Figurer til Biologi i udvikling 2. udgave

Her finder du figurer fra Biologi i udvikling. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Siden er under udabejdelse

Figur 3
Influenzavirus strukturelle opbygning.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 8
Louis Pasteurs forsøgsopstilling.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 10
Prokaryot.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 11
Forskellen på cellevæggen hos:
a. Grampositive bakterier.
b. Gramnegative bakterier.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 12
Cellekerne.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 13
Dyrecelle.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 14
Mitokondrie.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 15
De to forskellige typer af endoplasmatisk retikulum (ER).
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 16
Golgiapparat.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 18
Grønkorn (kloroplast).
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 18
Plantecelle.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 19
Enzymet katalase indeholder fire aktive centre hvor hydrogenperoxid bindes og nedbrydes.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 20
Enzymer er store komplekse molekyler opbygget af proteiner.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 21
To substratmolekyler bindes sammen af et enzym gennem to processer.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 22
Enzymets reaktionshastighed afhænger af temperaturen.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 23
Enzymets reaktionshastighed afhænger af pH-værdien.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 24
Cellemembranen er opbygget af et dobbeltlag af phospholipider.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 25
Ikke alle stoffer kan passere en semipermeabel membran uden hjælp.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 26
Celler har på overfladen både receptorer og molekyler der karakteriserer den enkelte celle.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 27
Diffusion af gasser igennem en cellemembran.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 28
Eksempler på faciliteret diffusion.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 29
Illustration af osmose igennem en semipermeabel membran.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 30
Osmose påvirker cellers vandbalance. Her vist med røde blodceller.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 32
Model af ATP-molekylet og dets kemiske opbygning.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 33
Na+/K+-pumpen er et eksempel på aktiv transport.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 34
Illustration af de aktive transportprocesser endocytose og exocytose.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 35
Hud med hår der kan bevæges vha. små muskler.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 36
a. Skelettet.
b. Skeletmusklerne.
c. Kredsløbet.
d. Åndedrætsorganerne.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 37
a. Fordøjelsessystemet.
b. Nervesystemet.
c. Hormonproducerende organer.
d. Immunforsvarets lymfoide organer og knoglemarv.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 38
Lever og galdeblære.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 39
a. De mandlige kønsorganer.
b. De kvindelige kønsorganer.
c. Nyrer og urinblære.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 41
Døsfald pga. barselsfeber på to fødeklinikker.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 42
Dødsfald pga. barselsfeber på den første fødeklinik.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 46
Bakteriers celledeling.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 47
Eksempler på overflade/volumen-forhold hos forskellige typer mikroorganismer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 48
Væksthastigheden hos bakterier afhænger bl.a. af temperaturen.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 49
Antal danskere diagnosticeret med salmonella- eller campylobacterinfektion.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 50
Den mikrobielle vækstkurves fire faser.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 52
Ved ubegrænset vækst fordobles antallet af bakterier ved hver generation.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 53 a
Data fra et vækstforsøg med E. coli-bakterier.
Eksponentiel regressionsmodel.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 53 b
Data fra et vækstforsøg med E. coli-bakterier.
