Nucleus

Kapitel 1: Cellerne

Figur 2
Størrelse på forskellige celletyper vist i forhold til hinanden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 4a
Grampostive bakterier hvor lipoteichoinsyre er med til at afstive cellevæggen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 4b
Gramnegative bakterier hvor LPS både fastholder membranens struktur og beskytter bakterien.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 6
En bakterie og dens cellulære komponenter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 7
Udviklingstræ over de tre domæner bakterier, arkæer og eukaryoter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 8
Forskelle og ligheder på eukaryote celler.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 9a
Eukaryot celle: Dyrecelle.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 9b
Eukaryot celle: Plantecelle.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 10
Endosymbioentteorien.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 11a
Skematisk tegning af forskellige komponenter i cellens cytoskelet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 12
Opbygningen af en plantecellevæg.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 13
Model af en cellemembran med proteiner indlejret.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 14
Kemisk strukturformel og forskellige delelementer i et phospholipid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 15a
Strukturformel af cholesterol
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 15b
Cholesterol indlejret mellem phospholipiderne i cellemembranen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 16
Cellemembran med forskellige typer membranproteiner.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 17
Membrantransport gennem cellemembrannen.
a. og b. Simpel diffusion.
c. Faciliteret diffusion.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 18
Osmose i forskellige saltopløsninger.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 20
Cellemembran med model af vandmolekylers passage gennem aquaporin.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 21
Forskellige typer af aktiv transport fra lav koncentration mod høj koncentration.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 22
a. Na⁺/K⁺-pumpen. Tre Na⁺-ioner fra cytoplasma bindes til membranproteinet.
b. Na⁺/K⁺-pumpen. Herefter vil Na⁺-ionerne udskilles til ekstracellulærvæsken. To K⁺-ioner bindes til membranproteinet hvorved phosphat frigives.
c. Na⁺/K⁺-pumpen. De to K⁺-ioner kan nu frigives til cellens cytoplasma.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 23
Transport af store molekyler ud og ind af cellerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 24
Længden af cellecyklus i forskellige celletyper.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 25a
Bakterier deler sig ved binær fission.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 26a
Gærceller deler sig ved knopskydning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 27
Cellecyklus.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 28
G1- og G2-checkpoints.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 30
Mitose i en dyrecelle.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 32
Ekstracellulær signaler regulerer samspillet mellem cellevækst, celledeling og celledød.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 35a
Effekt af myostatin.
Myostatin virker ved at hæmme antallet og udviklingen af muskelceller.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 36
Mitosens og meiosens celledelinger.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 37
Meiose.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 2: Carbohydrater, lipider og proteiner

