Biologi i industrien

Her finder du figurer fra Biologi i industrien. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen

Figur 5
Respirationsprocesserne i en gærcelle.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 6
I respirationen dannes ATP som cellen kan udnytte i energikrævende processer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 7
Under aerobe forhold omdannes glucose til CO2 og H2O, mens der dannes ethanol under anaerobe forhold.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 9
Enzymet amylase omdanner stivelse til maltose.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 12
Oversigt over brygprocessen ved ølfremstilling.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 14
Gærcellerne gennemgår forskellige vækstfaser.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 17
Omvendt osmose anvendes til at fremstille øl næsten uden alkohol.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 19
Udvikling af et lægemiddel fra idé til færdigt produkt.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 22
Et eksempel på en refleks hvor signalet føres gennem tre forskellige nerveceller fra impuls til reaktion.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 24
Det autonome nervesystem. Sympatisk og parasympatisk del påvirker de samme organer og kirtler, med hver sin modsatrettede effekt.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 25
Nervecellen modtager et signal i synapserne og videresender det gennem aksonet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 23
Oversigt over centralnervesystmet, CNS, og det perifere nervesystem, PNS.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 26
Eksempler på neurotransmittere.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 27
Neurotransmittere og ionkanaler.
a. Direkte effekt.
b. Indirekte effekt.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 28
Måling af spændingsforskellen mellem yder- og indersiden af et neuron.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 29
Summen af indgående signaler afgør om der opstår et aktionspotentiale.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 30
Ionstrømninger i et aktionspotentiale.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 31
Na+/K+-pumpen kræver energi idet transporten går mod koncentrationsgradienten.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 32
Saltatorisk ledning af det elektriske signal opnås ved spring fra én Ranviersk indsnøring til den næste.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 33
Omdannelse af elektrisk signal i synapsen.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 34
a. Model for et lægemiddels tilpasning.
b. Lægemidlets evne til at binde sig til en receptor er afgørende for hvor effektivt det er.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 35
a. Agonist.
b. Antagonist.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 36
Medicinsk behandling af en depression.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 37
a. Det limbiske system.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 37
b. Vagusnerven vist med gul på figuren.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 39
a. Dopaminproducerende neuroner i hjernen.
b. Behandling af Parkinson med L-dopa eller MAO-hæmmere.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 42
Ethanol opløser bakteriers cellemembran og kan derfor bruges som desinficerende middel.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 43
Generel opbygning af en prokaryot celle.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 45
Bakterier har forskellige måder de kan skaffe sig energi på.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 46
Overførsel af plasmid mellem to bakterier.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 48
Nedbrydning af lactose.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 49
Vækstkurve for bakterier i yoghurt.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 50
Casein samler sig i miceller i mælken.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 51
a. Caseinceller opløst i mælk.
b. Mælkesyrerbakterierne udskiller mælkesyre, hermed opnås et fald i pH.
c. Mælken opnår en tyktflydende konsistens.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 52
Yoghurtens tekstur er afhængig af hvilke bakteriestammer der bruges til at syrne den.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 54
Tarmens generelle opbygning.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 57
Probiotika har flere gavnlige effekter på kroppen.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 58
Probiotika kan beskytte mod patogene bakterier på forskellige måder.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 61
Fæcestransplantation i kimfrie mus.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 63
a. Optagelse af glucose og vand i en rask tarm.
b. En tarmvæg inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier der hindrer optagelsen af glucose og dermed også af vand.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 64
a. Bakteriedræbende antibiotika.
b. Bakteriehæmmende antibiotika.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 65
En bakterie kan udvikle forskellige måder at være resistent over for et antibiotikum.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 69
Undersøgelse af antibiotikaresistens hos en bakterie over for 4 typer af antibiotika.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 70
Genome mining.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 79
Membranbundne glycoproteiner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 80
Opbygning af nøgen virus og kappevirus.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 81
Formering af DNA-virus.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 82
