BIOKEMI – Levende organismers kemi / figurer
Her finder du figurer til BIOKEMI – Levende organismers kemi. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Figur 2
Organisationsniveauer i den biologiske verden.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 3
Eksempler på organiske og uorganiske stoffer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 4
Forskellige formeltyper der anvendes for organiske stoffer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 5
Hovedgrupper af cellens makromolekyler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 6a
Cellers bestanddele.
a. Dyrecelle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 6b
Cellers bestanddele.
b. Plantecelle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 6c
Cellers bestanddele.
c. Bakteriecelle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 7
Cellemembranen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 8
Model for cellens metaboliske system.
a. I en heterotrof celle.
b. I en autotrof celle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 10
Beregnet proteinstruktur for proteinet CFTR. Farverne indikerer modellens troværdighed.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 12
Fødekæde i Arktis. En stor del af energien transporteres gennem fødekæden gemt i lipider.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 13b
Hydrofile og hydrofobe grupper.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 13c
Propansyre er en hydrofil forbindelse, mens octansyre er en hydrofob forbindelse.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 14
Essentielle fedtsyrer videreføres gennem fødekæden. DHA, EPA og ARA er forskellige fedtsyrer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 15
Kilder til de essentielle fedtsyrer DHA og EPA.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 16
Overgange mellem forskellige tilstandsformer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 17
London-kræfter er svage, midlertidige tiltrækningskræfter som findes mellem upolære molekyler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 18
Systematiske navne for udvalgte fedtsyrer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 19
Stereoisomeri opdeles i geometrisk isomeri, spejlbilledisomeri og diastereomeri.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 20
Molekylemodeller af oliesyre som findes i to stereoisomere former.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 21
Smeltepunkter for forskellige fedtsyrer. Mættede fedtsyrer er vist med røde prikker og umættede fedtsyrer med grønne prikker. Smeltepunktet stiger med antallet af carbonatomer, men falder med antallet af dobbeltbindinger.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 22
a. Mættede fedtstoffers smeltepunkter er høje og fedtstofferne derfor faste, da fedtsyrekæderne ligger tæt sammen.
b. Umættede fedtstoffers smeltepunkt er lave og fedtstofferne derfor flydende, da der er et ‘knæk’ på fedtsyrekæden som øger afstanden mellem fedtsyrekæderne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 23
ω-3- og ω-6-fedtsyrer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 24
Transportproteinet albumin transporterer upolære fedtsyrer i blodet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 25
Cellemembraner hos bakterier og eukaryote celler er opbygget af phospholipider.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 26a
Phospholipider findes i forskellige udgaver alt efter hvilken kemisk gruppe der er bundet til phosphat.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 26b
I animalske cellemembraner indeholder den ekstracellulære del af dobbeltlaget primært phosphatidylcholin og sphingomyelin, mens den intracellulære del af dobbeltlaget domineres af phosphatidylethanolamin, phosphatidylserin og phosphatidylinositol.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 27
Transport af vandmolekyler gennem cellemembranen sker via særlige transportproteiner, aquaporiner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 28
Blod-hjerne-barrieren. Støtteceller i hjernen danner en ekstra barriere mellem blodårer og hjernens indre ved at omkranse blodårerne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Henning Dalhoff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 29
Sammensætningen af fedtsyrer i palmeolie.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 30
a. Phospholipider i arkæer er l-isomerer, indeholder etherbindinger, og carbonkæderne er dannet af isopren.
b. Phospholipider ved bakterier og eukaryoter er d-isomerer, indeholder esterbindinger, og carbonkæderne er dannet af ethen.
c. Ved arkæer kan phosholipiderne udgøre et monolag hvis carbonkæden i begge ender er koblet til glycerol og phosphat.
d. Ved bakterier og eukaryoter udgør phospholipiderne et dobbeltlag.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 32
Cellemembranen hos arkæer stabiliseres ved at der dannes ringstrukturer i carbonkæderne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 33
Dannelse af den voks som findes i calanus-olie. Fedtalkoholen kan også have 22 C-atomer, og fedtsyren kan også være fx DHA.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wulff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 34a
Cholesterol findes i animalske cellemembraner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 34b
Campesterol er et fytosterol der indgår i planters cellemembraner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 35
Syntesen af steroidhormoner ud fra cholesterol.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 36
a. Lipoproteiner i blodet bestående af triglycerider, cholesterol og protein.
