Nucleus

Kapitel 1 – Hvirveldyrenens fylogeni

Figur 1
Vingerne hos henholdsvis fugle og flagermus. Funktionen flyvning er analog, mens strukturen er homolog.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 2
Hvirveldyrenes opdeling (øverst) og afstamning (nederst) baseret på overordnede homologe organer og egenskaber.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 3
Lancetfisken, Branchiostoma anceolatum, har lige som sækdyrene og hvirveldyrene en rygstreng (chorda). De er tilspidsede i begge ender og mangler et kranium. Findes typisk nedgravede i oceanerne.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 8
Tegning af den tidlige padde Ichthyostega som den menes at have set ud. Den vides at have levet i Grønland.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 11
Rovdyrkranium. Hos pattedyr består underkæben kun af én samlet knogle.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 2 - Kønsorganer og fostre

Figur 15.
Skematisk illustration af fuglefoster og æg.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 22
Menstruationscyklus.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 3 - Nervesystemet og hjernen

Figur 23
Søpung som a. larve og b. voksen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 24b
Eksempel på et bilateralt dyr.
b. Nervesystemets opbygning
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 25
Oversigt over nervesystemets opdeling.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 27
Udviklingen af hjernen hos forskellige hvirveldyr. Bemærk at forhjernen også betegnes storhjernen hos pattedyr.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 29. Tværsnit af hjernen.
a. Rask hjerne.
b. Hjernen hos en patient med Alzheimers sygdom. Her ses atrofi (hjernesvind) af både hjernebark og hippocampus. Hjernens ventrikler bliver tilsvarende større.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 30
Snit igennem en menneskehjerne.
Hjernebjælken forbinder de to hjernehalvdele (hemisfærer).
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 31
Hjernens opbygning hos et menneske. Det er særligt neocortex, der som den nyeste og største del af forhjernens hjernebark, gør menneskehjernen så stor.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 32
Tværsnit af menneskehjerne hvor bl.a. ventriklerne ses.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 4 - Øjet og synssansen

Figur 36
Sammenligning af a. menneskeøje og b. blæksprutteøje.
Hos mennesker ses den blinde plet dér hvor synsnerven udgår fra nethinden. Hos blæksprutter samles synsnerverne på bagsiden af cellerne, og de undgår derfor en blind plet.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 38a
Tværsnit af fiskeøje. Bemærk den kuglerunde form på linsen som kendetegner vandlevende dyr.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

38b
Typisk synsfelt for fisk. De blinde vinkler er markeret med grå.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 40
Synsfeltet hos en ørn og en due.
a. Ørnen kan se fremad med begge øjne (binokulært syn). Desuden kan øjnene uafhængigt af hinanden se til siden (monokulært syn).
b. Duen, der er byttedyr for mange rovdyr, har et langt større synsfelt med monokulært syn. Det binokulære synsfelt er tilsvarende mindre.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 41
Tværsnit af et menneskeøje.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 5 - Lugte- og smagssanserne

Figur 42
Når receptorer i næsen registrerer kemiske signaler, sendes der elektriske impulser til bl.a. thalamus og det limbiske system i hjernen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 45
Lugtesansen er knyttet til kemoreceptorer der sidder på sansecellernes cilier. Der findes 2.000 forskellige receptorproteiner i det olfaktoriske system.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 46
Hos pattedyr er smagsløgene primært lokaliseret på tungen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 6 - Hørelsen

Figur 48
I det indre øre overføres trykket fra lydbølgerne til hårcellerne der reagerer ved at sende signaler via hørenerven til hjernen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 49a
Sidelinjesystemet hos brasen, Abramis brama.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 49b
Porer i sidelinjesystemet set i stor forstørrelse.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 49c
I sidelinjesystemet opfanges trykbølger i specialiserede sanseceller.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 52
Udviklingen af mellemøret.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 54
Lydens vej fra omgivelserne til det indre øre hos mennesker.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 56
Ekkolokalisering hos a. delfiner og b. flagermus.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 7 - Hjertet og kredsløbet

