Figurer til regn med biologi
Her finder du figurer fra Regn med biologi. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Figur 5
Graf med tilhørende forskrift for ligningen for ret linje.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 6
Den virkelige verden og matematikken.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 7
Kort over Grønland med målestationer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 8
Klimadata for byer langs Grønlands Vestkyst.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 9
Data fra Excel anvendes til at producere en xy-graf.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 10
Graf det viser sammenhængen mellem breddegrader og hhv. nedbør og middeltemperatur.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 11
Graf det viser sammenhængen mellem breddegrader og hhv. nedbør og middeltemperatur,
her vist som model (lineær regression).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 13
Vitalkapaicetet som funktion af personens højde.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 14
Gennemsnitslængde af karse som funktion af kobber(II)-sulfatkoncentratioerne. Forket graf.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 15
Gennemsnitslængde af karse som funktion af kobber(II)-sulfatkoncentrationerne. Korrekt graf.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 16
Tabel over fedtprocenter i to klasser fordelt på køn.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 19
Drenge i 1.s´ fedtprocenter sorteret i rækkefølge.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 20
Kurver der viser normalfordeling med samme middelværdi (0), men med forskellig spredning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 21
Graf der viser om data er normalfordelte.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 26
Definitioner på nogle populationsgenetiske begreber.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 28
Krydsningsskema for to heterozygote planter med grønne bælge.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 29
Mendels krydsningforsøg med ærter.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 30
Ute-indianernes blodtypefordeling.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 31
a. Genotypefordelingen for rhesus-allellerne.
b. Frekvenserne angives som p og q.
c. Eksempel på beregning af allellerne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 33
Hæmoglobinvarianter hos torsk.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 34
Fænotyper og genotyper i AB0-blodsystemet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 35
Fordeling af blodtyper i Danmark samt deres respektive genotyper.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 36
Den fænotypiske fordeling af AB0-blodtyper i Danmark samt deres beregnede fordeling af genotyper.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 37
Teoretisk allelfordeling hos lundsnegle.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 39
Udregning af genotypefrekvenser ved epistasi og kendt fænotypefordeling.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS-
Figur 40
Beregning af de forventede antal indvider i forbindelse med en X2-test.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 41
Forventet fordeling af genotyper hos individer i populationen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 42
Den observerede fordeling.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 43
Den observerede og forventede fordeling ved udspaltningsforhold1:2:1.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 44
Beregning af X2-værdi og p-værdi for at teste om den fundne fordeling passer.
© Nucleus Forlag ApS • Skærmprint
Figur 45
Krydsningsskema for mulige genotyper når to dobbelt heterozygote krydses.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 47
En forventet fordeling af fænotyper efter Mendels 2. lov.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 48
De koblede gener som tilhører den beskrevne majsplante.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 49
Krydsning mellem AaBb og aabb.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 50
Fordeling af genotyper for koblede gener.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 51
Krydsning mellem 2 individer, hvor det ene individ har dominante karaktertræk og er heterozygot.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 55
Tabel over reservater i Indien og antallet af tigre i reservaterne.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 56
Den genetiske variation i en population forøges ved migrationer og mutationer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 59
Sandsynligheden for at slå krone præcis 40 gange på 80 forsøg.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 60
a. Ved tilfældig sandsynlighed kan man finde antallet af alleller der går videre til næste generation.
b. Sandsynlighedsberegning udregnet på baggrund af figur a.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 61
Binomialfordelingskurve der viser genetisk drift over 7 generationer.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 62
Model for genetisk drift.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 68
Darwins håndtegnede stamtræ.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 69
Navngivning af forskellige dele af et stamtræ.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 70
a. Udvalgte menneskeabers indbyrdes afstamningsforhold.