b. LDL har tendens til at øge cholesterolaflejringen på indersiden af blodårerne, mens HDL transporterer overskydende cholesterol til leveren hvor det nedbrydes.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 38
Liposomer er små vesikler af phospholipider.
a. Liposomer kan transportere lægemidler ind i celler.
b. Liposomer kan transportere genetisk materiale ind i celler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 39
a. CFTR-proteinet set fra siden.
b. CFTR-proteinet set fra oven.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 40
En person med cystisk fibrose får tyktflydende slim i lungerne på grund af en defekt ionkanal (CFTR).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 42
Forskellige proteiners funktioner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 43
Enzymet rubisco anvendes i planters fotosyntese.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 44
a. Muskler består af flere forskellige muskelproteiner.
b. Proteinstrukturen af aktin, tegnet som spacefil-model.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 45
a. Proteiner forankret i cellemembranen.
b. Membranbundet ionkanal der består af flere underenheder. De kan åbne og lukke og derved regulere transport af ioner ind og ud af cellen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 46
Glucose transporteres ind i muskelceller vha. membranproteinet GLUT4 der transporteres til cellemembranen, når insulin bindes til insulinreceptorproteinet på muskelcellens overflade.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 47
Kommunikation mellem to neuroner sker ved at neurotransmittere frigives fra en nervecelle og bindes til receptorproteiner på et anden neuron.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 48
Forskellige peptidhormoner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 50
Peptidhormonet LH binder til receptorproteiner på Leydigceller i mænds testikler. Dermed igangsættes reaktioner i cellen der aktiverer produktionen af testosteron.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 53
Proteiner i blodet er med til at skabe et osmotisk sug hvor vand diffunderer fra vævsvæsken og tilbage til blodkarrene.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 54
Hæmoglobin findes i de røde blodceller, og proteinet transporterer dioxygen fra lunger til celler samt carbondioxid den modsatte vej.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 56
Permanentet hår laves ved først at bryde disulfidbindinger mellem keratinfibrene og dernæst danne nye disulfidbindinger.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 57
SARS-CoV-2 har forskellige overfladeproteiner (antigener) der kan genkendes af immunforsvaret.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 58
a. Antistoffer inddeles i 5 kategorier.
b. Et antistof består generelt af to lette og to tunge kæder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 59
Strukturniveauer i hæmoglobin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 60
Generel formel for en aminosyre.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 61
trukturformler for de 20 naturlige aminosyrer. Sidekæderne har forskellig farvemarkering afhængig af deres kemiske egenskaber. Aminosyrer markeret med en stjerne er essentielle – dvs. at de er livsnødvendige og vi ikke selv kan danne dem, men skal have dem tilført via kosten.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 62
L-alanin og D-alanin er spejlbilledisomerer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 64
Peptid med N- og C-terminal.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 65
Primærstruktur af insulin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 66
a. α-helix og b. β-foldeblad.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 67
a. Tertiærstrukturen viser hvordan α-helixene er placeret i forhold til β-foldebladene. Samtidigt ses det at proteinet er kugleformet.
b. Tertiærstrukturen bestemmes af intermolekylære bindinger mellem aminosyrernes sidekæder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 68
Betydning af missense mutation. Substitution af G til T medfører at arginin, som er positivt ladet, erstattes af leucin som er upolær. Ændringen fører til sygdommen progeria. Substitution af G til A medfører at arginin erstattes af histidin, som også er positivt ladet. Da aminosyrerne har samme ladning kan de indgå i samme slags bindinger og dermed ændres proteinets form og funktion sandsynligvis mindre ved denne mutation.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 69b
Binding af cardiotoniske steroider i bindingslommen i natrium-kalium-pumpen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 70
Seglcelleanæmi opstår ved en mutation hvor aminosyre nr. 6 i hæmoglobins β-kæde udskiftes.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 71
Information om aminosyreændringers betydning kan ofte findes i databasen Uniprot. Her ses effekten af tre kendte mutationer i CFTR-genet hos mennesker.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 72
Et spektrofotometer måler absorbansen af en opløsning. Jo højere absorbansen er, jo større er koncentrationen af den farvede forbindelse der undersøges.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 73
Inden proteinelektroforese skal proteiner denatureres. Det sker ved behandling med SDS som desuden giver proteinerne en negativ ladning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 75
Molarmasse og molekylmasse for forskellige proteiner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 76
Proteiners nettoladning som funktion af pH. pI kan aflæses hvor grafen skærer linjen ved nettoladningen 0.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 77
a. Isoelektrisk fokusering. En blanding af proteiner adskilles i en gel med pH-gradient. Adskillelse sker ved det isoelektriske punkt, pI.