Figur 41
Frugt og honning indeholder simple carbohydrater.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 45
Carbohydrater opdeles i monosaccharider, disaccharider, oligosaccharider og polysaccharider.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 46
Relativ sødeevne i forhold til sucrose.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 47
Struktur for trioser, pentoser og hexoser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 48
a. Struktur for carbonylgruppe.
b. Funktionel gruppe i et aldehyd og en keton.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 49
Strukturformler for glucose og fructose.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 50
Nogle naturligt forekommende D-carbohydrater.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 51
D- og L-glucose er spejlbilleder af hinanden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 52
Glucose danner en 6-leddet ring, mens fructose danner en 5-leddet ring.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 53
Ringformer af naturligt forekommende monosaccharider.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 55
Dannelse af maltose ud fra to α-D-glucose.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 56
Sucrose dannes i bladene og transporteres til rødderne via plantens sikar.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 57a
Sucrose er dannet ved en kondensation af α-D-glucose og ß-D-fructose.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 57b
Lactose er dannes ved kondensation af ß-D-galactose og α-D-glucose.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 58a
Amylose danne en helix-struktur.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 58b
Amylopectin danner en forgrenet struktur.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 60a
Amylose med triiodid i spiralen danner en blå farve.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 62a
Cellulose består af ß-D-glucose der er bundet sammen af ß-1,4-glycosidbindinger.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 62b
Plantefibre består af mange kæder cellulose bundet sammen af hydrogenbindinger.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup & Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 65a
Fedtsyre (oliesyre).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 65b
Fedtsyre (stearinsyre).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 65c
Triglycerid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 65d.
Phospholipid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 65e
ß-caroten.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 65f
Cholesterol.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 66
Kondensationsreaktion mellem glycerol og tre forskellige fedtsyrer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 67
Enkelt- og dobbeltbinding mellem to carbonatomer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 68a
Simpelt triglycerid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 68b.
Blandet triglycerid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 69a
Forskellige fedtstoffer med tilhørende strukturformler og smeltepunkter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 70b
Sammensætning af fedtsyrer i olivenolie.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 71
Tabel med forskellige dyregruppers totale fedtindhold samt indhold af mættede, umættede og n-umættede fedtsyrer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 72
Hærdning af triglycerid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 73
Omdannelse af cisfedtsyrer til transfedtsyrer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 75
Linolensyre, n-3-fedtsyre.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 76a
Phospholipid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thrup og Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 76b
Den upolære ende består altid af mindst en mættet fedtsyre.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 77
Generel struktur for et steroid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 78
Cholesterols opbygning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 79
Chylomicron.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 81
Generel formel for en aminosyre.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 82
Struktur og navn for de tyve aminosyrer ved pH 7.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 83
Dannelse af en peptidbinding.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 84
Primærstruktur af myoglobin fra mennesket.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 85a
α-helix.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 85b
ß-foldeblad.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 87
Typer af tiltrækning mellem sidekæder af aminosyrer i et protein.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 88
Dannelse af disulfidbindinger mellem sidekæder fra to cysteinmolekyler.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 91a
Sekundær, tertiær og kvarternærstruktur af silkeprotein.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 93b
Den prostetiske hæmgruppe er bundet til sidekæder af aminosyren cystein i apoenzymdelen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 94
Enzymkatalyseret nedbrydning af sucrose til α-D-glucose og ß-D-fructose.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 95
Hydrolyse af sucrose til α-D-glucose og ß-D-fructose.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 96
Energiindhold i molekylerne gennem en proces katalyseret af sucrase og den tilsvarende proces når der ikke er enzym tilstede.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 97
Andel af befolkningen der er lactoseintolerante.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 99
Reaktionshastigheden af en enzymkatalyseret proces som funktion af a. temperatur og b. pH.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 3: Fordøjelsen

Figur 101
Oversigt over fordøjelsessystemets forskellige organer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 102
Oversigt over enzymer der nedbryder carbohydrater, peptider og triglycerider.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 103
I mundhulen produceres der spyt fra øre-, tunge- og kæbespytkirtlerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 104
Spytamylase nedbryder α-1,4-glycosidbindingerne og fraspalter maltose fra stivelse.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 105
Maden transporteres gennem fordøjelseskanalen ved en bølge af muskelsammentrækninger, peristaltiske bevægelser, i tarmvæggens glatte muskulatur.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 106
Mavesækkens væg indeholder celler der producerer en række stoffer som HCl(aq), pepsinogen og lipase.
Desuden produceres hormonet gastrin.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 107
I mavesækken nedbrydes en del af proteinerne ved hydrolyse af peptidbindingerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 108
Reaktionen hvor det inaktive pepsinogen omdannes til pepsin, aktiveres af saltsyre.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 109
Regulering af maveslimhindens produktion af HCl.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 110
Hormonet CCK sikrer at chymus afleveres ‘portionsvis’ til tolvfingertarmen ved at hæmme tømningen af mavesækken.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 111
Oversigt over de vigtigste hormoner i fordøjelseskanalen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 112
Stivelse spaltes af enzymerne isomaltase og α-amylase.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 113
Emulgatorer indeholder både hydrofile og hydrofobe grupper.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 115
Efterhånden som triglyceriderne fordøjes i tarmen, samles de i miceller.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 116
En effektiv optagelse af næringsstoffer sker gennem tyndtarmens store overflade.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 117
Optagelsen af glucose og galactose er energikrævende, mens fructose optages ved faciliteret diffusion.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 118
Et chylomicron består især af triglycerider (86 %) som transporteres fra tarmen via lymfekarrene og blodet til kroppens celler.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 119
Inulin findes fx i jordskokker. Inulin nedbrydes ikke af kroppens egne fordøjelsesenzymer og hører til gruppen af mikrobiota-tilgængelige carbohydrater.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 121
Mikrobiotaen danner korte fedtsyrekæder der optages og udnyttes som energikilde i tarmcellerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 122
Blodglucoseværdier efter indtag af appelsinjuice svarende til 1 g carbohydrat pr. kg legemsvægt.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 123
Regulering af blodglucoseniveauet vha. hormonerne insulin og glucagon.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 124
Beregning af GI.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 125
Eksempler på GI for en række madvarer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 127
Hormonet GLP-1 har en positiv effekt hos personer der lider af type 2-diabetes.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 4: DNA' s opbygning og funktion