Figur 57
Opbygning af et pattedyrhjerte.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 58
Systolisk blodtryk hos dyr. Trykket er målt i cm vandtryk. 100 cm vandtryk svarer til ca. 74 mm Hg eller 98 hPa.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 59
Computertegning af hjertets størrelse og placering hos en gris.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 60a
Kredsløbets opbygning hos fisk med lunger. Blå blodkar fører afiltet blod. Røde fører iltet blod.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 60b
Kredsløbets opbygning hos dyr med lunger. Blå blodkar fører afiltet blod. Røde fører iltet blod.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 61
Ved åreforkalkning forsnævres blodkarret pga. ophobning af bl.a. fedtstoffer og calcium. Ophobningen medfører en kronisk betændelsestilstand hvor immunforsvarets celler aktiveres.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 62a
Opbygning af hjertet.
a. Benfisk.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 63
Skitse af hjertets opbygning hos en krokodille. Bemærk at den venstre aortabue udgår fra højre hjertekammer, og derfor kan lede iltfattigt blod tilbage til kroppens kredsløb. Den højre og venstre aortabue er forbundet igennem ‘foramen of panizza’ .
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 62b
Opbygning af hjertet.
b. Padde.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 8 - Respirationsorganerne

Figur 66
Diffusion af O₂ og CO₂ sker altid fra et højt partialtryk mod et lavere tryk.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 67
a. Dyr med gæller er, pga. gællernes store overfladeareal, meget mere effektive til at optage O₂ og afgive CO₂ i forholdt til
b. dyr med hudåndedræt.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 68
Med fremkomsten af aerob fotosyntese har det været muligt at opnå en iltrig atmosfære.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 69
Vandstrømmen presses forbi gællerne i modsat retning af blodstrømmen. Herved sikres at blodet får samme høje iltpartialtryk som vandet.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 71
Svømmeblærens placering.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 75
Vejrtrækning hos fugle. Ved indånding presses luften ned i de bageste luftsække, herefter presses luften videre til lungerne ved udånding. Ved den næste indånding fordeles luften i de forreste luftsække hvorefter luften afgives ved udånding.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 76a
Udveksling af gasser sker hos pattedyrene via alveolerne.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 76b
Forskelle i partialtrykkene for O₂ og CO₂ bevirker en nettotransport af ilt til lungekapillærerne, mens carbondioxid transporteres den modsatte vej.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 77
Vejrtrækning hos et menneske.
a. Ved indånding udvides brystkassen vha. mellemgulvet og ribbensmusklerne.
b. Ved udånding trækker lungerne sig passivt sammen når musklerne afslappes.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 78
Lungerne hos et menneske.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 79
Ved hurtig opstigning gennem vandsøjlen er der risiko for at der opstår nitrogenbobler i blodkarrene.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 9 - Nyrer og andre ekskretionsorganer

Figur 80
Nitrogenholdige affaldsstoffer kan afgives som a. ammoniak, b. urinsyre eller c. urinstof.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 81
Sammensætningen af plasma, præurin og urin hos et menneske. Værdierne for urinstof og natrium varierer ift. indtag af væske og salt.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 82
Oversigtsfigur over nyrerne (pronephros, mesonephros og metanephros) hos hvirveldyrene. Glomerulus, der er det sted hvor urinen udskilles fra blodet, flytter fra pronephros til mesonephros og videre til metanephros.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 83
Model af de indre organer hos en frø.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 86
Eksempler på pattedyrs evne til at koncentrere urinen maksimalt (målt i mOsm/L).
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 88a
Nyrer hos mennesket.
a. Nyrerne er opdelt i nyrebark og nyremarv.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 88b
Nyrer hos mennesket.
b. Oversigt over nephronets opbygning. Længden af Henles slynge har betydning for evnen til at koncentrere urinen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 89
Udvikling af nyrerne og reproduktionssystemet er tæt forbundne. Hos pattedyrfostret anlægges det samlede system ukønnet, men differentieres til hanlige eller hunlige kønsorganer parallelt med udviklingen af nyrerne. Mesonephros fungerer som nyrer hos pattedyrfostre. De Müllerske gange er anlæg til æggelederne, mens de Wollfske gange er forstadier til bitestikler, sædblære og sædledere.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 10 - Blodets celler og plasma

