Nucleus

Figur 4
Det elektromagnetiske spektrum.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 6
En stol der reflekterer rødt lys, og et glas saftevand der transmitterer rødt lys.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 7
Farvecirklen hvor komplementære farver er placeret modsat hinanden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 8
Elektromagnetisk stråling absorberes ved at en elektron optager strålingsenergi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 11
Cobaltkomplekser.
a. Når cobalt(2+)-ionen danner kompleks med seks vandmolekyler har det oktaederstruktur og en rødlig farve.
b. Når cobalt(2+)-ionen danner kompleks med fire chlorid har det en tetraederstruktur og en blå farve.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 12
Sammenhæng mellem koordinationstal for den centralstillede metal-ion og geometrisk struktur af kompleks.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 13
Græske talord der bruges som præfikser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 14
Eksempler på ligander og deres navne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 15
Navngivning af metaller når de indgår i negativt ladede komplekse ioner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 17
Det orange farvestof β-caroten der bl.a. findes i gulerødder indeholder 11 konjugerede dobbeltbindinger.
llustrator: Hanne Wolff    
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 18
Chromofore grupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 19
Auxochrome grupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 20
En aromatisk ring.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 21
Strukturformel for tartrazin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 22
Orangerøde azofarvestoffer der ligesom tartrazin har særlig risikomærkning.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 24
Strukturformel for en hæmgruppe der har en rød farve.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 25
Indre organer hos mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 26    
Nedbrydning af hæmgruppen til biliverdin og bilirubin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 28    
Nedbrydning af urobilinogen til enten urobilin eller stercobilin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 29a
Spektrofotometer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 29b
Opbygning af et spektrofotometer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 30
Kuvette med hhv. opløsningsmiddel alene og med opløsning af farvet kemisk forbindelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 31
Absorptionspektre for hver af de to cobalt(2+)komplekser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 32
Absorptionsspektrum og standardkurve for absorbans af tartrazin ved bølgelængden 430 nm.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 34
Strukturformel og absorptionsspektrum for 2-hydroxybenzoesyre (salicylsyre).
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 35
Strukturformler og absorptionsspektrum for phenylalanin, tyrosin og tryptophan.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 37
Optagelse af dioxygen fra lungerne til blodet og fra blodet til cellerne styres af kemiske ligevægte.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 39a
N₂O₄ er farveløs. Når det dekomponeres dannes NO₂ som er brun.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 39b
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N₂O₄ og NO₂ som funktion af tiden (eksperiment 1).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 40a
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N₂O₄ og NO₂ som funktion af tiden (eksperiment 2).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 40b
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N₂O₄ og NO₂ som funktion af tiden (eksperiment 3).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 41
Reaktionshastighed af reaktion mod højre og mod venstre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 42
Resultater for varierende startkoncentrationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 43
Vandige opløsninger af natriumchlorid.
a. Umættet opløsning.
b. Mættet opløsning.
c. Tilsætning af yderliger NaCl(s) påvirker ikke den kemiske ligevægt, da opløsningen allerede er mættet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 44
Betydning af ligevægtskonstantens størrelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 45
Illustration af forskydning af en kemisk ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 46
Oversigt over hvilken betydning størrelsen af en reaktionsbrøl har.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 47
Farver af cobalt(2+)-komplekser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 49
Oversigt over hvilken retning en ligevægt forskydes efter et indgreb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 50
Kvalitativ virkning af tryk og volumen for ligevægt.
a. Gasblanding ved ligevægt.
b. Trykket øges ved at volumen mindskes, der er ikke ligevægt.
