Nucleus

Figur 1
Svarfordelingen på spørgsmålet om, hvor ofte man får søvn nok til at føle sig udhvilet, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.
Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017. Statens Institut for Folkesundhed.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 2
Antallet af gymnasieelever (i procent) der rapporterer om søvnproblemer ift. deres søvnlængde (n = 24.900 elever).
Kilde: Unges søvnvaner. Statens Institut for Folkesundhed.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 3
Forskellige årsager til at elever i gymnasiet ikke føler sig udhvilede, fordelt på køn. Svarfordelingen er angivet i procent, og da det har været muligt at angive flere årsager, summeres der til mere end 100 %. (n = 24.900 elever).
Kilde: Unges søvnvaner. Statens Institut for Folkesundhed.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 4
Fordelingen af unge der er generet af træthed, opdelt på køn og søvnproblemer. (n = 24.900 elever).
Kilde: Unges søvnvaner. Statens Institut for Folkesundhed.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 5
Søvnbehovet varierer gennem livet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 7
Den maksimale søvnlængde for en gruppe unge (n = 35) og ældre mennesker (n = 18) over en periode på syv dage med uforstyrret søvn.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 8
Forsøgsdesign for undersøgelse af sammenhængen mellem unge menneskers søvnlænge og deres koncentrationsevne hos 15-17-årige (n = 34).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 9
Krav til forsøgsdeltagere i søvnundersøgelsen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 10
Sammenhæng mellem antallet af timer MIT-studerende sover og deres eksamensresultat.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 11
Resultater fra en undersøgelse af danske mænds sædkvalitet ift. deres søvnkvalitet angivet som en søvnscore. 1 er dårlig søvn med mange opvågninger, og 4 er god søvn uden forstyrrelser. (n = 953).
Kilde: American Journal of Epidemiology, Bind 177, nr. 10, maj 2013.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 12
Den suprakiasmatiske kerne, SCN, er placeret lige over det område hvor synsnerverne krydses.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 13
Særlige nerveceller i øjet, kaldet ganglieceller, aflæser mængden af lys og informerer SCN om mængden. SCN tolker på informationen og kan igangsætte processer som påvirker hvor vågen eller træt man føler sig.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 14
Øjets opbygning med nethinden der indeholder tre forskellige celletyper: stave, tappe og ganglieceller.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 15
Den kemiske struktur af melatonin. 
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 16
Koglekirtlens placering i hjernen.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 17
Koncentrationen af melatonin i løbet af et døgn. Melatoninkoncentrationen måles i picogram (10^-12 gram).
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 18
Den kemiske struktur af adenosin.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 19
Når adenosin binder til receptoren på postsynapsen, strømmer K⁺-ioner ud. Det medfører at den postsynaptiske nervecelles indre bliver mere negativ, den hyperpolariseres, og får sværere ved at sende signaler videre. Dette dæmper de vågenhedsfremmende områder i hjernen. I den præsynaptiske endeknop genoptages adenosin.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 20
Placering af det retikulære aktiveringssystem, RAS, og thalamus som er vigtige for vågenhedstilstanden.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 21
Sammenhængen mellem søvnhomeostasen og døgnrytmen der tilsammen påvirker hvor træt man føler sig.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 22
Koffein er en adenosinantagonist.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 23
Koffeinindholdet i forskellige fødevarer.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 24
Den søvnfremmende kerne i hypothalamus, VLPO, hæmmer aktiveringssystemet i hjernestammen, så hjernebarken kan få ro til at sove.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 25
Oversigt over samspillet mellem vågenhed, træthed og søvn.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 26
Opbygning af to nerveceller. Deres forbindelse via en synapse er vist.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 27
Den kemiske signalering over synapsekløften for hhv. en a. hæmmende og b. fremmende synapse.
Rammes tærskelværdien, udløses et aktionspotentiale.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 28
Eksempler på transmitterstoffer, deres respektive ionkanal samt om det er hæmmende eller fremmende for et aktionspotentiale.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 29
Oversigt over de forskellige søvnstadier.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 30a. EEG.