Figur 130
DNA’s overordnede helixstruktur.
a. Skematisk.
b. Molekylmodel.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 131
Et DNA-nucleotid.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 132
DNA’s nitrogenholdige baser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 133
Baseparring i DNA.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 134
Et ringformet kromosom i en prokaryot der bliver supersnoet ved at sno sig om sig selv flere gange.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 136
DNA’s organisering i et kromosom.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 137
Replikation af DNA.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 138
Replikationen foregår I begge retninger fra replikationsstartstedet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 139
Nucleotider bindes sammen og danner en ny komplementær DNA-streng ud fra én af de gamle DNA-strenge.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 143
Fremgangsmåde ved isolering af DNA.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 144
PCR-metoden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 146
Forskellige trin i metoden gelelektroforese.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 148
Det centrale dogme.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 149a
RNA-nucleotid. b. RNA’s nitrogenholdige baser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 149b
RNA’s nitrogenholdige baser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 150
Transskription.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 151
Modifikation af præ-mRNA.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 152
Den genetiske kode vist som RNA-tripletter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 154
Starten på translationen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 155
Translation – sammensætning af aminosyrer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 156
Translation og posttranslationel modifikation af nydannet polypeptidkæde i en eukaryot celle.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 5: Genetik

Figur 159
Hæmoglobingenet (Hbb) findes på kromosom 11.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 160
Mulige genotyper og fænotyper for henholdsvis brune og ikke-brune øjne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 161
De fire mulige blodtyper i AB0-systemet bestemmes af tre alleller.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 162
Den lyserøde blomsterfarve hos løvemund bestemmes af to alleller med ufuldstændig dominans.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 164
Mendel undersøgte syv forskellige karakterer hos ærteplanter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 165
Ved selvbestøvning af en heterozygot kan der dannes tre forskellige genotyper.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 166
Ved hjælp af en analysekrydsning kan man udlede om en forældreplante er rentavlende og derved homozygot.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 167
Eksempel på en genetisk model for blomsterfarve hos ærteplanter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 168
Det forventede udspaltningsforhold i F1- og F2-generationen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 169
Huntingtons sygdom nedarves autosomal dominant.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 170
Cystisk fibrose nedarves autosomalt recessivt.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 171
Lactoseintolerans i en familie med udsnit af MCM6-genets DNA-sekvens for udvalgte individer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 173. Øjets tre typer tapper absorberer primært lys i henholdsvis det blå, grønne og røde område.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 174
Stamtræ for familie hvor rød-grøn farveblindhed optræder.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 175
Mitochondriegenomet indeholder bl.a. 13 proteinkodende gener og en række RNA-gener.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 176
Eksempel på en mitochondrielt nedarvet sygdom som fx Leighs syndrom.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 177
Et reagensglasbarn kan skabes med arvemateriale fra tre forskellige forældre.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 178
Krydsning mellem en plante med genotypen GGrr og én med genotype ggRR.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 179a
Krydsning af to dobbelt heterozygote planter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 179b.
Mendels resultater i F₂-generationen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 180
Genetisk model for øjenfarve med to gener og dominant epistasi.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 181
Krydsningsskema der viser det forventede udspaltningsforhold hvis to brunøjede mennesker med genotypen BbGg får børn med hinanden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 183
Forsimplet genetisk model for nedarvning af lundsneglenes farver og striber.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 184
Hvis genet der bestemmer grundfarven, og genet der bestemmer hvorvidt sneglene har striber, er ukoblede, forventes fire forskellige fænotyper i afkommet fra den viste krydsning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 185a
De to gener i den dobbelteheterozygot kan være koblet på to måder.
F- og S-allellerne er koblet på samme kromosom, mens f- og s-allellerne er koblet på det andet kromosom.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 185b
De to gener i den dobbelte heterozygot kan være koblet på to måder.
F- og s- allellerne er koblet på det ene kromosom, mens f- og S-allellerne er koblet på det andet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 187. Typer af kromosommutationer.
a. Deletion, b. Duplikation, c. Inversion, d. Ensidig translokation, e. Gensidig translokation.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 188
Eksempler på non-disjunction vist med et enkelt kromosompar.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 189
Eksempler på kromosomtalsanomalier hos mennesker.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 191
Eksempler på punkt- og indel-mutationer samt den betydning mutationen har for det resulterende protein.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 192
Methylering af cytosin og efterfølgende spontan deaminering resulterer i at cytosin muterer til thymin.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 193.
a. Serin erstattes med threonin.
b. Serin erstattes med den aromatiske aminosyre tryptophan.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 6: Mikrobiologi