b. Samme menneskeabers indbyrdes afstamningsforhold roteret om en knude.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 71
Udvalgte menneskeabers stamtræ.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 72
Stamtræer repræsenterer forskellig grad af viden om afstamningsforhold.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 73
Eksempler på monofyli og parafyli.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 74
Tabel over mulige værdier som sammenlagt giver en alignmentscore.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 75
Opstilling af sekvenser for at fremstille det alignment der giver den højeste score.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 76
Aminosyrerne og deres forkortelser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 78
Tre aminosyrer der minder meget om hinanden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Hanne Wolff
Figur 79
Den kendte alder på fælles stamformer mellem arter og antal ændringer i cytochrom c-genet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 80
Fire alignede sekvenser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 81
Afstandsmatrix over antallet af forskelle i de viste sekvenser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 82
Afstandsmatrix der viser forskelle i de viste sekvenser som andele af sekvenslængden, p-afstande.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 83
Mulige grenlængder for sekvens 1 og sekvens 2.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 84
Mulige grenlængder for sekvens 3 og 4.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 85
Stamtræ hvor kun midterstykket mangler at blive udregnet.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 86
Stamtræ med de korrekte substitutionslængder.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 87
Stamtræ med de korrekte grenlængder og angivelse af p-afstande.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 88
Et hypotetisk stamtræ uden rod og med 4 sekvenser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 89
Afstandsmatrix der passer til figur 88.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 90
Hvis man differentierer et andengradspolynomium og den differentierede ligning sættes til 0,
findes toppunktet af parablen.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 91
Sammenhængen mellem antal taxa og antal mulige stamtræer med og uden rod.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 92
Den beregnende forskel i p-afstand efter Jukes-Cantor-modellen som funktion af den talte/observerede p-afstand.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 93
Stamtræ over strudsefugle.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 97
Placering af de grønlandske bestande af moskusokser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 104
Talte og korrigerede antal moskusokser.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 106
Formler til input i regneark. De samlede formler udgør en model.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 107
Modellen kan fremskrives ved at kopiere formlerne i G-kolonnen til efterfølgende kolonner.
© Nucleus Forlag ApS • Skærmprint
Figur 108
Udviklingen af moskusoksebestanden i Kangerlussuaq-området.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 109
Logistisk vækst. Kurven stiger først eksponentielt, og derefter aftager den og nærmer sig bærepkapacitet (M).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 111
Forløbet af en biokemisk reaktion.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 114
Nudix hydrolase fra modelplanten gåsemad.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 117
Sammenhørende værdier af koncentrationen af ethanol og initialhastigheden af enzymet alkoholdehydrogenase.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 118
Graf over enzymkinetikken ved nedbrydning af alkohol.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 119
Regressionsmodel der følger Michaelis-Menten-kinetik.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 120
Lineweawer-Burk-plot.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 121
Data til Lineweawer-Burk-plot.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 122
Lineweawer-Burk-plot til bestemmelse af Vmax og KM.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 123
a. Kompetitiv hæmning.
b. Nonkompetetiv hæmning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 124
Hastighederne af en enzymkatalyseret proces med og uden hæmmere.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 125
Tilpasning med kompetitiv hæmning (blå) og uden hæmning (sort).
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 129
Det er vigtigt at skelne mellem den uafhængige og den afhængige variabel.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 135
Shannon-Wiener-indeks for området 0-0,5 m fra vandkanten.
© Nucleus Forlag ApS • Skærmprint
Figur 137
Zonen længst fra havet, ca. 20 m fra vandkanten, er domineret af fåresvingel.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 140
Illustration af brug af Sørensen-indekset.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 141
Artslister fra græsset strandeng i kolonne A og ugræsset strandeng i kolonne B.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 144
Sammenligning af overdrev, skov og strandeng.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 145
Dendogram der viser forskelle mellem forskellige lokaliteter, hvad angår plantesammensætning.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 146
Teoretisk sammenlignende analyser af QS for ugræsset (Ugræs) og græsset (Græs) strandeng.
© Nucleus Forlag ApS • Skærmprint
Figur 147
Grafisk afbildning af Sørensen-indeks for standenge med forskellige græsningsforhold.
© Nucleus Forlag ApS • Skærmprint
Figur 148
Populationsberegning ved fangst-genfangst-metoden, brugt på dyr man ikke fanger,
men genkender fra gang til gang.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS
Figur 149
Illustration af fangst-genfangst-metoden.
© Nucleus Forlag ApS • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format ApS