c. Reaktionen forskydes mod højre, der bliver igen ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 51
Oversigt over betydning af indgreb i ligevægt der ændrer tryk og volumen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 52
Ligevægtskonstant som funktion af temperaturen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 54
Oversigt over temperaturens påvirkning af en kemisk ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 55
Diffusion af dioxygen og carbondioxid mellem blod og alveolesække.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 56
Røde blodceller indeholder hæmoglobin, som indeholder fire hæmgrupper hvortil dioxygen kan bindes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 57
Optagelse og afgivelse af dioxygen til hæmoglobin er afhængig af de fire ligevægte.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 58
Partialtryk af dioxygen og carbondioxid forskellige steder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 59
Dioxygenbindingskurve ved 37 ^oC afhængig af parterialtryk af dioxygen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 60
Dioxygenbindingskurve ved 37 ^oC afhængig af ydre faktorer som pH og koncentration af carbondioxid.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 65
Reaktion mellem methansyre og vand vist med struktur- og elektronprikformler og molekylmodeller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 66
Reaktion mellem trimethylamin og vand vist med struktur- og elektronprikformler og molekylmodeller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 67
Produktet af de aktuelle stofmængdekoncentrationer af hydroxid og oxonium er altid konstant.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 68
pH-værdien i forskellige 'biologiske' opløsninger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 71
Saltsyre er en væsentlig del af mavesaft.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 74
Farvemærkning af koncentreret svovlsyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 75
Oversigt over intervaller af styrkekonstant og styrkeeksponent hvor de forskellige syrestyrker findes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 76
Oversigt over intervaller af styrkekonstant og styrkeeksponent hvor de forskellige basestyrker findes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 77
Sammenligning af pK_s, pH og pK_b.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 78
Forskel på syrestyrke og koncentration af syre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 82
Ioniseringsgrad for ethansyn som funktion af faldende formel stofmængdekoncentration.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 84
Molekylmodel af basen ammoniak.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 86
Titrerkurve for titrering af hhv. en stærk og en svag syre med en stærk base.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 87
Titrering af saltsyre med NaOH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 88
Molekylmodel og strukturformel for mælkesyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 90
Titrering af opløsning af mælkesyre med NaOH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 91
Eksempler på puffersystemer og pufferopløsninger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 92
Phostphatpuffer og  demineraliseret vand ved forsøgets start.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 93
a. Kontrolforsøg med demineraliseret vand ved forsøgets afslutning.
b. Phosphatpuffer ved forsøgets afslutning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 94
Puffervirkning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 96
Bjerrumdiagram for ethansyre/ethanoat.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 97
Sammenhæng mellem syrebrøk og pH.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 98
Bjerrumdiagram for TRIS-puffersystem.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 99
Bjerrumdiagram for carbonsyresystemet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 100
Eksempler på stofklasser der tilhører stofklasserne aldehyder, ketoner og alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 101
Stofklasser og funktionelle grupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 102
Navne og formler for de første ti ligekædede alkaner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 104
Smelte- og kogepunkter for ligekædede alkaner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 106
Ved substitution kan der dannes flere produkter.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 107
Molkylmodeller og sammenstrukne strukturformler for propan, propen og propyn.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 108
Strukturformler for de simpleste alkener og alkyner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 109
Strukturformel og systematisk navn for en alken, hvor dobbeltbindingen er i den længste kæde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 110
Navne på alkenylgrupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 111
Strukturformel og systematiske navne for carbonhydrider med alkenylgrupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 112
Strukturformel og systematisk navn for en alkyn, hvor tripelbindingen er i den længste kæde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 113
Navne på alkynylgrupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 114
Strukturformler og systematiske navne for carbonhydrider med alkenylgrupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 116
Eksempler på monomerer i forskellige typer plastik.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 118
Molekylmodeller og stregformler for de simpleste cycloalkaner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 119
Stregformel for steroidhormonet testosteron og det smertefremkaldende hormon prostaglandin H2.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 120
Stregformler og systematiske navne for de to forgrenede cycloalkaner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 121
Stregformler og systematiske navne for to forgrenede cycloalkener.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 122
Basilikum, ingefær og kanel indeholder alle kemiske forbindelser med en aromatisk ring.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 123
a. Molekylmodel for benzen.
b. Molekylstrukturen i benzen er en hybrid mellem to resonansformer.