b. Ofte adskilles proteiner derefter efter deres størrelse målt i kDa vha. teknikken SDS-PAGE.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 78
Andel af befolkningen der er lactoseintolerante.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 79
Lactase spalter lactose til galactose og glucose. Personer med lactoseintolerans oplever symptomer som vandholdig afføring og oppustet mave.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 80
Reaktionshastigheden øges betydeligt når et enzym anvendes som katalysator.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 81
Forskellige fordøjelsesenzymer og deres virkning på forskellige stoffer i fordøjelsessystemet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 82
Enzymet sucrase omdanner substratet sucrose til produkterne glucose og fructose. Sucrose bindes i det aktive center vha. hydrogenbindinger.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 83
Lactase med dets cofaktorer. Natriumioner og magnesiumioner er vist som henholdsvis orange og blå kugler. De røde molekyler er lactose (substrat). Bemærk at lactase er opbygget af fire ens polypeptidkæder som hver kan binde et lactosemolekyle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 84a
Holoenzymet cytochrom c består både af en proteindel-apoenzym, (grøn) og en prostestisk gruppe (grå).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 84b
Den prostetiske gruppe er en hæmgruppe der er fast bundet til enzymet. I midten af den prostetiske gruppe er der en jern(2+)-ion.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 85
Coenzymer og det vitamin som danner udgangspunkt for syntesen af coenzymet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 86
Faktorer der påvirker enzymers reaktionshastighed.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 87
Temperaturens betydning for to forskellige enzymers enzymaktivitet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 88a
Et funktionelt enzym med intakt bindingslomme.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 88b
Denatureret enzym uden bindingslomme.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 89
Forskellige fordøjelsesenzymers pH-optimum. Bemærk at pepsin og lipase fra mavesækken fungerer bedst ved den pHværdi der findes i maven, mens amylase og lipase fra bugspytkirtlen fungerer bedst ved neutral pH-værdi.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 90
Ved pH 7 ses et funktionelt enzym med intakt bindingslomme takket være ionbindinger mellem positivt ladede og negativt ladede aminosyrer. Hvis pH sænkes, bliver de negativt ladede aminosyrer neutrale, og ionbindingerne forsvinder derfor. Hvis pH øges, bliver de positivt ladede aminosyrer neutrale, og ionbindingerne forsvinder igen. Uden ionbindinger ændres formen på enzymet så bindingslommen forsvinder, og enzymet bliver ikke-funktionelt. Desuden påvirker pH substratets mulighed for at danne ionbindinger til aminosyrer i enzymets bindingslomme.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 91
Reaktionshastigheden for en enzymkatalyseret reaktion stiger mod en maksimal reaktionshastighed vmax, når substratkoncentrationen stiger.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup| ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 92
Reaktionshastigheden stiger, jo højere enzymkoncentrationen er når substratkoncentrationen er fastholdt.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 93
a. En kompetitiv inhibitor binder til enzymets aktive center.