Residualplot for den eksponentielle regressionsmodel.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 54
En faktor-10-fortyndingsrække.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 55
Et tællekammer kan anvendes til at beregne koncentrationen af bakterier i en prøve.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 56
Pladeudspredning af en fortyndingsrække kan anvendes til at beregne koncentrationen af bakterier i en prøve.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 57
Et spektrofotometer måler absorbans af lys ved bestemte bølgelængder.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 58
Plasmidtransformation af bakterie.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 59
Bakterier kan dyrkes i renkultur og identificeres ud fra forskellige tests.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 63
Ved mikroskopering af bakterier kan deres form og organisering undersøges nærmere.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 65
Forskellige testmetoder til at idenficere tre forskellige typer bakterier.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 69
Energiindhold i carbohydrater, proteiner, fedtstoffer og alkohol.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 71
Glucose og fructose er begge monosaccahrider.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 73
Disaccharider dannes ved at to monosaccahrider bindes sammen og et H2O molekyle fraspaltes.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 74
Sucrose er opbygget af glucose og fructose.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 76
Lactose er opbygget af glucose og galactose.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 79
Cellulose er opbygget af lange kæder af glucosemolekyler bundet sammen af en særlig type sværtnedbrydelige bindinger.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 81
Proteiner er opbygget af kæder af aminosyrer bundet sammen af peptidbindinger.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 82
Når to aminosyrer bindes sammen, dannes der et peptid og samtidig fraspaltet et molekyle H2O.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 84
Fedt består af triglycerider der er opbygget af et glycerolmolekyle bundet sammen med tre fedtsyrer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 85
Eksempler på tre forskellige typer af fedtsyrer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 87
Cholesterol tilhører en særlig gruppe fedtstoffer kaldet steroider.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 88
Anbefalet sammensætning af kosten i procent af det totale energiindtag.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 89
Når der aflejres fedtstoffer i blodårerne, stiger risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 90
Udvalgte mineraler og deres funktiion i kroppen.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 92
Udvalgte vitaminer og deres funktion i kroppen.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 96
Oversigt over fordøjelsessystemets forskellige organer.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 97
Maden transporteres gennem fordøjelseskanalen ved en bølge af muskelsammentrækninger, peristaltiske bevægelser.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 98
Maden findeles og tilføres spyt i munden.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 99
I mavesækken nedbrydes en del af proteinerne af enzymet pepsin.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 100
I bugspytkirtlen produceres HCO3- og fordøjelsesenzymer der føres ud i tolvfingertarmen.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 101
I tyndtarmen foregår den sidste del af fordøjelsen.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 103
Stivelse nedbrydes til disaccharidet maltose.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 104
I tyndtarmen nedbrydes proteinerne til aminosyrer ved hjælp af proteaser fra bugspytkirtlen.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 105
De store fedtmolekyler findeles af galdesalte så enzymerne kan nedbryde triglyceriderne til fedtsyrer og glycerol.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 106
Oversigt over de enzymer der nedbryder maden i fordøjelsessystemet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 107
En effektiv optagelse af næringsstoffer sker gennem tyndtarmens store overflade.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 108
Fra tyktarmen optages vand og salte inden de uford'jede dele af maden udskilles.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 110
Variation i blodsukkerkoncentrationen i løbet af et døgn.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 111
Cellernes optag af glucose sker vha. særlige transportproteiner der indsættes, når insulin bindes til receptoren i cellemembranen.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 112
Opbygning af glycogen.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 113
Regulering af blodsukkeret ved hjælp af hormonerne insulin og glucagon.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 114
Eksempler på glykæmisk indeksværdier for en række madvarer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 119
Danskernes motionsvaner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 121 a
Danskernes kondital.
Kilde: KRAM 2008.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 121 b
Gennemsnitlige kondital for kvinder(rød) og mænd(blå) i forskellige aldersgrupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 122
ATP er et energigivende stof i alle kroppens processer.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 123
Hvilestofskiftet for normalvægtige kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 124
Kroppens energiforbrug ved forskellige former for fysisk aktivitet for kvinder.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 126
Blodkredsløbet.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 127
Luftvejene og lungernes opbygning.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 128
Alveoler omgivet af lungekapillærer.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 129
Diffusion af ilt fra alveole til lungekapillær og kuldioxid den modsatte vej.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 131
Hjertets opbygning.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 132
Hjertklappernes placering i hjertet.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 135
Puls under en håndboldkamp for kvindelige U18-elitespillere.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 137
Arteriole.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 138
Tilførsel af blod til forskellige organer i hvile og under fysisk aktivitet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9
 

Figur 139
Kapillær.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 140
Vene med veneklapper.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 141
Venepumpen.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 143
Normale blodtryksværdier, og værdier der børes følges op.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 146
Princippet i måling af blodtrykket.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 147
Effekt af konditionstræning.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 150
Puls og iltoptagelse før, under og efter løb i moderat tempo.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 151
Ændring i kroppens energiproduktion i løbet af tre minutters hård fysisk aktivitet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 154
Puls og koncentration af mælkesyre i blodet ved stigende løbehastighed.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 156
BMI for danske kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper.
Kilde: Den nationale sundhedsprofil 2017.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 157
Prodcentdel af den danske befolkning med svær overvægt i forskellige aldersgrupper.