Figur 90
Efter centrifugering vil blodet adskilles i røde blodceller og plasma. De hvide blodceller ses som et smalt hvidt bånd.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 91a
Hæmoglobin med fire hæmgrupper.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 91b
Myoglobin med en hæmgruppe.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 91c
Ilt (dioxygen) bindes til hæmgruppens jern(2+)-ion.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figyr 93
Eksempler på hvide blodceller. Monocytter og granulocytter er en del af det medfødte immunforsvar, mens lymfocytter indgår i det erhvervede immunforsvar.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 94
Når der opstår en skade på blodkarret, vil blodplader danne et koagel der bindes sammen af proteinet fibrin. Efterhånden som nye celler dannes, vil koaglet nedbrydes ved fibrinolyse.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 95
Halepadden, Amphiuma sp., er en slægt af halepadder der tidligere forud for istiden (den pleistocæne periode) var udbredt i Europa. Den findes nu i det sydøstlige USA og er kendt for at
have meget store røde blodceller.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 96
Bohr-effekten.
Hæmoglobins evne til at binde ilt afhænger af koncentrationen af carbondioxid og pH i blodet. Iltens partialtryk p(O₂) i vævet og i lungerne er angivet.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 98
Seglcelleanæmi skyldes en punktmutation i genet for hæmoglobin.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 11 - Lymfen – kroppens klare væske

Figur 99
I starten af kapillæret vil det hydrostatiske tryk presse væske ud gennem kapillærvæggen. Proteinerne i plasma skaber et kolloidosmotisk tryk der bevirker en tilbagetransport af det meste af væsken til kredsløbet igen.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 102
Lymfen samles i to store lymfekar der tømmer deres indhold ud i nøglebensvenerne (vena subclavia).
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 103
I tarmvæggen danner de mange villi en stor overflade hvorigennem chylomikronerne med fedtstof kan optages til lymfekarrene. De føres videre med lymfen og tømmes til sidst ud i nøglebensvenerne.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 106
Opbygningen af en pattedyrlymfeknude med tilførende og fraførende kar.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 12 - Mave-tarmkanalen

Figur 107a
Tandsæt hos en hund. Som andre pattedyr er tænderne specialiserede til at kunne findele føden inden den sluges. Fortænderne kan skrabe kød af knoglerne, hjørnetænderne 
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 108
Mavesækkens væg indeholder celler der bl.a. producerer saltsyre, pepsinogen og hormonet gastrin der stimulerer dannelsen af saltsyre.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 109
Fordøjelsessystemet hos en fugl.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 110
I tyndtarmen vil galdesalte emulgere de store fedtmolekyler så fordøjelsesenzymet lipase kan nedbryde triglyceriderne.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 111
Illustration af mavesår i mavesækkens slimhinde forårsaget af bakterien Helicobacter pylori.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 112
Illustration af bakterien Vibrio cholerae der forårsager sygdommen kolera.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 113
Fordøjelseskanalen hos kanin og ræv. Da planteføde er sværere at nedbryde end animalsk føde, er planteædernes tarm længere end hos rovdyrene. Optagelsen af næringsstoffer sker i tyndtarmen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 114
Fødens passage gennem tarmsystemet hos en ko.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 13 - Leveren – et organ med mange funktioner

Figur 116a
Leverens placering i bughulen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 116b
Leveren modtager de stoffer, der er optaget i mave-tarm-kanalen, via portåren. Desuden har leveren ligesom andre organer en arterie og en vene.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 117
Leverens opbygning med leverlobuli. Her findes Kupfferceller der medvirker til at rense blodet og fjerne udtjente røde blodceller. Disses rum indeholder lymfen idet de røde blodceller ikke kan forlade blodkarrene.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 118
Opbygning af lipoproteinerne VLDL, LDL og HDL. Den yderste del består af phospholipider, cholesterol og proteiner. Inderst findes så triglycerider og cholesterolestere der er cholesterol, hvortil der er bundet en fedtsyre.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 119
Hos mennesket opsamles galden i en galdeblære.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 120
Enzymkomplekset CYP-450. Centralt i enzymet ses en hæmgruppe. CYP-450-afgifter blodet for bl.a. giftstoffer og lægemidler.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 14 - De endokrine kirtler