b. En non-kompetitiv inhibitor binder ikke til enzymets aktive center, men bindingen ændrer strukturen af det aktive center.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 94a
Paxlovid binder til en protease fra SARSCoV-2 og forhindrer dermed dannelsen af funktionelle virusproteiner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 94b
Proteasen spalter den lange polypeptidkæde til flere funktionelle virus proteiner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 95
Undersøgelse af lactases enzymkinetik. De fem lactoseopløsninger tilsættes samme mængde enzym, og efter 5 sekunder måles glucosekoncentrationen med et glucometer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 96
Forskellige lactasers reaktionshastighed ved stigende substratkoncentration. Bemærk at det gule, lilla og det blå lactaseenzym opnår samme maksimale hastighed, men at den gule lactase har en bedre affinitet til lactose (lavere KM-værdi). Den røde lactase har både lav affinitet og lav maksimal hastighed og vil derfor ikke være rentabel at anvende for en virksomhed.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 97
Tilsætning af en kompetitiv inhibitor medfører at KM stiger, mens tilsætning af en non-kompetitiv inhibitor medfører at vmax falder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 98
Konkurrence mellem binding af substrat og inhibitor til et enzym.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 99
Inhibitorkonstanter for to lægemidler der begge hæmmer et enzym, der er aktivt i kræftceller.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 101
Proteaser opdeles i aminopeptidaser, carboxypeptidaser og endopeptidaser.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 102
Restriktionsenzymer er hydrolaser der skærer DNA sekvenser ved bestemte genkendelsessteder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 103
Enzymet H+-transporterende tosektor ATPase er en translokase der transporterer hydroner, H+ igennem cellemembranen, hvorved der frigives energi der kan anvendes til at danne ATP.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 105
Strukturen af sødemidlet sucralose og af carbohydratet sucrose, almindeligt sukker.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 106
Carbondioxid trænger ind i bladet gennem spalteåbninger der dannes af læbeceller. Meget af det vand der optages gennem rødderne, fordamper gennem spalteåbningerne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 107
Processerne i en plantecelle. Glucose som er dannet ved fotosyntesen, danner grundlag for de andre stofgrupper en plante består af.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 108
Carbohydrater inddeles i mono-, di- og polysaccharider.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 109
Relativ sødeevne af forskellige sukre og sødestoffer i forhold til sucrose.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 110
a. Strukturformel for d-glucose, en aldose. Aldehydgruppen er fremhævet.
b. Strukturformel for d-fructose, en ketose. Ketongruppen er fremhævet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 111
Fischer-projektioner for udvalgte carbohydrater. De asymmetriske carbonatomer er angivet med *.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 112
a. Fischer-projektion af de to spejlbilledisomerer af glyceraldehyd. Det asymmetriske C-atom er angivet med *.
b. Strukturformler af de to spejlbilledisomerer.
c. Molekylmodel for de to spejlbilledisomerer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 113
Fischer-projektion af d-glucose og l-glucose. Kun d-glucose er naturligt forekommende.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 114
a. Åbne kæder af monosaccharider, her vist med glucose på aldoform, kan bindes sammen til en ringformet struktur.
b. I vanding opløsning indstiller der sig en kemisk ligevægt mellem den lineære aldoform og ringform på hhv. α-form og ß-form.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 116
Stivelse er opbygget af a. amylose og b. amylopectin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 117
Planternes cellevægge består af cellulose. En cellulosemikrofibril består af mange cellulosestrenge holdt sammen på tværs af hydrogenbindinger. Cellulose er opbygget af β-d-glucose enheder der er bundet sammen af β-1,4-glycosidbindinger.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 118
Tarmmikrobiotaen der særligt koloniserer tyktarmen, udgøres bl.a. af en række forskellige bakterier.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 119
Illustration af tarm-hjerne-aksen hvor der er en gensidig påvirkning af tarmsystemet og hjernen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 120
Løg, hvidløg, artiskokker og porrer er alle rige på kostfiberen inulin. Inulin er opbygget af 2-60 fructosemolekyler og et enkelt endestillet glucosemolekyle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 121b
Stregformel for steviosid. Stevioldelen er angivet med sort, mens glycosyleringerne er angivet med grøn.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 122a
Fisher-projektion for xylitol og xylose.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 124
a. Spikeproteinet bindes til ACE-2-receptoren, så virus kan trænge ind i cellerne i luftvejene.
b. SARS-CoV-2 har RNA som arvemateriale.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 125
Produktion af mRNAvacciner. De produceres ved at indsætte genet for vaccinemålet i et plasmid. Bakterier transformeres med det gensplejsede plasmid og opformeres. Plasmid-DNA oprenses, og genet transskriberes af RNA-polymerase. Det dannede mRNA oprenses og pakkes i liposomer og siden i glas.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 126
Gentagne forstørrelser af udsnit af menneskekroppen. Alle celler indeholder det samme DNA. Kun ét ud af de 46 kromosomer cellen indeholder, er vist. Generne er vist som enkelte afsnit på DNA-strengen der foldes som en snoet rebstige, en dobbelthelix.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 127
I eukaryoter findes DNA også udenfor kernen i hhv. a. mitochondrier og b. chloroplaster.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 128
DNA’s helixstruktur.