Det passive immunforsvars naturlige bakterier.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 83
Oversigt over celletyper i immunforsvaret.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 84
Oversigt over molekyler i immunforsvaret.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 87
Celler der frigiver cytokiner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 89
Komplementsystemet sætter gang i en kaskade-reaktion ligesom dominobrikker der vælter.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 90
Immunforsvarets celler udvikles fra stamceller i knoglemarven.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 91
Primære og sekundære lymfoide organer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 92
a. Vævsceller med MHC I og makrofag med MHC II. Begge kan præsentere et fremmed antigen.
b. T-dræbercelle bindes til antigenet på MHC I vha. TCR og CD8. T-hjælpecelle bindes til antigenet på MHC II vha. TCR og CD4.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 93
Bakterier med et antistof bundet til deres antigen vil hurtigt opdages og fagocyteres af en makrofag.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 94
a. Opbygning af antistof.
b. De 5 antistofklasser.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 95
Produktion af IgM og IgG ved første og anden stimulering med et antigen. Dette udnyttes ved vaccination.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 96
B-lymfocyt med membranbundet antistof.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 98
Binding af et antigen til B-cellernes antistof fører til en antigenpræsentation på MHC II.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 99
Aktivering af immunforsvaret under en infektion.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 100
Eksempler på tre forskellige sygdomme.
a. Astma.
b. Multipel sclerose.
c. Diabetes type 1.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 101
Allergisk reaktion.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 106
Enzymer katalyserer processer ved at nedsætte reaktioners aktiveringsenergi så de forløber hurtigere.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 107
Aminosyres grundstruktur.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 108
Oversigt over aminosyrerne.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 109
Proteinets primærstruktur er en lang kæde af aminosyrer som er koblet sammen vha. peptidbindinger.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 110
I proteins sekundære struktur kan der indgå to typer foldninger.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 111
Maltose bindes i enzymets aktive center og spaltes til to glucosemolekyler.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 112
Proteins tertiære struktur beskriver proteinets overordnede form.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 113
Et substrat bundet til det aktive center i et enzym.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 114
Forskellige enzymers optimum i forhold til temperatur og pH.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 115
a. Enzymreaktion.
b. Kompetitiv hæmning af enzym.
c. Nonkompetitiv hæmning af enzym.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 116
Mennesker med PKU kan ikke omdanne phenylalanin til tyrosin.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 118
Nedbrydning af alkohol hæmmes af antabus.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 119
Plantecellers opbygning.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 123
Oversigt over vinproduktions forskellige faser.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 126
Glutennetværk dannes under æltningen af dejen.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 129
Overvægt øger risikoen for udvikling af diabetes type 2.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 131
Antal diabetespatienter i Danmark fra 1995-2015.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 133
Fordøjelsessystemet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 134
a. Bugspytkirtlen med langerhanske øer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 139 - side 1
Kemiske strukturer af de vigtigste carbohydrater.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 139 - side 2
Kemiske strukturer af de vigtigste carbohydrater.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 142
Fordøjelse af carbohydrater.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 144
Beregning af GI.
a. Blodglucose efter indtag af 50 g glucose.
b. Blodglucose efter indtag af 50 g carbohydrat.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 145
Glykæmisk indeks, GI, for udvalgte fødevarer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 146
Energifordeling og fordeling af carbohydrattyper i kartofler og hvidkål.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 147
Regulering af blodsukkerniveauet vha. hormonerne insulin og glucagon.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 148
Simpel og faciliteret diffusion.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 149
Optagelse af glucose i muskelcelle.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 150
a. I diabetes type 1 produceres ingen insulin.
b. I diabetes type 2 reagerer cellen ikke på insulins binding til receptoren.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 151
a. Ved lav glucosekoncentration er der høj koncentration af ADP i beta-cellen og ingen insulinfrigivelse.
b. Høj glucosekoncentration fører til ophobning af K+ i cellen, hvilket medfører Ca2+-indstrømning og insulin frigives af beta-cellerne.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4

Figur 155
Aminosyresammensætningen i human insulin.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-11-4