Videre med kemi - figurer
Her finder du figurer fra Videre med kemi. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Figur 4
Det elektromagnetiske spektrum.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 6
En stol der reflekterer rødt lys, og et glas saftevand der transmitterer rødt lys.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 7
Farvecirklen hvor komplementære farver er placeret modsat hinanden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 8
Elektromagnetisk stråling absorberes ved at en elektron optager strålingsenergi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 11
Cobaltkomplekser.
a. Når cobalt(2+)-ionen danner kompleks med seks vandmolekyler har det oktaederstruktur og en rødlig farve.
b. Når cobalt(2+)-ionen danner kompleks med fire chlorid har det en tetraederstruktur og en blå farve.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 12
Sammenhæng mellem koordinationstal for den centralstillede metal-ion og geometrisk struktur af kompleks.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 13
Græske talord der bruges som præfikser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 14
Eksempler på ligander og deres navne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 15
Navngivning af metaller når de indgår i negativt ladede komplekse ioner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 17
Det orange farvestof β-caroten der bl.a. findes i gulerødder indeholder 11 konjugerede dobbeltbindinger.
llustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 21
Strukturformel for tartrazin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 22
Orangerøde azofarvestoffer der ligesom tartrazin har særlig risikomærkning.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 24
Strukturformel for en hæmgruppe der har en rød farve.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 25
Indre organer hos mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 26
Nedbrydning af hæmgruppen til biliverdin og bilirubin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 28
Nedbrydning af urobilinogen til enten urobilin eller stercobilin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 29b
Opbygning af et spektrofotometer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 30
Kuvette med hhv. opløsningsmiddel alene og med opløsning af farvet kemisk forbindelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 31
Absorptionspektre for hver af de to cobalt(2+)komplekser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 32
Absorptionsspektrum og standardkurve for absorbans af tartrazin ved bølgelængden 430 nm.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 34
Strukturformel og absorptionsspektrum for 2-hydroxybenzoesyre (salicylsyre).
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 37
Optagelse af dioxygen fra lungerne til blodet og fra blodet til cellerne styres af kemiske ligevægte.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 39a
N2O4 er farveløs. Når det dekomponeres dannes NO2 som er brun.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 39b
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N2O4 og NO2 som funktion af tiden (eksperiment 1).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 40a
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N2O4 og NO2 som funktion af tiden (eksperiment 2).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 40b
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N2O4 og NO2 som funktion af tiden (eksperiment 3).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 41
Reaktionshastighed af reaktion mod højre og mod venstre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 42
Resultater for varierende startkoncentrationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 43
Vandige opløsninger af natriumchlorid.
a. Umættet opløsning.
b. Mættet opløsning.
c. Tilsætning af yderliger NaCl(s) påvirker ikke den kemiske ligevægt, da opløsningen allerede er mættet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 44
Betydning af ligevægtskonstantens størrelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 45
Illustration af forskydning af en kemisk ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 46
Oversigt over hvilken betydning størrelsen af en reaktionsbrøl har.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 47
Farver af cobalt(2+)-komplekser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 49
Oversigt over hvilken retning en ligevægt forskydes efter et indgreb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 50
Kvalitativ virkning af tryk og volumen for ligevægt.
a. Gasblanding ved ligevægt.
b. Trykket øges ved at volumen mindskes, der er ikke ligevægt.