Figur 196
Relativ aktivitet som funktion af temperaturen for lactaser fra en bakterie.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 198
Celledeling, antal generationer og celler.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 199
Eksponentiel vækst.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 200
Vækstrate for bakterier som funktion af temperaturen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 202.
a. Celle i isotonisk opløsning.
b. Koncentrationen af NaCl i omgivelserne er så høj at vand ved osmose forlader cytoplasmaet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 204.
a. Obligat aerobe bakterier vokser tættest på overfladen.
b. Obligat anaerobe bakterier vokser længst væk fra overfladen.
c. Fakultativt anaerobe vokser især hvor der er mest dioxygen til stede, men findes i hele vækstmediet.
d. Aerotolerante anaerobe vokser jævnt fordelt i vækstmediet.
e. Mikroaerofile vokser kun ved en bestemt (lav) koncentration af dioxygen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 205
Logistisk vækst.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 206a
Vækstfaser ved vækst af en flydende kultur (population) af mikroorganismer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 207
Generationstid for nogle mikroorganismer der anvendes i produktion.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 208
Generationstid. Antallet af mikroorganismer fordobles i tidsrummet T₂.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 216.
a. Fremstilling af en faktor 10 fortyndingsrække.
b. Pladespredning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 217
Et tællekammer med skitse af inddeling i felter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup/Kirsten Hede • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 219
a. Opbygning af et spektrofotometer.
b. Spektrofotometer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup/Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 220
Vækstkurve fremstillet ved hjælp af spektrofotometri.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 224
Sammensætningen af frisk komælk.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 225
Oversigt over effekten af varmebehandling af mælk.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 226
Oversigt over forskellige surmælksprodukter og de kulturer af mælkesyrebakterier de indeholder.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 227
Vækstkurve for Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus thermophillus samt pH under yoghurtproduktion ved 43^oC.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 228
Opbygning af en caseinmicelle.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 229
Syrning af mælk sænker pH hvorved miceller klumper sammen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 231a
Chymosin er et hydrolytisk enzym der spalter peptidbindinger mellem phenylalanin og methionin i casein.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 231b
Spaltningen fjerner ‘halerne’ af de yderste casein-molekyler i caseinmicellerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 234
Udvikling i indhold af lactat og carbodioxid under lagring af emmentalerost.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 7: Evolution