a. Skematisk.
b. Molekylmodel.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 129
Opbygning af et nucleotid, deoxyribose, phosphat og en phosphodiesterbinding, de fire baser (T: rød, A: grøn, C: gul og G: blå) samt eksempel på et basepar.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 130
DNA-strengene er antiparallelle. Intermolekylære bindinger stabiliserer strukturen af DNA både i kraft af hydrogenbindingerne mellem baserne fra hver DNA-streng, og London-kræfter der virker mellem baserne fra samme DNA-streng, her illustreret med skyer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff| ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 131
Det centrale dogme viser strømmen af genetisk information i en celle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 132
RNA-nucleotid med basen uracil. Bemærk at carbohydratet er ribose hvor der i modsætning til deoxyribose er bundet en hydroxygruppe på carbonatom nr. 2.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 133a
Skematisk model for DNA-replikation.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen, Hanne Wolff og Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 133b
Strukturformel for et udsnit af DNA hvor DNA-polymerasen kan binde et nucleotid til den frie 3’-OH-gruppe på deoxyribosen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen, Hanne Wolff og Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 134
Replikation.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 135
Tre forskellige mekanismer til reparation af DNA.
a. Mismatch reparation.
b. Base excision reparation.
c. Nucleotide excision reparation.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 136
Metafasekromosom med telomerer. For hver celledeling forkortes telomererne, og efter mange celledelinger dør cellen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 137
Princippet i PCR. Det er angivet med farve hvilken del af DNA der specifikt ønskes opformeret.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 138
Opbygningen af et dideoxy-nucleotid og et normalt deoxynucleotid.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 139
Princippet i Sanger sekventering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 140
Overlappende DNA-sekvenser efter sekventering. I praksis er DNA-sekvenserne meget længere.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 141a
Nanopore DNA-sekventering. DNA-strengen åbnes af DNA-helicase og ledes gennem nanoporeproteinet der er indlejret i en kunstig membran. Et spændingsfelt over membranen påføres, og ændringen i spændingsforskellen som funktion af tiden, omsættes til en DNA-sekvens.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 142
Oversigt over proteinsyntesen i en eukaryot celle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 143
mRNA er en kopi af den kodende streng.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 144
Transskription.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 145
a. I eukaryote celler processeres mRNA med en hætte og en hale.
b. Splejsning kan i eukaryoter føre til forskellige varianter af mRNA og dermed til forskellige proteiner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 146
mRNA oversættes til aminosyrer vha. den genetiske kode.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 147
Den genetiske kode vist som RNA-tripletter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 148
a. tRNA består af RNA der er foldet som et kløverblad.
b. 3D-struktur af tRNA. Anticodon er angivet med blåt og bindingssted for aminosyre med grønt.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 149
Translationen sker i flere trin. Initiering, binding af tRNA til hvert bindingssted, peptidbindingsdannelse, frigivelse af tRNA og til sidst terminering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 150
Proteintransport ud af cellen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 152
a. Antibiotikas forskellige virkemåder på bakterier.
b. Nogle typer af antibiotika hæmmer proteinsyntesen ved at hæmme dannelse af peptidbindinger.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 153
Bakterier kan med tiden udvikle antibiotikaresistens på forskellige måder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 154
Strukturformler for cytidin, uridin og nucleosidanalogen molnupiravir.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 156
Fænotyper og genotyper for orange og ikke-orange hankatte og hunkatte. o angiver genet for orange.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 157
X-kromosominaktivering af XIST.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 158
a. Et gen består af en promotor, et kodende område og en terminator. Transskriptionen begynder når RNA-polymerasen bindes til promotoren.