c. Reaktionen forskydes mod højre, der bliver igen ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 51
Oversigt over betydning af indgreb i ligevægt der ændrer tryk og volumen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 52
Ligevægtskonstant som funktion af temperaturen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 54
Oversigt over temperaturens påvirkning af en kemisk ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 55
Diffusion af dioxygen og carbondioxid mellem blod og alveolesække.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 56
Røde blodceller indeholder hæmoglobin, som indeholder fire hæmgrupper hvortil dioxygen kan bindes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 57
Optagelse og afgivelse af dioxygen til hæmoglobin er afhængig af de fire ligevægte.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 58
Partialtryk af dioxygen og carbondioxid forskellige steder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 59
Dioxygenbindingskurve ved 37 oC afhængig af parterialtryk af dioxygen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 65
Reaktion mellem methansyre og vand vist med struktur- og elektronprikformler og molekylmodeller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 66
Reaktion mellem trimethylamin og vand vist med struktur- og elektronprikformler og molekylmodeller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 67
Produktet af de aktuelle stofmængdekoncentrationer af hydroxid og oxonium er altid konstant.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 68
pH-værdien i forskellige 'biologiske' opløsninger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 71
Saltsyre er en væsentlig del af mavesaft.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 74
Farvemærkning af koncentreret svovlsyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 75
Oversigt over intervaller af styrkekonstant og styrkeeksponent hvor de forskellige syrestyrker findes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 76
Oversigt over intervaller af styrkekonstant og styrkeeksponent hvor de forskellige basestyrker findes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 77
Sammenligning af pKs, pH og pKb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 78
Forskel på syrestyrke og koncentration af syre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 82
Ioniseringsgrad for ethansyn som funktion af faldende formel stofmængdekoncentration.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 84
Molekylmodel af basen ammoniak.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 86
Titrerkurve for titrering af hhv. en stærk og en svag syre med en stærk base.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 87
Titrering af saltsyre med NaOH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 88
Molekylmodel og strukturformel for mælkesyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 90
Titrering af opløsning af mælkesyre med NaOH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 91
Eksempler på puffersystemer og pufferopløsninger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 92
Phostphatpuffer og demineraliseret vand ved forsøgets start.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 93
a. Kontrolforsøg med demineraliseret vand ved forsøgets afslutning.
b. Phosphatpuffer ved forsøgets afslutning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 96
Bjerrumdiagram for ethansyre/ethanoat.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 97
Sammenhæng mellem syrebrøk og pH.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 98
Bjerrumdiagram for TRIS-puffersystem.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 100
Eksempler på stofklasser der tilhører stofklasserne aldehyder, ketoner og alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 101
Stofklasser og funktionelle grupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 102
Navne og formler for de første ti ligekædede alkaner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 104
Smelte- og kogepunkter for ligekædede alkaner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 106
Ved substitution kan der dannes flere produkter.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 107
Molkylmodeller og sammenstrukne strukturformler for propan, propen og propyn.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 108
Strukturformler for de simpleste alkener og alkyner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 109
Strukturformel og systematisk navn for en alken, hvor dobbeltbindingen er i den længste kæde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 110
Navne på alkenylgrupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 111
Strukturformel og systematiske navne for carbonhydrider med alkenylgrupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 112
Strukturformel og systematisk navn for en alkyn, hvor tripelbindingen er i den længste kæde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 113
Navne på alkynylgrupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 114
Strukturformler og systematiske navne for carbonhydrider med alkenylgrupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 116
Eksempler på monomerer i forskellige typer plastik.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 118
Molekylmodeller og stregformler for de simpleste cycloalkaner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 119
Stregformel for steroidhormonet testosteron og det smertefremkaldende hormon prostaglandin H2.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 120
Stregformler og systematiske navne for de to forgrenede cycloalkaner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 121
Stregformler og systematiske navne for to forgrenede cycloalkener.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 122
Basilikum, ingefær og kanel indeholder alle kemiske forbindelser med en aromatisk ring.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 123
a. Molekylmodel for benzen.
b. Molekylstrukturen i benzen er en hybrid mellem to resonansformer.