c. Hybridstrukturen kan vises med en ring.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 124
Stregformler og systematiske navne for substituerede aromater.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 125
Trivialnavne for nogle aromatiske forbindelser.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 126
Eksempler på navngivning af carbonhydrider som indeholder aromatiske sidekæder.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 127
Den funktionelle gruppe; hydroxy- findes både i stofklassen alkohol og phenol.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 128
Stregformler for de simpleste alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 129
Nummerering af carbonkæden, når der er bunder en hydroxygruppe til en alkan eller cycloalkan.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 130
Stregformler og navngivning af en alkohol der indeholder hydroxygrupper.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 131
Stregformel for de tre typer af alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 132
Strukturformel for en primær, sekundær og tertiær alkohol.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 133 a og b
Methanol indeholder både en hydrofob og en hydrofil del og er vandopløseligt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 135
Oxidation af primære og sekundære alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 136
a. Oxogruppe.
b. Stregformel for en carbonylgruppe.
c. Molekylmodel for den simpleste carbonylforbindelse methanal.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 137
Stregformler for progesteron og deoxyribose hvor de funktionelle grupper aldehyd og keton indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 138
Stregformler for de simpleste alifatiske aldehyder og ketoner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 139
Stregformel for de simpleste alifatiske aldehyder og ketoner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 140
Stregformler for de simpleste aromatiske carbonylforbindelser.
a. Et aldehyd.
b. En keton.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 141
Carbonylgruppen er polær.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 144
Prioritering af stofklasserne i forbindelse med navngivning.
Illustrator: elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 145
Stregformler og navne af molekyler hvor ketoner og aldehyder indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 146
Stregformler og navne for molekyler hvor ketoner, aldehyder og ketoner indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 147
Oversigt over forskellige typer af isomerer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 148
Kædeisomerer af C₄H₁₀ og C₅H₁₂.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 149
Antallet af kædeisomere forbindelser øges med antallet af carbonatomer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 150
Eksempler på stillingsisomerer af:
a. C₅H₁₂O
b. C₅H₁₀O
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 151
Eksempler på funktionsisomerer med molekylformlen C₃H₆O.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 152
Eksempler på geometriske isomerer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 153
Prioritering ved anvendelse af præfikserne (Z)- og (E)-.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 154
Eksempler på:
a. En (Z)-isomer
b. En (E)-isomer
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 155
Molekyler kan være spejlbilleder, ligesom vores hænder er spejlbilleder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 156 a
Butan-2-ol findes i 2 spejlbilledeisomere former.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 156 b
Butan indeholder ikke et asymmetrisk carbonatom og findes derfor ikke i spejlbilledisomere former.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 157
Når lys passerer igennem et polirationsfilter, dannes planpolariseret lys.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 158
Spejlbilledisomerer kan ikke binde til de samme receptorer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 159 a
Stregformler af spejlbilledisomererne L-carvon og D-carvon.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 161
Carbohydrater inddeles i mono-, di- og polysaccharider.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 162
Strukturformler for fire monosaccarider.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 163
Nummerering af carbonkæden i D-glucose og D-fructose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 164
De to former af glucose er spejlbilledisomerer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 165
Åbne kæder af monosaccharider kan bindes sammen til ringformede strukturer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 166
Kemisk ligevægt mellem α-form, β-form og den linære aldoform.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 167
Strukturformler for fire monosaccharider vist i Haworth-projektion.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 168
Fehlings væske består af en kompleks binding mellem kobber(2+)-ioner og tartrat.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 171
Lactose hvor glucoseringen har åbnet til aldoformen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 173 a
Opbygning af amylose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 173 b
Opbygning af amylopectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 176
Cellulose består af β-D-glucose der er bundet sammen af β-1,4-glycosidbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 178
Strukturformel af pectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 180
Pectin virker som geleringsmiddel.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 181
Stregformel for agarose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 182
Stregformel for agarosepectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 185
Relativ sødeevne af mono- og disaccharider samt sukkeralkoholer og syntetiske sødestoffer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 186
Struktruformler for sukkeralkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 187 a
Stregformel for steviolglycosid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 188
Stregformel for aspartam.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 193 b
Strukturformler for nogle carboxylsyrer samt for basen coffein.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 194
Oprensning og adskillelse af organiske syrer og coffein fra kaffe.
a. NaOH tilsættes.
b. Ethyl(ethanoat) tilsættes.