Ved at placere elektroder på hovedet kan hjernens elektriske signaler måles under søvn.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 30b. EEG.
Ud fra signalerne kan man se hvilket søvnstadie en sovende person er i.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 31
Søvnstadier fra vågen tilstand til non-REM stadie 1 søvn og videre til non-REM stadie 2 søvn, inden overgang til den dybe non-REM stadie 3 søvn. Den første dybe søvn efterfølges af REM-søvn.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 32
Hypnogram der viser forholdet mellem de forskellige søvnstadier i løbet af natten. Selvom REM-søvnen er markeret øverst, indtræder dette stadie først efter en periode med dyb søvn. Som det kan ses, er der mest dyb søvn i den første halvdel af søvnperioden, hvorefter REM og non-REM stadie 2 søvn fylder mere i anden halvdel af søvnperioden.
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 33
Placeringen af amygdala og den anteriore cingulate cortex i hjernen.
​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 34
Strukturformel for noradrenalin.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 36
Det glymfatiske system renser hjernen for affaldsstoffer under den dybe søvn. Affaldsstofferne trækkes ud når cerebrospinalvæsken løber langs arterierne ud i hjernevævet. Der dannes et bulk flow som er en passiv form for transport, der trækker affaldsstoffer med ud på venesiden.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 37
Cerebrospinalvæsken dannes inde i hjernen og løber langs overfladen af hjernen hele vejen rundt om kraniet.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 38
Blod-hjerne-barrieren er et komplekst system der regulerer hvilke stoffer der kan trænge fra blodbanen ind i centralnervesystemet og omvendt.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Henning Dalhoff | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 39
Udsnit af hjernen hvor affaldsstoffet beta-amyloid danner plaques som ødelægger de omkringliggende hjerneceller.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 40
En nervecelle modtager kemiske signaler fra flere andre nerveceller. De synapser der bruges mest, vil efterhånden blive større end de synapser, der sjældent bruges. De store synapser kan sende et kraftigere signal end de små synapser.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 41
Information flyttes fra korttidshukommelsen i hippocampus til langtidshukommelsen i hjernebarken.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 42
K-kompleks efterfulgt af søvnspindler.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 47
Sammenhængen mellem søvnmangel og den relative risiko for bilulykker i USA. Søvnlængden er angivet som antal timer inden for det sidste døgn.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 48
Søvnmangel påvirker bl.a. blodkredsløb, muskler, immunforsvar og appetitregulering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 49
Koncentrationen af væksthormon i μg/L i løbet af et døgn.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 50
Ved at holde indtaget af dagens måltider inden for 10-12 timer opnås flere gavnlige effekter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 51
Appetitreguleringen hos en veludhvilet person og en person med søvnmangel.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 52
Procentdel af mænd og kvinder i alderen 18-55 år der udviklede en forkølelse syv dage efter de fik sprayet forkølelsesvirus i næsen. Forsøgsdeltagerne var inddelt i grupper alt efter hvor mange timer de sov om natten i forsøgsperioden (n = 164).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 53
Effekten af hepatitis B-vaccine (3 doser) ift. søvnvarighed hos 40-60-årige. Resultaterne er uafhængige af køn, alder og BMI. (n = 125).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 55
Forsøgsdesign for undersøgelsen af hvordan blåt lys påvirker søvnen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 57
a. Receptor med naturligt transmitterstof.
b. En agonist kan binde til en receptor hvorefter ionkanalen åbnes.
c. Binder en antagonist til receptoren, vil ionkanalen forblive lukket.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 59
Forbedringer i præstationsevnen blandt spillerne på Stanford University’s basketballhold.
a. 100 meter sprint.
b. Skudpræcision.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3

Figur 60
Forskellige motiverende faktorer der kan hjælpe til prioritering af søvnen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Jette Overgaard | ISBN 978-87-93647-95-3