c. Hybridstrukturen kan vises med en ring.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 124
Stregformler og systematiske navne for substituerede aromater.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 125
Trivialnavne for nogle aromatiske forbindelser.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 126
Eksempler på navngivning af carbonhydrider som indeholder aromatiske sidekæder.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 127
Den funktionelle gruppe; hydroxy- findes både i stofklassen alkohol og phenol.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 128
Stregformler for de simpleste alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 129
Nummerering af carbonkæden, når der er bunder en hydroxygruppe til en alkan eller cycloalkan.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 130
Stregformler og navngivning af en alkohol der indeholder hydroxygrupper.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 131
Stregformel for de tre typer af alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 132
Strukturformel for en primær, sekundær og tertiær alkohol.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 133 a og b
Methanol indeholder både en hydrofob og en hydrofil del og er vandopløseligt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 135
Oxidation af primære og sekundære alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 136
a. Oxogruppe.
b. Stregformel for en carbonylgruppe.
c. Molekylmodel for den simpleste carbonylforbindelse methanal.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 137
Stregformler for progesteron og deoxyribose hvor de funktionelle grupper aldehyd og keton indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 138
Stregformler for de simpleste alifatiske aldehyder og ketoner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 139
Stregformel for de simpleste alifatiske aldehyder og ketoner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 140
Stregformler for de simpleste aromatiske carbonylforbindelser.
a. Et aldehyd.
b. En keton.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 141
Carbonylgruppen er polær.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 144
Prioritering af stofklasserne i forbindelse med navngivning.
Illustrator: elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 145
Stregformler og navne af molekyler hvor ketoner og aldehyder indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 146
Stregformler og navne for molekyler hvor ketoner, aldehyder og ketoner indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 147
Oversigt over forskellige typer af isomerer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 148
Kædeisomerer af C4H10 og C5H12.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 150
Eksempler på stillingsisomerer af:
a. C5H12O
b. C5H10O
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 151
Eksempler på funktionsisomerer med molekylformlen C3H6O.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 152
Eksempler på geometriske isomerer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 153
Prioritering ved anvendelse af præfikserne (Z)- og (E)-.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 154
Eksempler på:
a. En (Z)-isomer
b. En (E)-isomer
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 155
Molekyler kan være spejlbilleder, ligesom vores hænder er spejlbilleder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 156 a
Butan-2-ol findes i 2 spejlbilledeisomere former.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 156 b
Butan indeholder ikke et asymmetrisk carbonatom og findes derfor ikke i spejlbilledisomere former.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 157
Når lys passerer igennem et polirationsfilter, dannes planpolariseret lys.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 158
Spejlbilledisomerer kan ikke binde til de samme receptorer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 159 a
Stregformler af spejlbilledisomererne L-carvon og D-carvon.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 161
Carbohydrater inddeles i mono-, di- og polysaccharider.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 162
Strukturformler for fire monosaccarider.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 163
Nummerering af carbonkæden i D-glucose og D-fructose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 164
De to former af glucose er spejlbilledisomerer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 165
Åbne kæder af monosaccharider kan bindes sammen til ringformede strukturer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 166
Kemisk ligevægt mellem α-form, β-form og den linære aldoform.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 167
Strukturformler for fire monosaccharider vist i Haworth-projektion.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 168
Fehlings væske består af en kompleks binding mellem kobber(2+)-ioner og tartrat.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 171
Lactose hvor glucoseringen har åbnet til aldoformen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 173 a
Opbygning af amylose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 173 b
Opbygning af amylopectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 176
Cellulose består af β-D-glucose der er bundet sammen af β-1,4-glycosidbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 178
Strukturformel af pectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 180
Pectin virker som geleringsmiddel.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 181
Stregformel for agarose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 182
Stregformel for agarosepectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 185
Relativ sødeevne af mono- og disaccharider samt sukkeralkoholer og syntetiske sødestoffer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 186
Struktruformler for sukkeralkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 187 a
Stregformel for steviolglycosid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 193 b
Strukturformler for nogle carboxylsyrer samt for basen coffein.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 194
Oprensning og adskillelse af organiske syrer og coffein fra kaffe.
a. NaOH tilsættes.
b. Ethyl(ethanoat) tilsættes.