c. Syrer og baser adskilles og kan oprenses yderligere.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 195
Eksempler på organiske opløsningsmidler.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 196
Fordelingen mellem en syre og dens korresponderende base i et to-fase-system.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 197
Sammenhæng mellem log D og pH for ibuprofen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 198
Forskellige stationære faser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 199 b
Blomstens indhold af farver kan visualiseres direkte vha. kromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 200
Hydrogenbindinger mellem glucoseenheder.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 202
1-phenylethan-1-on adsorberes til en silicagel ved at danne en hydrogenbinding.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 203
a. Prøven påføres i bunden af en TLC-plade.
b. Pladen placeres i et kromatografikar.
c. Løbevæsken suges op gennem pladen.
d. Resultat af tyndtlagskromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 204
Beregning af R_f.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 205
Sammenligning af adskillelse af plantefarvestoffer ved to væskekromatografiske metoder.
a. Papirkromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 205
Sammenligning af adskillelse af plantefarvestoffer ved to væskekromatografiske metoder.
b. TLC.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 206
TLC-plade tilsat et fluorescerende stof der udsender grønt lys ved belysning med uv-lys.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 207 a
Strukturformel for vanilin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 207 b
Visualisering af bånd på TLC ved reaktion med vanilin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 208
Methyleret siliciumpolymer på indersiden af kolonne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 210
Oversigt over gaskromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 211
Kromatogram der viser adskillelse af en blanding med seks forskellige alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 213
Princippet i søjlekromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 214
Overfladen på en silicagel med octadecylgrupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 216
Ionbytningskromatografi.
a. Med negativt ladet carboxylagruppe.
b. Med positivt ladet DEAE-gruppe.

Figur 217
Princippet i en kationsbytning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 218 a
Udstyr til HPLC.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 219
Princippet i HPLC.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 220
Ibuprofen indeholder en carboxylsyre og acetylsalicylsyre indeholder en carboxylsyre og en ester.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 221
a. Stregformel for et triglycerid som er et lipid.
b. Stregformel for en fedtsyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 222
Den funktionelle gruppe i en carboxylsyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 223
Stregformler og navne for de simpleste alifatiske carboxylsyrer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 224
Stregformel og systematisk navn for citronsyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 225
Stregformel og systematisk navn for benzoesyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 226
Stregformler og systematiske navne for:
a. Mælkesyre. 
b. Druesukker.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 228
Carboxylsyrer danner dimerer vha. to hydrogenbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 229
Sammenligning af kogepunkter.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 230
En carboxylsyre kan danne hydrogenbindinger til vand.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 231
pK_s-værdier for udvalgte carboxylsyrer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 232
Elektronegative chloratomer tiltrækker elektroner i de fælles elektronparbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 233
Opløselighed af benzoesyre og natriumbenzoat.
Illustrator: Elin Steffen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 234
De aktive stoffer i de viste lægemidler er carboxylsyresalte.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 235
Den funktionelle gruppe i en ester.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 237
Stregformler og navne for de simpleste alifatiske og aromatiske estere.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 238
Sammenligning af kogepunkter for molekyler af samme størrelse, men med forskellige funktionelle grupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff.
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 239 a
Opløselighed af estere i vand.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 239 b
Hydrogenbindinger mellem en ester og vand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 240 a
Sæbe består af fedtsyresalte.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 240
b. Sæbemolekyler i vandoverfladen.
c. Sæbemolekyler samles i miceller omkring upolært snavs.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 244
Bjerrumdiagram for acetylsalicylsyre.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 245
Log D som funktion af pH for acetylsalicylsyre.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle.