b. Transskriptionen kan blokeres ved at en repressor bindes til genet og forhindrer binding af RNA-polymerase.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 159
Bakterier der danner lactase bliver blå når de dyrkes på et medie med X-gal.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 160a
Lac-operon blokeres af en repressor når lactose ikke er tilgængeligt.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 160b
Gener i lac-operon udtrykkes ved transskription og translation når lactose er tilgængeligt.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 161
Forskellige niveauer af genregulering i eukaryoter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 162
Regulering på epigenetisk niveau.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 163
Et nucleosom består af DNA som er viklet rundt om histoner. Histonhaler hvor peptidkæden er ufoldet, stikker ud af nucleosomet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 164
Methyleringer i promotorområdet nedregulerer genekspressionen, da de hæmmer binding af transskriptionsfaktorer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 165
Transskriptionsinitiering i eukaryoter. For at RNA-polymerasen kan begynde transskriptionen, etableres et transskriptions-initieringskompleks som bindes til promotoren før den kodende sekvens.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 166
I eukaryoter kan transskriptionen øges via enhancere eller hæmmes via silencere. Aktivator- og repressorproteiner er specifikke transskriptionsfaktorer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 167
miRNA bindes til mRNA efter stopcodon og før poly-A-halen, og hæmmer herved translationen af mRNA.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 168
Model for lactosetolerans. Transskriptionen af LCT-genet øges når aktivatorprotein bindes til enhanceren i MCM6 med genvarianten MCM6 13.910 T. Aktivering af transskriptionen er også afhængig af generelle og specifikke transskriptionsfaktorer. TF1-3 er specifikke transskriptionsfaktorer der sikrer at LCT kun udtrykkes i tyndtarmen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 169
Model for regulering af lactasegenet efter barndomsårene for en lactoseintolerant. DNA-methyleringer (CH3) i LCT-promotoren undertrykker ekspression af LCT-genet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 171
Funktionen af insulin og glucagon.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 172
a. Før 1980’erne isolerede man insulin fra bugspytkirtler fra bl.a. svin.
b. Sidenhen har man benyttet genetisk modificerede bakterier eller gærceller til at producere insulin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 174
Gap junctions dannes af connexon som er indlejret i cellemembranen mellem to naboceller.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 175
3D-struktur af en åben connexon set dels fra oven og dels fra siden.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 176
a. Negativ feedback.
b. Positiv feedback.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 177
Autokrin signalering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 178
Parakrin signalering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 179
Endokrin signalering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 180
Hormoner opdelt efter deres kemiske opbygning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 181
Steroidhormoners generelle virkemåde.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 182
Princippet i signaltransduktion.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 183
Proteinet proglucagon er forstadie til glucagon og GLP-1. Proglucagon spaltes til glucagon eller GLP-1 afhængigt af celletypen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 184
Glucagons receptor er en G-protein-koblet receptor der består af en lang polypeptidkæde med syv transmembrane α-helixer. Binding af glucagon opdeler Gproteinet og Gα aktiverer enzymet adenylatcyclase til at omdanne ATP til cAMP, og det fører til nedbrydning af glycogen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 185
Insulinreceptor. α-kæderne udgør det ekstracellulære domæne og danner et bindingssted for insulin. β-kæderne udgør det intracellulære proteindomæne der indeholder kinasedelen af receptoren.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 186
1. Ved binding af insulin aktiveres tyrosinkinasen.
2. Tyrosinkinasen igangsætter en phosphoryleringskaskade som får vesikler med GLUT4 til at fusionere med cellemembranen.
3. Glucose optages gennem GLUT4.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 187
a. Virkning af en agonist.
b. Virkning af en antagonist.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 189
Celler omsætter glucose til pyruvat som under aerobe forhold videreomdannes til carbondioxid og vand, og under anaerobe forhold til forskellige gæringsprodukter alt efter hvilken celle der er tale om.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 190
Ved glycolysen omdannes glucose gennem en række delprocesser til pyruvat for at danne ATP.
De første fem trin udgør investeringsfasen da cellen her bruger 2 ATP.