c. Syrer og baser adskilles og kan oprenses yderligere.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 195
Eksempler på organiske opløsningsmidler.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 196
Fordelingen mellem en syre og dens korresponderende base i et to-fase-system.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 197
Sammenhæng mellem log D og pH for ibuprofen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 198
Forskellige stationære faser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 199 b
Blomstens indhold af farver kan visualiseres direkte vha. kromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 200
Hydrogenbindinger mellem glucoseenheder.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 202
1-phenylethan-1-on adsorberes til en silicagel ved at danne en hydrogenbinding.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 203
a. Prøven påføres i bunden af en TLC-plade.
b. Pladen placeres i et kromatografikar.
c. Løbevæsken suges op gennem pladen.
d. Resultat af tyndtlagskromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 205
Sammenligning af adskillelse af plantefarvestoffer ved to væskekromatografiske metoder.
a. Papirkromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 205
Sammenligning af adskillelse af plantefarvestoffer ved to væskekromatografiske metoder.
b. TLC.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 206
TLC-plade tilsat et fluorescerende stof der udsender grønt lys ved belysning med uv-lys.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 207 a
Strukturformel for vanilin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 207 b
Visualisering af bånd på TLC ved reaktion med vanilin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 208
Methyleret siliciumpolymer på indersiden af kolonne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 210
Oversigt over gaskromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 211
Kromatogram der viser adskillelse af en blanding med seks forskellige alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 213
Princippet i søjlekromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 214
Overfladen på en silicagel med octadecylgrupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 216
Ionbytningskromatografi.
a. Med negativt ladet carboxylagruppe.
b. Med positivt ladet DEAE-gruppe.
Figur 217
Princippet i en kationsbytning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 220
Ibuprofen indeholder en carboxylsyre og acetylsalicylsyre indeholder en carboxylsyre og en ester.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 221
a. Stregformel for et triglycerid som er et lipid.
b. Stregformel for en fedtsyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 222
Den funktionelle gruppe i en carboxylsyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 223
Stregformler og navne for de simpleste alifatiske carboxylsyrer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 224
Stregformel og systematisk navn for citronsyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 225
Stregformel og systematisk navn for benzoesyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 226
Stregformler og systematiske navne for:
a. Mælkesyre.
b. Druesukker.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 228
Carboxylsyrer danner dimerer vha. to hydrogenbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 229
Sammenligning af kogepunkter.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 230
En carboxylsyre kan danne hydrogenbindinger til vand.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 231
pKs-værdier for udvalgte carboxylsyrer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 232
Elektronegative chloratomer tiltrækker elektroner i de fælles elektronparbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 233
Opløselighed af benzoesyre og natriumbenzoat.
Illustrator: Elin Steffen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 234
De aktive stoffer i de viste lægemidler er carboxylsyresalte.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 235
Den funktionelle gruppe i en ester.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 237
Stregformler og navne for de simpleste alifatiske og aromatiske estere.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 238
Sammenligning af kogepunkter for molekyler af samme størrelse, men med forskellige funktionelle grupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff.
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 239 a
Opløselighed af estere i vand.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 239 b
Hydrogenbindinger mellem en ester og vand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 240 a
Sæbe består af fedtsyresalte.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 240
b. Sæbemolekyler i vandoverfladen.
c. Sæbemolekyler samles i miceller omkring upolært snavs.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 244
Bjerrumdiagram for acetylsalicylsyre.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 245
Log D som funktion af pH for acetylsalicylsyre.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle.