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 246
Den uladede syreform acetylsalicylsyre kan krydse de upolære cellemembraner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 247
Arachidonsyre omdannes i to trin til prostaglandin H2.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 248
Acetylgruppen i acetylsalicylat bindes til enzymet COX, hvorved enzymet inaktiveres.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 249
Oversigt over forskellige lipider.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 250
Stregformel for den mættede fedtsyre laurinsyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 251
Oversigt over mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 252
Stregformler for cis- og trans-oliesyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 253
Smeltepunkt for udvalgte fedtsyrer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 254
Triglycerider kan indeholde tre forskellige fedtsyrer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 256 a
Triglycerider der består af mættede fedtsyrer ligger tæt sammen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 256 b
Triglycerider der består af umættede fedtsyrer ligger langt fra hinanden.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 257
Indhold af fedtsyrer i forskellige typer fedt og olie.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 258
Planter der trives på forskelige breddegrader indeholder fedtsyrer med forskllig grad af umættethed.
a. Raps - mange polyumættede fedtsyrer.
b. Oliven - mange monoumættede fedtsyrer.
c. Kakao - mange mættede fedtsyrer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 259
Forsæbningstal for udvalgte fedtstoffer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 260
Iodtal for udvalgte fedtstoffer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 263
Opbygningen af et phospholipid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 264
Stregformler for tre mulige alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 265
Phospholipider danner et dobbeltlag i cellemembranen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 268
a. Carnaubavoks oprenses fra bladene af carnaubapalmer.
b. Jojobaolie oprenses fra frøene af jojobabusken.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 269
Carbonskelettet i et steroid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 270 a
Stregformel for cholesterol.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 270 b
Cholesterol findes indlejret i mellem phopholipiderne i cellemembranen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 271
Stregformel for natriumcholat.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 272
Stregformler for kønshormoner.
Illustrator: Lotte Thorup pg Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 273
Stregformler for binyrebarkhormoner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 277
Opbygningen af et nitrogenatom.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 278
Elektronparbindinger og ledige elektronpar.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 279
Ammoniak er et polært molekyle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 280
Resonansstrukturer af nitrat.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 281
I salpetersyre trækker de elektronegative oxygenatomer i de fælles elektronparbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 282
Oxidationstal for nogle nitrogenholdige ioner og molekyler.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 283
Nitrogens kredsløb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 285
Skematisk tegning af industriel nitrogenfiksering.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 289
Ved forbrændingsprocesser kan der dannes nitrogenoxider ved reaktion med atmosfærens dioxygen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 290
Strukturformel for adrenalin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 291
Strukturformel for ammoniak og for en amin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 292
Sammenligning af ammoniak og den simpleste primære, sekundære og tertiære amin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 293 a
Strukturformler for to ildelugtende aminer; cadaverin og putrescin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 294
Strukturformel og molekylmodel for benzenamin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 295
Strukturformel og molekylmodel for naphthalen-1-amin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 296
Strukturformel for DNA´s nitrogenholdige baser.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 297
Strukturformel for alkaloiderne coffein, nicotin, cocain og morfin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 298
Strukturformel og navne for tre primære aminer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 299
Eksempler på navngivning af sekundære og tertiære aminer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 300
Strukturformler for kemiske forbindelser hvor en amin indgår som en funktionel gruppe.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 301
Hydrogenbindinger mellem molekyler af methanamin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 302
Sammenligning af kogepunkt for en alkan og tre aminer med ca. samme molekylmasse.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 303
Sammenligning af kogepunkt for en amin og en alkohol med ca. samme molekylmasse.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 304
Hydrogenbindinger mellem methanamin og vand.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 305
Eksempler på alkylammonium saltes strukturformler og navne.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 306 b
Strukturformel for morfinhydrochlorid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 307
Generel struktur for aminosyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 308
Generel struktur for aminosyre vist som amfo-ion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 309
Strukturer for de 20 aminosyrer med neutral pH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 311
Bjerrumdiagram for glycin.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 312
Titrering af 10 mL 0,1 M glycin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 313
Strukturformel samt pK_s-værder for glutaminsyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 314
Titreringskurve for titrering af 10 mL 0,1 M glutaminsyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 315
Dannelse af peptidbinding.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 316
Strukturniveauer i proteiner, her vist for hæmoglobin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 317
Primærstrukturen af myoglobin fra mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 318 a
Sekundærstrukturen α-helix.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 318 b
Sekundærstrukturen β-foldeblad.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 319
Udvalgte proteiners procentvise andel af hhv. α-helixer og β-foldeblade samt funktion.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 320
En 3D-model af myoglobin fra mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 321
Typer af tiltrækninger mellem sidekæder af aminosyrer i et protein.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 323
En 3D-model af hæmoglobin fra mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 325
Det aktive center i hæmocyanin.