Figur 122
Hormoner produceres i og frigøres fra endokrine celler hvorefter de transporteres i blodets plasma til målceller i kroppen. Målcellen har specifikke receptorer for det pågældende hormon på cellemembranen eller intracellulært.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 123
Oversigt over menneskets endokrine organer.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 124
Oversigt over hormonernes hovedgrupper.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 125
Feedbackmekanismer.
a. Negativ feedback.
b. Positiv feedback.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 126
Oversigt over hypofysehormonerne og deres virkning.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 127a
Hormonerne insulin og glucagon dannes i bugspytkirtlen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 127b
Når insulin bindes til målcellens receptor, vil det fremme et intracellulært signal (IRS) der får glucosetransportører (GLUT4) til at blive indbygget i cellemembranen. Samtidig omdannes glucose til glycogen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 128
a. Skjoldbruskkirtlen, her vist hos mennesket, sidder omkring den øvre del af luftrøret.
b. Biskjoldbruskkirtlernes placering.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 130
Oversigt over de vigtigste hormoner i fordøjelsessystemet.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 131
I stress- eller faresituationer øges mængden af hormonerne cortisol, adrenalin og noradrenalin. CRH er et overordnet hormon der får hypofysen til at producere ACTH, der igen får binyrerne til at frigive cortisol. Binyrerne er et lille organ der sidder for enden af nyrerne.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 15 - De eksokrine kirtler

Figur 132
Opbygning af en bægercelle. Sekretet bliver produceret i det ru endoplasmatiske retikulum (ru ER) hvorefter det via Golgiapparatet udskilles i vesikler fra cellens overflade øverst i cellen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 135
Pattedyrhuden indeholder eksokrine celler såsom sved- og talgkirtler.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 138
De store parrede spytkirtler hos mennesket. Menneskets spyt indeholder både fordøjelsesenzymer og bakteriehæmmende stoffer.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 139a
Giftkirtlen hos en slange er en omdannet spytkirtel.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 139b
Hugtand med gift.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 140
Bugspytkirtlen har både en endokrin hormonproducerende del, og en eksokrin del som producerer bugspyt der udledes i tolvfingertarmen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 16 - Immunforsvaret

Figur 142
Fagocytose af en bakterie. Efter optagelsen vil et lysosom smelte sammen med vesiklen med bakterien og nedbryde den.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 143
Komplementsystemets forskellige virkemåder.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 144
Når B-cellen har præsenteret antigenet for en T-hjælpecelle, vil den begynde at danne antistofproducerende plasmaceller. Antistofferne klæber til bakterier eller virus hvorved de lettere bekæmpes af makrofagerne. Efter at infektionen er slået ned, vil der dannes B-huskeceller.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 145
T-hjælpecellen kan aktivere eller hæmme B-cellernes aktivitet. De stimulerer makrofagerne og T-dræbercellernes aktivitet. T-dræbercellerne kan ødelægge virusinficerede celler der præsenterer virusantigen på cellens overflade. Efter at infektionen er slået ned, dannes T-huskeceller.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 147
Princippet i en vaccination hos pattedyr.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 149
Organer tilknyttet immunforsvaret hos mennesket. I tarmen ses Peyers pletter der har betydning for immunforsvarets reaktion på bakterier i tarmen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 150
Grundstrukturen i antistof af typen igG. Det er den variable del der muliggør, at antistofferne kan binde til forskellige antigener.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 17 - Huden – organismens største organ

Figur 154
Hudens opbygning hos pattedyr. I epidermis findes forskellige cellelag der bl.a. kan producere keratin og slim.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 158
Udvikling af akne i huden.
a. Stor produktion af talg fra talgkirtlen kan medføre tilstopning af hårsækken.
b. Området inficeres af bakterien Propionibacterium acnes.
c. Akne i modent stadium.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 160
Nyere forskning har vist at der der ud fra samme struktur i krybdyrenes underhud (a) er udviklet pattedyrhår (b) og fuglefjer (c).
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 161
I basalmembranen i overhuden (epidermis) findes en type celler, melanocytter, der producerer pigmentstoffer. De udskilles i særlige vakuoler, og pigmentstofferne (melanin) spredes til overhuden. Sollys påvirker melanocytterne til at producere mere melanin som beskytter mod sollyset.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 162
Daglig produktion af D-vitamin i forskellige situationer. Produktionen er angivet i mikrogram (μg/dag).
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 18 - Musklerne

Figur 163
Hos hvirveldyr forekommer der tre forskellige typer af muskulatur,
a. skeletmuskler,
b. glatte muskler og
c. hjertemuskler.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 164
Opbygningen af en muskel. Hver muskelfiber (muskelcelle) er omgivet af en tynd bindevævshinde (endomysium). Muskelfibrene er samlet i bundter omgivet af perimysium. Muskelbundterne udgør tilsammen selve musklen der i begge ender er forsynet med en sene.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 165
Skræddermusklen (m. sartorius) er menneskets længste muskel.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 166
En motorisk enhed består af et alpha-neuron, beliggende i rygmarven, og de muskelfibre, den aktiverer. Signalerne fra neuronet overføres via axonet til den motoriske endeplade på musklen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 168
Hjertets pacemakerregion sidder i sinusknuden hvorfra der sendes signaler til hjertets forkamre og videre til AV-knuden. Herfra spredes signalet til resten af hjertet.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 169a
Muskelcellens egenskaber.
Myofibril med tykke og tynde filamenter. Et sarcomer betegner området mellem to z-linjer. Muskelcellerne er opbygget af sådanne myofibriller.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 169b
Muskelcellens egenskaber.
Aktin- og myosinfilamenterne overlapper hinanden og muliggør dannelse af tværbroer.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 169c
Muskelcellens egenskaber.
Rundt om aktinfilamenterne er der snoet to molekyler af tropomyosin. I hvile blokerer tropomyosin for myosins mulighed for at binde sig til aktin. Frie calciumioner kan ved at sætte sig på troponin frigøre tropomyosin fra aktin, og der kan derved dannes tværbroer (1). Forkortelsen af musklen sker ved at myosinhovederne ‘trækker’ aktin ind mod midten (2). Energien til denne bevægelse dannes ved spaltning af ATP. Tværbrobindingerne brydes ved binding af ny ATP (3).
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Kapitel 19 - Skelet, knogler og led

Figur 171a
Skelettet hos typiske hvirveldyr.
Krokodiller har en lang rygsøjle der afsluttes med en række halehvirvler.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 171b
Skelettet hos typiske hvirveldyr.
Ryghvirvler fra et menneske. Den leddelte opbygning gør rygsøjlen bevægelig vha. muskulaturen der bl.a. hæfter på ryghvirvlernes torn- og tværtappe.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 171c
Skelettet hos typiske hvirveldyr.
Ryghvirvel fra brystregionen hos et menneske. Rygmarven ligger beskyttet i rygmarvskanalen.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 172
a. Opbygningen af en rørknogle. Knoglecellerne findes i osteoner i den kompakte knoglevæv.
b. Opbygningen af et osteon. I den Haverske kanal ses nerver samt blod- og lymfekar.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 174
Ved udvikling af artrose nedbrydes brusken, og det underliggende knoglevæv bliver eksponeret.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 175
Opbygningen af et ægte led (synovialled).
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 179
Skelettet hos voksne padder er tilpasset livet på land.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 181a
Fugles skelet er tilpasset deres evne til at flyve, bl.a. med et veludviklet brystben hvor musklerne, der anvendes til flyvningen, hæfter.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 181b
Når den store brystmuskel (m. pectoralis) er aktiv, trækkes vingerne nedad. Ved aktivering af m. supracoracoideus løftes vingerne.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 182
Hvalskelet, her en bardehval. Forbenene er omdannet til luffer mens bagbenene mangler, og bækkenet er rudimentært og hænger for sig selv. Bemærk i øvrigt at der ingen knogler er i ryg- og halefinnerne.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 183a
Skelettet og muskulaturen hos mennesket er tilpasset den oprette gang med et forstærket bækken.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8

Figur 183b
Skelettet og muskulaturen hos mennesket er tilpasset den oprette gang med et kraftig ballemuskulatur.
© Nucleus Forlag ApS | Biologiforbundet | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93648-68-8