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 246
Den uladede syreform acetylsalicylsyre kan krydse de upolære cellemembraner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 247
Arachidonsyre omdannes i to trin til prostaglandin H2.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 248
Acetylgruppen i acetylsalicylat bindes til enzymet COX, hvorved enzymet inaktiveres.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 249
Oversigt over forskellige lipider.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 250
Stregformel for den mættede fedtsyre laurinsyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 251
Oversigt over mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 252
Stregformler for cis- og trans-oliesyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 253
Smeltepunkt for udvalgte fedtsyrer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 254
Triglycerider kan indeholde tre forskellige fedtsyrer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 256 a
Triglycerider der består af mættede fedtsyrer ligger tæt sammen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 256 b
Triglycerider der består af umættede fedtsyrer ligger langt fra hinanden.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 257
Indhold af fedtsyrer i forskellige typer fedt og olie.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 258
Planter der trives på forskelige breddegrader indeholder fedtsyrer med forskllig grad af umættethed.
a. Raps - mange polyumættede fedtsyrer.
b. Oliven - mange monoumættede fedtsyrer.
c. Kakao - mange mættede fedtsyrer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 259
Forsæbningstal for udvalgte fedtstoffer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 260
Iodtal for udvalgte fedtstoffer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 263
Opbygningen af et phospholipid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 264
Stregformler for tre mulige alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 265
Phospholipider danner et dobbeltlag i cellemembranen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 268
a. Carnaubavoks oprenses fra bladene af carnaubapalmer.
b. Jojobaolie oprenses fra frøene af jojobabusken.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 269
Carbonskelettet i et steroid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 270 a
Stregformel for cholesterol.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 270 b
Cholesterol findes indlejret i mellem phopholipiderne i cellemembranen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 271
Stregformel for natriumcholat.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 272
Stregformler for kønshormoner.
Illustrator: Lotte Thorup pg Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 277
Opbygningen af et nitrogenatom.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 278
Elektronparbindinger og ledige elektronpar.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 279
Ammoniak er et polært molekyle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 280
Resonansstrukturer af nitrat.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 281
I salpetersyre trækker de elektronegative oxygenatomer i de fælles elektronparbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 282
Oxidationstal for nogle nitrogenholdige ioner og molekyler.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 285
Skematisk tegning af industriel nitrogenfiksering.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 289
Ved forbrændingsprocesser kan der dannes nitrogenoxider ved reaktion med atmosfærens dioxygen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 290
Strukturformel for adrenalin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 291
Strukturformel for ammoniak og for en amin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 292
Sammenligning af ammoniak og den simpleste primære, sekundære og tertiære amin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 293 a
Strukturformler for to ildelugtende aminer; cadaverin og putrescin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 294
Strukturformel og molekylmodel for benzenamin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 295
Strukturformel og molekylmodel for naphthalen-1-amin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 296
Strukturformel for DNA´s nitrogenholdige baser.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 297
Strukturformel for alkaloiderne coffein, nicotin, cocain og morfin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 298
Strukturformel og navne for tre primære aminer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 299
Eksempler på navngivning af sekundære og tertiære aminer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 300
Strukturformler for kemiske forbindelser hvor en amin indgår som en funktionel gruppe.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 301
Hydrogenbindinger mellem molekyler af methanamin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 302
Sammenligning af kogepunkt for en alkan og tre aminer med ca. samme molekylmasse.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 303
Sammenligning af kogepunkt for en amin og en alkohol med ca. samme molekylmasse.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 304
Hydrogenbindinger mellem methanamin og vand.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 305
Eksempler på alkylammonium saltes strukturformler og navne.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 306 b
Strukturformel for morfinhydrochlorid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 307
Generel struktur for aminosyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 308
Generel struktur for aminosyre vist som amfo-ion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 309
Strukturer for de 20 aminosyrer med neutral pH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 311
Bjerrumdiagram for glycin.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 312
Titrering af 10 mL 0,1 M glycin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 313
Strukturformel samt pKs-værder for glutaminsyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 314
Titreringskurve for titrering af 10 mL 0,1 M glutaminsyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 315
Dannelse af peptidbinding.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 316
Strukturniveauer i proteiner, her vist for hæmoglobin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 317
Primærstrukturen af myoglobin fra mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 318 a
Sekundærstrukturen α-helix.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 318 b
Sekundærstrukturen β-foldeblad.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 319
Udvalgte proteiners procentvise andel af hhv. α-helixer og β-foldeblade samt funktion.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 320
En 3D-model af myoglobin fra mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 321
Typer af tiltrækninger mellem sidekæder af aminosyrer i et protein.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 323
En 3D-model af hæmoglobin fra mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 325
Det aktive center i hæmocyanin.