Figur 241
Blodtypefordelingen i den danske befolkning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 242
Histogram over næbhøjden i en stikprøve på 100 finker fra Galapagosøen Daphne major.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 245
Næbstørrelsen på finkearten Geospiza fortis der findes på Galapagosøerne, er et eksempel på en kvantitativ genetisk bestemt egenskab.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 248
Artsdannelse ved geografisk isolation.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 249
Ændring af den genetiske variation i en population.
a. Flaskehalseffekt.
b. Founder-effekt.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Troels Vidding Boesen • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 251
Klassifikation af mennesket og brun rotte.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 253
Stamtræ der viser det moderne menneskes nærmeste slægtninge.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 254
Alt liv på jorden er beslægtet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 255
Knoglerne i menneskets arm og en fuglevinge er et godt eksempelpå homologe strukturer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Troels Vidding Boesen • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 256
Tæt beslægtede menneskers DNA ligner hinanden mere end fjerne beslægtede arters DNA.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 258
Slægtskab, fødevalg og levested for finkerne på Galapagosøerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Troels Vidding Boesen • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 260
Tørken i 1977 medførte en markant forandring i fødegrundlaget på Daphne Major.
Naturlig selektion favoriserede de finker der havde det kraftigste næb.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 261
Antal sygdomstilfælde med MRSA i perioden 2007-2020.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 263
Antibiotikaresistens kan opstå i en bakterieart ved at der overføres en kopi af en anden bakteries plasmid til den pågældende bakterie.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 266
Spikeproteinet på overfladen af SARS-CoV-2, er afgørende for virus evne til at inficere menneskeceller.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Troels Vidding Boesen • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 267
Udvalgte varianter af SARS-CoV-2.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 8: Nervesystemet

Figur 269
Nervesystemet er opdelt i CNS (rød) og PNS (blå).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 270
Rygmarven ligger beskyttet omgivet af ryghvirvlerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 271
Oversigt over nervesystemets opdeling.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 272
Neuronets opbygning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 273
CNS indeholder mange forskellige typer af hjælpeceller.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 274
Særlige gliaceller, oligodendrocytter, danner myelinskeder i CNS.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 275
Opbygningen af blod-hjerne-barrieren.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 276
Ionkoncentrationer i og udenfor neuronet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 278
Summen af exiterende og inhiberende signaler afgør om tærskelværdien for udløsning af et aktionspotentiale opnås.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 279
Ændringerne i membranpotentialet når et aktionspotentiale udløses.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 281
Neurotransmitterne kan fjernes fra synapsespalten på flere måder.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 282
Kemisk struktur, lokalisering og typisk virkemåde for nervesystemets mest almindelige neurotransmittere.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 283a
Bindes en agonist til en receptor, medfører det en aktivering af receptoren.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

283b
Bindes en antagonist til en receptor, blokeres receptoren.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 284
Ved aktivering af en ionkanalreceptor sker der en indstrømning af ioner.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 285
Aktivering af en G-protein-receptor kan føre til en
a. åbning af ionkanaler eller
b. igangsætte en reaktion i cellen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 286a
Acetylcholin-receptoren er en ionkanalreceptor.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 286b
Receptoren er opbygget af fem proteinmolekyler med i alt tre ekstracellulære bindingssteder til acetylcholin.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 288
Transportprotein-receptoren er formet af tolv α-helix strukturer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 289
Genoptag af neurotransmitter i den præsynaptiske endeknop.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 291
Storhjerne og lillehjerne set fra siden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 292
Det limbiske system ses som en ringformet struktur omkring hjernebjælken lige under storhjernes cortex.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 296
Smerte opfanges ved påvirkning af receptorer på nociceptorerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 297
To sensoriske neuroner til smerte – A-delta-nervefibre og C-fibre.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 298
Smerteimpulsen sendes via perifere nervefibre til rygmarven, og videre til hjernen hvor bevidstheden om smerten opstår.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 9: Hormoner