De sidste fem trin udgør udbyttefasen da cellen her danner 4 ATP.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 192
Resultat fra et forsøg hvor elever har målt pH-værdien i mælk podet med mælkeproduktet A38, som indeholder mælkesyrebakterier.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 193
Forskellige gærstammers tolerance overfor ethanol.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 194
Citratcyklus.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 195
Elektrontransportkæden.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 196
a. Enzymet H+-transporterende to-sektor ATPase er placeret i mitochondriernes indre membran.
b. Enzymet set ovenfra viser at det er en kanal, hvorigennem H+ flyder tilbage til matrix fra mellemrummet mellem de to mitochondriemembraner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 197
Denitrifikation hos foraminiferer. Nitrat optages gennem transportproteiner i mitochondrierne og omdannes til nitrit. I elektrontransportkæden omdannes nitrit til dinitrogen der diffunderer ud af mitochondriet og ud gennem foraminiferens cellemembran og kalkskal.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 198
Slutproduktet fra respirationsprocessen, ATP, virker som en non-kompetitiv inhibitor der binder udenfor det aktive center i forskellige enzymer i glycolysen. Dermed ændres enzymernes rummelige form så de binder dårligere til deres substrater.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 199
Regulering af ATP-produktion. Grønt symbol betyder at stoffet stimulerer det enzym der udfører processen, mens rødt symbol betyder at stoffet hæmmer enzymet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 200
Oversigt over hvad der dannes i de forskellige delprocesser i respirationsprocessen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 201
Sammenhængen mellem de enkelte dele af respirationsprocessen og overblik over hvor i cellen delprocesserne foregår.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 202
Jordens estimerede befolkningstal siden 1750. Det forventede befolkningstal fra 2020-2100 er baseret på WHO’s model for moderat befolkningstilvækst.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 203
Planter der bruges som producenter.
a. Hvede, Triticum aestivum, der giver kornprodukter.
b. Sojabønner, Glycine max, der giver planteprotein.
c. Opiumvalmue, Papaver somniferum, der giver smertestillende opioider.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 204
Model for planternes overordnede stofskifte.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 205
Spalteåbning med læbeceller.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 206
Chloroplasternes opbygning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 207
Fotosyntesens lysafhængige og lysuafhængige reaktioner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 208
Det elektromagnetiske spektrum og synligt lys. 1 nm er 10-9 m.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 209a
Fotosyntesepigmenter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 209b
Absorbtionsspektrum for fotosyntesepigmenterne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 210
Opbygning og funktion af fotosystem II. I den forstørrede udgave ses fotosyntesepigmenterne mellem peptidkæderne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 211
Fotosyntesens lysafhængige reaktioner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 212
Calvin-cyklus.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 213
Fotosyntesens afhængighed af lysintensiteten hos lys- og skyggeplanter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 214
Fotorespiration sker når temperaturen er høj og koncentrationen af CO2 er lav i forhold til O2 da enzymet rubisco binder O2 i stedet for CO2.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 215
C4-fotosyntese.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 219
Absorbtionsspektrum for fotosyntesepigmenter og bakteriechlorofyl fra purpursvovlbakterier.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 222
Udsnit af strukturen for lignin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 223
Syntese af aminosyrer og fedtsyrer ud fra glycerol-3-phosphat fra Calvin-cyklus.
* betyder essentielle aminosyrer som dyr ikke selv kan danne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 224a
Symbioseforholdet mellem rhizobium og bælgplanten lupin, Lupinus polyphyllus. Den røde farve i den gennemskårne rodknold skyldes leghæmoglobin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 225
Proteinstruktur for enzymkomplekset nitrogenase.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 226
Leghæmoglobin fra lupin, Lupinus luteus. O2 bindes til molekylets hæmgruppe.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 227
Plantehormoner og deres virkning i planten.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 228
Eksempler på alkaloider og deres anvendelser.
a. Nicotin fra tobaksplanter fra slægten Nicotiana. I små koncentrationer virker det stimulerende, i høje koncentrationer fører det til lammelser.
b. Morfin, et opoid fra opiumsvalmuen, Papaver somniferum. Virker dæmpende på nervesystemet, særligt på smerter og vejrtrækning.
c. Kinin fra træer af slægten Cinchona (Kinabark). Anvendes mod malaria.
d. Atropin fra planten galnebær, Atropa belladonna. Har en muskelafslappende virkning og anvendes fx ved operationer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-89-3
Figur 229
Dosis-respons-kurver for et bioaktivt stof.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-89-3