a. Deoxyhæmocyanin.
b. Oxyhæmocyanin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 325 c
Kvarternærstrukturen af hæmocyanin fra en dolkhale.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 326 a
Carbonsyreanhydrases tertiære struktur.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 326 b
Det aktive center af carbonsyreanhydrase.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 327
Reaktionsmekanisme for reaktion som carbonsyreanhydrase katalyserer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 328 a
Proteinet α-keratin er opbygget af polypeptidkæder der hver er bygget op af én lang α -helix.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 332 b
Omslagsområde for methylrødt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 333
a. Grafisk afbildning af sammenhørende værdier for tid og stofmængdekoncentration.
b. Sammenhørende værdier for tid og stofmængdekoncentration for spaltning af hydrogenperoxid.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 334
Den øjeblikkelige reaktionshastighed bestemmes som tangentens hældning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 335
En kemisk binding kan sammenlignes med en fjeder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 336
Energiprofil for en endoterm reaktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 337
Energiprofil for en exoterm reaktion der sker i to trin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 338
Molekylernes orientering er vigtig for at reaktionen kan forløbe.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 339
Strukturformel af et aktiveret kompleks.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 340
Fordeling af molekyler i forhold til deres fart.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 341
a. Jo højere koncentrationen er, jo større er sandsynligheden for at molekyler støder sammen med en fart der er høj nok til at en reaktion kan forløbe.
b. En analogi kan laves til radiobiler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 342 a
Den aktuelle stofmængekoncentration aftager eksponentielt med tiden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 342 b
Afbildning af ln[H2O2] som funktion af tiden viser en lineær sammenhæng.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 344
En højere temperatur får molekylernes fart til at øges.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 345
Fordeling af molekyler i forhold til deres fart ved temperaturen T1 og T2.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 346
Energiprofiler for en kemisk reaktion med og uden tilsætning af katalysator.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 347
Fordeling af molekyler i forhold til deres fart.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 349
Energiprofil for spaltning af hydrogenperoxid.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 350
Reaktionsmekanisme og energiprofil for addition af dihydrogen til ethen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 351
Strukturformler for D- og L-thalidomid.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 352
En kiral katalysator afskærmer den ene side af molekylet, så kun den ene spejlbilledisomer kan dannes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 353
Eksempler på forskellige enzymers turnover-number.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 354
Et substrat bindes til et enzyms aktive center og frigives som et produkt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 355
Energiprofil for en enzymkatalyseret reaktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 356
Når et substrat bindes til enzymet, tilpasses enzymets struktur efter substratet - induced fit.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 357
Enzymet chymotrypsin spalter en peptidbinding i tre trin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 358
Reaktionshastigheden øges med substratkoncentrationen indtil et vist punkt hvor alle enzymmolekyler har bundet substrat.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 359
Reaktionshastighed som funktion af enzymkoncentrationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 360
Reaktionshastigheden øges med temperaturen indtil at vist punkt der kaldes for temperaturoptimum.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 361
Når et protein denatureres, ødelægges de intermolekylære bindinger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 363 a
pH-optimum for pepsin og chymotrypsin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 363 b
pH-optimum for udvalgte enzymer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 364
Aminosyrer med sure eller basiske sidekæder.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 365
Ladningen af sure og basiske sidekæder er afhængig af pH-værdien i det omgivende miljø.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 366
En kompetitiv inhibitor konkurrerer med substratet om binding til enzym.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 367
Enzymet succinatdehydrogenase katalyserer omdannelsen af succinat til fumarat.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi
Figur 368
En non-kompetitiv inhibitor bindes ikke til det aktive center, men ændrer strukturen af det aktive center.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi