Marine økosystemer / figurer
Her finder du figurer til Marine økosystemer - mangrove, havgræs og koralrev. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Figur 1
Zonering mellem saltmarsk, mangrove, havgræs og tangskove. Atmosfærens CO2 optages af de blå skove gennem fotosyntese. Carbon (C) bruges til produktion af plantevæv, mens oxygen (O2) bliver frigivet til atmosfæren. Når døde plantedele og organiske partikler i havvandet bundfælder som organisk affald, bliver C opmagasineret i sedimentet i op til flere tusinde år. Carbonlagrene i sedimentet kan blive op til 6 meter dybe. Tangzonen ender på den dybde hvor sollyset ikke længere er tilstrækkeligt til planternes fotosyntese.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 3
Koralrevsfisk og krebsdyr migrerer mellem mangrove, havgræs og koralrev i forskellige stadier af deres liv. Migration er vist med stiplede pile. En række interaktioner imellem de tre økosystemer er også vist.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 8
Det østlige og det vestlige mangrovebælte. Afrikas østkyst tilhører det østlige og vestkysten tilhører det vestlige mangrovebælte.
Blå - Det østlige mangrovebælte
Rød - Det vestlige mangrovebælte
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 9
De ældste fossiler af mangrover er af palmen Nypa.
a. Områder hvor der er fundet mangrovefossiler i sen kridttid for 80 millioner år siden. De røde markeringer repræsenterer Nypa og den lilla repræsenterer Palæo-wetherelia som nu er uddød. I sen kridttid var vandvejen fra Tethyshavet til Atlanterhavet og det vestlige Stillehav åben så
spredning af frugter kunne ske via vandet.
b. Kontinenterne har bevæget sig pga. kontinentaldrift. Vandvejen til Atlanterhavet og det vestlige Stillehav fra Tethyshavet har lukket sig. Markeringerne viser hvor der er fundet mangrovefossiler igennem Miocæn for 23-5,3 millioner år siden. Mangroverne er mere udbredte, og artsdiversiteten er højere end i sen kridttid.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 18
Når et pollenkorn opfanges af støvfanget, udvikler det to sædceller og et pollenrør. Sædcellerne bevæger sig ned gennem pollenrøret til kimsækken (ovariet) der indeholder ægget og befrugter dette. Der dannes et pollenrør per pollenkorn, og den sædcelle der når ægget først, befrugter det.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 22
Det simple flowdiagram viser hvordan gener kan spredes mellem populationer. Generne er vist som farvede prikker. Gener med cirkler omkring er unikke hos en population og kan overføres til andre populationer som nye gener – vist med stiplede pile. Jo mindre en population er, og jo større afstand der er til den, jo færre gener får den tilført. Rød pil markerer større genoverførsel end grøn pil, der markerer større overførsel end gul pil. Sorte pile med rød streg over viser den mest begrænsede overførsel, rødt kryds viser at fragmentet er for lille og isoleret til genoverførsel hvilket fremmer indavl – vist med to ensfarvede prikker på det lille fragment.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 23
Mangroverestaureringsprojekter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 28
Her ses nogle af de vigtigste relationer mellem mangrove, havgræs og koralrev. Pilene viser fiskenes bevægelser, og de viser at alle tre økosystemer beskytter kysten mod storme.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 34
Produktion af CO2 og CH4 i mangrovesediment.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 35
Logo af FN’s 13. verdensmål.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 36
De biokemiske trin som fører til produktionen af methan, CH4, i mangroven.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 40
a. Terrestrisk jord.
b. Vandmættet jord.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 41
Et forenklet diagram over den biologiske nitrogencyklus. N2 omdannes af mikroorganismer gennem fiksering til ammoniak (NH3) og ammonium (NH4+) og gennem nitrificering videre til nitrit (NO2−) og nitrat (NO3−). Ved denitrifikation omdannes NO3− til N2 som frigives til atmosfæren. Ammonium og nitrat er tilgængelige som næringsioner i jorden.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 42
Mangrovejord har mange forskellige mikroorganismer som nedbryder uorganisk og dødt organisk affald, hvorved der frigives næringsioner som mangroverne kan optage.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 43
Tungmetaller og pesticider akkumuleres i fødekæden og kan i sidste ende også ramme mennesket.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 54
a. Hos nogle havgræsser som fx skehavgræs sidder bladene på en stængel, og deres rødder er simple uden forgreninger. Hos andre havgræsser som fx ålegræs dannes ingen stængel, og rødderne er forgrenede. Ud fra basis dannes rodstængler.
b. Via rodstængler udvikler havgræs nye skud som er kloner af moderplanten.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 58
De seks bælter som havgræs er opdelt i (havgræsområder er markeret med grønt):
1. Nordatlanten.
2. Sydatlanten.
3. Middelhavet.
4. Det nordlige Stillehav.
5. Det Indiske Ocean.
6. Sydhavet.
Nummer 2 og 5 er tropiske, de fire øvrige er tempererede.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 70
Næringsioner optages også gennem bladene, her ses absorptionsraten af optag af nitrogen og phosphor i μmol/g/time hos ålegræs.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 76
Svovlbrinte (H2S) optages fra sedimentet og akkumuleres som svovl (S) og sulfat (SO42−) i rødder, rodstængler og blade hos ålegræs for at opnå afgiftning. I luftvæv foregår processerne i store mellemrum mellem plantecellerne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 77a
Diuron.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 80
Hver koralkoloni består af mange individuelle koraldyr, kaldet polypper. Hver polyp er i det væsentlige en hul cylinder. I toppen har den en mund som er omringet af tentakler, og i bunden er den lukket. Den er forbundet med sine naboer via en tarmkanal som er dækket af korallens overfladevæv.
a. Hexakoral.
b. Oktokoral
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 81
Forskellige koralrevstyper og deres udvikling.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Brian Dall Schyth, ExplainWays | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 84
Den globale udbredelse af tropiske koralrev. Koralrevene er markeret med orange.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6
Figur 86
Koraltrekanten er det område der har den højeste biodiversitet i verden af koraller og revfisk samt mange andre arter af muslinger, krebsdyr m.m. Koraltrekantsinitiativet vedrørende koralrev, fiskeri og fødevaresikkerhed er et multilateralt partnerskab mellem de seks nævnte lande. Det har til formål at beskytte revene mod klimaændringer, forøge biodiversiteten og forbedre det lokale fiskeri.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen, Griffle | ISBN 978-87-93647-88-6