Figur 300
Hormonproducerende organer, kirtler og celler.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 301
Frigivelse af hormoner kan reguleres af næringsstoffer eller ioner i blodet (a), niveauet af et andet hormon (b) eller af et nervesignal (c).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 302
Feedback mekanismer.
a. Negativ feedback.
b. Positiv feedback.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 303
Negativ feedback regulerer væksthormon (GH).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 304
Endokrin, parakrin og autokrin signalering.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 305
Oversigt over forskellige peptidhormoner og deres funktion.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 306
Insulin og glucagon regulerer blodglucoseniveauet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 307
Syntese og udskillelse af peptidhormon.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 308
Proinsulin omdannes til insulin ved at C-peptidet fraspaltes.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 309
I β-cellerne igangsætter glucose en reaktion der fører til, at insulinholdige vesikler fusionerer med cellemembranen og frigiver insulin.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 310
Proglucagon spaltes til glucagon eller GLP-1 afhængigt af celletypen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 312
Insulin-receptoren er et eksempel på en receptorprotein-tyrosinkinase.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 313
Glucagon-receptoren er et eksempel på en G-protein-receptor.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 314
Enzymet adenylatcyclase omdanner ATP til cAMP.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 315
Oversigt over hormoner i gruppen aminosyrederivater.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 317
Adrenalin og noradrenalins virkemåde.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 321
Stress udløser permanente forhøjelser af binyrehormonerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 10: Forplantning

Figur 326
Hormonfrigivelse fra hypothalamus og hypofyse.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 327
Leydigcelle stimuleres af LH til at producere testosteron.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 329
Mandens kønsorganer. Tværsnit set fra siden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 337
Hormonpåvirkning af en theca- og granulosacelle.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 341
Fosterudvikling gennem graviditetens 38 uger.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 348
Gennemsnitsalder for førstegangsfødende danske kvinder.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 349
Fødselsraten, dvs. det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde i den fødedygtige alder.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 355
Insemination udføres ved at indføre sædceller i livmoren.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Kapitel 11: Toksikologi

Figur 359
Kemisk struktur af dichlordiphenyltrichlorethan (DDT).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 361
Eksempler på forskellige stoffers fordelingsligevægt K_ow.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 362
Kviksølv og andre tungmetaller kan binde til proteinernes SH-grupper.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 364
DDT virker som insektgift ved at påvirke Na⁺-kanalerne på insekters neuroner.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 365
DDT omdannes til DDE ved elimination af HCl.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 370
Resultater af test for udvalgte hormonforstyrrende stoffer i urinprøver.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 371
Transporten af steroidhormoner i blodet påvirkes af hormonlignende stoffer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 372
Et udefrakommende stof kan helt eller delvist blokere for et hormons funktion.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 373
Eksempler på stoffer der har eller mistænkes for at have en hormonforstyrrende virkning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 374
Kemiske strukturer for stoffer der har eller mistænkes for at have en hormonforstyrrende virkning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 376
Ændringer som forskere mistænker hormonforstyrrende stoffer for at være årsag til.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 377a
AGD er afstanden mellem anus og de ydre kønsorganer hos nyfødt.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 377b
Ved hypospadi kan urinrøret munde ud på undersiden af penishovedet (I, II), på undersiden af penisskaftet (III, IV) eller på pungen (V).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 377c
Kryptorkisme, her vist hvor den ene testikel ikke er faldet ned i pungen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 378
Oversigt over kønsdifferentiering i fostertilstanden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Claus Lunau • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 379
Anti-androgene stoffer påvirker den mandlige kønsudvikling negativt.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 380a
Tendenslinjer for puljede data fra undersøgelser over mænds sædkvalitet i perioden 1973-2011.
Antal sædceller totalt.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 380b
Tendenslinjer for puljede data fra undersøgelser over mænds sædkvalitet i perioden 1973-2011.
Fald i indhold af levende sædceller på mere end 50 % i en sædprøve.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 381
Antal konstaterede tilfælde af testikelkræft (grøn) samt dødsfald (gul) pr. år i perioden 1943-2021.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Figur 384
Dosis-responskurve for et dødeligt stof.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup • ISBN: 978-87-93647-60-2

Nucleus

Bioteknologi A HTX - Bind 1 - figurer

Skriv til os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Kontakt os

Genveje

Kundeservice

Information