a. Deoxyhæmocyanin.
b. Oxyhæmocyanin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 325 c
Kvarternærstrukturen af hæmocyanin fra en dolkhale.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 326 a
Carbonsyreanhydrases tertiære struktur.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 326 b
Det aktive center af carbonsyreanhydrase.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 327
Reaktionsmekanisme for reaktion som carbonsyreanhydrase katalyserer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 328 a
Proteinet α-keratin er opbygget af polypeptidkæder der hver er bygget op af én lang α -helix.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 329
b. Silketråd der består af fibrin.
c. En monomer af fibrin indeholder β-foldeblade.
d. Hydrogenbindinger i antiparallelle β-foldeblade.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 332 b
Omslagsområde for methylrødt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 333
a. Grafisk afbildning af sammenhørende værdier for tid og stofmængdekoncentration.
b. Sammenhørende værdier for tid og stofmængdekoncentration for spaltning af hydrogenperoxid.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 334
Den øjeblikkelige reaktionshastighed bestemmes som tangentens hældning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 335
En kemisk binding kan sammenlignes med en fjeder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 336
Energiprofil for en endoterm reaktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 337
Energiprofil for en exoterm reaktion der sker i to trin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 338
Molekylernes orientering er vigtig for at reaktionen kan forløbe.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 339
Strukturformel af et aktiveret kompleks.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 340
Fordeling af molekyler i forhold til deres fart.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 341
a. Jo højere koncentrationen er, jo større er sandsynligheden for at molekyler støder sammen med en fart der er høj nok til at en reaktion kan forløbe.
b. En analogi kan laves til radiobiler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 342 a
Den aktuelle stofmængekoncentration aftager eksponentielt med tiden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 342 b
Afbildning af ln[H₂O₂] som funktion af tiden viser en lineær sammenhæng.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 344
En højere temperatur får molekylernes fart til at øges.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 345
Fordeling af molekyler i forhold til deres fart ved temperaturen T₁ og T₂.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 346
Energiprofiler for en kemisk reaktion med og uden tilsætning af katalysator.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 347
Fordeling af molekyler i forhold til deres fart.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 349
Energiprofil for spaltning af hydrogenperoxid.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 350
Reaktionsmekanisme og energiprofil for addition af dihydrogen til ethen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 351
Strukturformler for D- og L-thalidomid.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 352
En kiral katalysator afskærmer den ene side af molekylet, så kun den ene spejlbilledisomer kan dannes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 353
Eksempler på forskellige enzymers turnover-number.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 354
Et substrat bindes til et enzyms aktive center og frigives som et produkt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 355
Energiprofil for en enzymkatalyseret reaktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 356
Når et substrat bindes til enzymet, tilpasses enzymets struktur efter substratet - induced fit.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 357
Enzymet chymotrypsin spalter en peptidbinding i tre trin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 358
Reaktionshastigheden øges med substratkoncentrationen indtil et vist punkt hvor alle enzymmolekyler har bundet substrat.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 359
Reaktionshastighed som funktion af enzymkoncentrationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 360
Reaktionshastigheden øges med temperaturen indtil at vist punkt der kaldes for temperaturoptimum.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 361
Når et protein denatureres, ødelægges de intermolekylære bindinger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 363 a
pH-optimum for pepsin og chymotrypsin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 363 b
pH-optimum for udvalgte enzymer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 364
Aminosyrer med sure eller basiske sidekæder.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 365
Ladningen af sure og basiske sidekæder er afhængig af pH-værdien i det omgivende miljø.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 366
En kompetitiv inhibitor konkurrerer med substratet om binding til enzym.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 367
Enzymet succinatdehydrogenase katalyserer omdannelsen af succinat til fumarat.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 368
En non-kompetitiv inhibitor bindes ikke til det aktive center, men ændrer strukturen af det aktive center.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 369
Kompetitive og non-kompetitive inhibitorers effekt på reaktionshastigheden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi