesterols.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 125
Oversigt over forskellige steroidhormoner og deres funktion.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 126
Oversigt over forskellige aminhormoner, deres opløselighed og funktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 127
Vandopløselige hormoner transporteres opløst i blodet og binder til receptorer i cellemembranen. Fedtopløselige hormoner bindes til transportproteiner i blodet, og receptorerne findes inde i målcellerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 128
G-protein-receptor.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 129
Enzymet adenylatcyclase omdanner ATP til cyklisk AMP.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 130
Phosphorylering af aminosyren tyrosin, hvor en phosphatgruppe fra ATP overføres til tyrosin.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 131
Tyrosinkinase-receptor.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 132
Endokrin, parakrin, autokrin og neurokrin signalering.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 133
Hypothalamus og hypofyse. Hypothalamus frigiver releasing factors, som påvirker hypofysens forlap til at producere overordnede hormoner. Hypofysens baglap er lager for effektorhormoner produceret i hypothalamus.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 134
Skematisk visning af hvordan produktion af releasing factors (hypothalamus), overordnede hormoner (hypofysens forlap) og effektorhormoner (endokrine kirtler) hænger sammen. Effektorhormoner påvirker målceller og giver et fysiologisk respons.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 135
Hypothalamus-hypofyse-målkirtel-aksen. Hypothalamus påvirker hypofysen, som herefter påvirker målceller i forskellige organer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 136
Positiv og negativ feedback.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 137
Negativ hormonel feedback fra cortisol i hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 138
Fysiologisk feedback. Tryk på livmorvæggen fra barnets hoved resulterer i frigivelse af oxytocin fra hypofysens baglap. Det stimulerer muskelsammentrækninger i livmoren, indtil barnet er født.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 139
Skjoldbruskkirtlens hormoner og eksempler på deres målceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 140
Samarbejdet mellem hypothalamus, hypofyse og skjoldbruskkirtel.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 141
Produktion af insulin og glucagon i de Langerhanske øer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 142
Regulering af blodglucosekoncentrationen vha. insulin og glucagon.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 143
Insulin binder til en receptor på overfladen af en muskelcelle. Det resulterer i indsætning af glucose-transport-proteiner (GLUT4) i cellemembranen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 144
Oversigt over insulins og glucagons virkning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 145
Hormonet GLP-1 har målceller i mange organer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 146
Karakteristika for type 1- og 2-diabetes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 147
Insulinproduktion og glucoseoptagelsen hos en rask og personer der lider af hhv. type 1- og type 2-diabetes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 148
Binyrerne er opdelt i binyrebark og binyremarv.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 149
Virkninger af adrenalin og noradrenalin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 150
Døgnvariation i koncentrationen af cortisol.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 151
Negativ feedback fra cortisol ophører ved kronisk stress.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

7 | Forplaning

Figur 153
Hypothalamus-hypofyse-kønskirtel-aksen. Pile mod hypothalamus indikerer genetiske og miljømæssige faktorers betydning for pubertetens start.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 154
Kisspeptin igangsætter hypothalamus’ produktion af GnRH, hvilket starter puberteten. Navnet kisspeptin stammer fra en særlig chokolade kaldet Hershey’s Kisses, som forskerne, der fandt hormonet, spiste.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 155
Sekundære kønskarakterer.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 156
Mandens kønsorganer.
a. Tværsnit af mandens ydre og indre kønsorganer.
b. Tværsnit af penis’ svulmelegemer i slap og erigeret tilstand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 157
Sædcelledannelsen foregår fra sædrørets yderkant ind mod hulrummet. Inderst, mod rørets hulrum, er de næsten færdige sædceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 158
Sædcelleproduktion og hormonregulering.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 159
Sædcellens opbygning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 160
Kvindens ydre kønsorganer.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 161
Tværsnit af kvindens indre kønsorganer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 163
Oversigt over dagene i menstruationscyklus.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 164
Menstruationscyklus, hormonniveauer og faser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 165
Ægcellen sender signal til sædcellerne i æggelederen, og befrugtningen sker i den yderste del af æggelederen. Fimrehår bevæger zygoten mod livmoren. Undervejs udvikles den til en blastocyst.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 167
Den relative koncentration af hormoner under graviditeten. Koncentrationen af hCG stiger kraftigt i starten og er højest i uge 9-12. Oxytocin stiger kraftigt omkring fødselstidspunktet, hvilket skyldes hormonets funktion mht. etablering af veer og frigivelse af mælk.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 169
Moderkagens transport af stoffer mellem mor og foster.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 175
Hæmning af GnRH og de overordnede kønshormoner FSH og LH ved graviditet og ved brug af p-piller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 181
Udvikling af påviste klamydiatilfælde fra 2019-2025 i Danmark. Klamydiatilfælde for mænd og kvinder i alderen 15-29 pr. 100.000 indbyggere. Mænd testes langt mindre end kvinder (3.683 vs. 7.979 pr. 100.000 i 2025), men havde en højere positivrate (12 % vs. 7 %, kan ikke ses i figuren).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 184
Udviklingen i antal tilfælde af livmorhalskræft (grøn) og dødelighed (orange) i Danmark fra 1960-2023.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 187
Sandsynlighed for graviditet pr. menstruationscyklus ift. kvindens alder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 191
Moderkagebiopsi kan udføres fra uge 10, mens fostervandsprøve kan udføres fra uge 16.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 192
Kromosom-array. Mikropladen indeholder ca. 200.000 felter med enkeltstrengede DNA-prober, som tilsammen repræsenterer menneskets arvemasse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 193
Mængden af foster-DNA og reference-DNA, der hybridiserer med proben, resulterer i en farve.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

8 | Økologi og økosystemer

Figur 196
Abiotiske og biotiske faktorer i et økosystem.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 197
Egenskaber for autotrofe og heterotrofe organismer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 198
Absorptionsspektrum for chlorophyl a og b, β-caroten, xanthophyl samt antocyanin. Da carotenoider ikke absorberer det røde lys, vil planter eller plantedele, der kun indeholder disse stoffer, fremstå rødlige eller orange, som fx gulerødder.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 199
Adskillelse af pigmenter vha. papirchromatografi. Pigmenternes forskellige kemiske egenskaber bevirker, at deres evne til at vandre op i filterpapiret er forskellig.
Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 200
Egenskaber for forskellige pigmenter.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 203
a. Vand og næringsstoffer suges op i vedkarrene, mens sukkerholdigt vand sendes gennem plantens sikar ned til rødderne.
b. I en træstamme ligger vedkarrene i splintveddet, mens sikarrene findes i inderbarken.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 204
Fotosyntesen danner glucose, som enten kan oplagres, respireres eller bruges til vækst. Ved oplagring omdannes glucose typisk til carbohydratet stivelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 205
Minimumsloven. Karret kan kun fyldes op til det laveste sted på tønden, ligesom en plantes vækst begrænses af den faktor, der først mangles.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 206
De forskellige han- og hunlige dele af en blomst.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 211
Heterotrofe organismer opdelt efter fødekilde. Nogle organismer kan være i flere grupper, mens andre falder udenfor (fx symbiotiske bakterier).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 212
Fødenet med en græsningsfødekæde fremhævet med grøn og en nedbryderfødekæde med orange.
Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 214
Energipyramide over en fødekæde. For hvert led forsvinder meget af energien, enten fordi den ikke optages af næste led, eller fordi organismerne i hvert led bruger energien til respiration.
Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 215
Carbons kredsløb.
Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 216
CO₂-koncentrationer målt direkte i atmosfæren i perioden 1959-2024.Efter Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 217
Solens lysenergi bliver enten reflekteret eller absorberet. Forskellige drivhusgasser i atmosfæren, fx carbondioxid, fanger varmen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 218
I takt med stigningen i CO₂-indhold i atmosfæren (rød) er der målt et fald i havvandets pH-værdi (blå). Havvandet er stadig svagt basisk pga. jordskorpens mineraler.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 220
Næringsioner optages af planter eller udvaskes, når dødt organisk materiale nedbrydes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 222
Ændringer i populationsstørrelsen for hhv. bytte- og rovdyr. Bemærk at populationerne svinger lidt forskudt pga. den tid det tager, før en population har nået at vokse sig større.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 223
Artsantallet stiger med størrelsen af arealet. Jo mere forskelligartet området er, jo flere forskellige typer organismer forekommer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 225
Fangst-genfangst-metoden. Andelen af mærkede dyr i genfangsten svarer til andelen af mærkede dyr i populationen, hvis de mærkede dyr har blandet sig fuldstændigt med den øvrige population.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 226
Fordelingen af Danmarks samlede areal. Kilde: Danmarks Statistik.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 229a
Tilpasning til højt saltindhold i omgivelserne.
Forskellige mekanismer til at overleve højt saltindhold, som varierer fra art til art.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

9 | Mikrobiologi

Figur 231
a. Mikroorganismer og cellulære strukturer kan iagttages ved brug af lys- og elektronmikroskop. Bemærk at den viste akse ikke er lineær.
b. Måleenheder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 234
Pasteurs forsøgsopstilling med svanehalskolber.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 236a
Fremstilling af en renkultur ved udstrygning af mikroorganismer på et fast vækstmedie.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 240
Gærceller formerer sig ukønnet ved knopskydning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 241
Mikroorganismers vækstkurve i et lukket system.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 242
a. Antallet af bakterieceller fordobles i hver generation.
b. En bakteriecelle med en generationstid på 20 minutter bliver til otte celler på 60 minutter.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 243
Antallet af bakterier målt over en tidsperiode på otte timer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 244
Grafisk afbildning af datapunkter med indtegnet eksponentiel tendenslinje.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 245
Mikroorganismers vækstrate afhænger af en række miljøfaktorer som fx temperaturen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 246
Sammenhængen mellem temperatur og vækstrate hos mikroorganismer, der er tilpasset forskellige temperaturforhold.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 247
Sammenhængen mellem pH og mikroorganismers vækstrate.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 248
Sammenhængen mellem koncentrationen af dioxygen og vækst hos mikroorganismer, der er tilpasset forskellige dioxygenforhold.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 249
a. En bakterie i et isotonisk miljø (0,85 % NaCl).
b. En bakterie i et hypertonisk miljø (10 % NaCl).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 250
Sammenhængen mellem saltkoncentrationen og mikroorganismers vækstrate.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 251
Bestemmelse af populationsstørrelse ved brug af tællekammer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 252
Optælling af bakterier i et tællekammer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 253
Bestemmelse af populationsstørrelse ud fra pladespredning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 254
Bestemmelse af populationsstørrelse ved seriel fortynding og pladespredning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Figur 255
a. Bestemmelse af populationsstørrelse ved optisk densitet.
b. Mængden af lys, som registreres af lysmåleren, afhænger af antallet af celler i kuvetten.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-47-5

Nucleus

Biologi A - Bind 1 / figurer

Skriv til os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Kontakt os

Genveje

Kundeservice

Information