Kilde: Sundhedsstyrelsen - Den nationale sundhedsprofil 2017.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 162
SARS-CoV-2 er en RNA-virus.
Illustrator: Henning Dalholff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 164 a
Adenin-nucleotid.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 164 b
De fire forskellige baser i DNA.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 165
DNA´s dobbeltstrengede struktur.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 166
Menneskets genom illustreret asom to sæt kogebøger i 23 bind.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 167
Eksempler på proteiner og deres funktion.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 168
I RNA er basen thymin erstattet med uracil, og deoxyribose er erstattet med ribose.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 169
Ved transskription dannes en RNA-streng der er komplementær til skabelonstregen.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 170
Den genetiske kode viser sammenhængen mellem codons i mRNA og den tilsvarende aminosyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 171
Tranlationen danner en kæde af aminosyrer ved at aflæse ét codan ad gangen.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 172
De centrale dogme.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 173
Et kromsom består af DNA viklet rundt om histoner.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 174
Ved DNA-replikation fordobles mængden af DNA.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 176
Ved mitose skabes to nye celler med det samme arvemateriale som den oprindelige modercelle.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 177
Ved meiotiske celledelinger skabes 4 unikke haploiode kønsceller.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 178
Overkrydsning mellem homologe kromosomer skaber nye unikke kromosomer.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 180
Eksempler på krosomtalsanomalier hos mennesker.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 181
Typer af kromosommutationer.
a. Deletion.
b. Duplikation.
c. Inversion.
d. Ensidig translokation.
e. Gensidig translokation.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 182
Eksempler på punkt- og længdemutationer samt den betydning mutationen har for det resulterende protein.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 185
Hæmoglobingenet (Hbb) findes på kromosom 11.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 186
Genetisk model for nedarvning af brune og ikke-brune øjne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 187
Geno- og fænotyper (blodtyper) i AB0-systemet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 188
Geno- og fænotyper (blodtyper) i rhesus-systemet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 189
Den lyserøde blomsterfarve hos løvemund bestemmes af to alleller med ufuldstændig dominans.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 191
Monogene egenskaber og dominansforhold i ærteplanter.
lllustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 192
Genetisk model for nedarvning af rødt hår.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 193
Mendels 1. lov siger at der dannes lige mange kønsceller med hver af de to alleller.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle og Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 194
Krydsningsskema der viser det forventede udspaltningsforhold for to personer, der er heterozygote i MC1R-genet.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 195
To forskellige måder at konstruere krydsningsskemaer der leder til det samme resultat.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 196
Stamtræ der viser forekomsten af Marfans syndrom i en familie.
lllustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 197 a
Stamtræ der viser forekomsten af lactoseintolerans i en familie.
lllustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 197 b
Udsnit af allellernes DNA-sekvenser for udvalgte personer.
lllustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 199 a
Analyse af et stamtræ der viser forekomsten af Føllings sygdom i en familie.
Autosomal dominant model.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 199 b
Analyse af et stamtræ der viser forekomsten af Føllings sygdom i en familie.
Autosomal recessiv model.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 199 c
Analyse af et stamtræ der viser forekomsten af Føllings sygdom i en familie.
Autosomal recessiv model (fortsat).
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 201
Stamtræ der viser forekomsten af rød-grøn-farveblindhed i en familie.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 203
Antallet af kopier fordobles ved hver PCR-cyklus.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 204
PCR er en cyklisk proces der gentages mange gange.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 206
Gelektroforese.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 207
Hvis Hae III enzymets genkendelsessekvens GGCC er til stede, så klipper enzymet DNA´et i to stykker.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 208
Undersøgelse af genotypen i genet TAS2R38 hos tre forskellige personer.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 210
Uddrag fra en genetisk bestemt risikoprofil.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 211
Der findes overordnet to forskellige typer restriktionsenzymer.
a. Enzymet Alu I klipper midt i genkendelsessekvensen AGCT og skaber to stykker med blunt ends.
b. Enzymet Eco RI klipper genkendelsessekvensen AATT så der skabes to delvist enkelstrengede stykker med sticky ends.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 212
a. DNA-chip med 50 baser lange prober.
b. Personens fragmenterede DNA tilsættes DNA-chippen.
c. En af personens sekvenser passer med den specifikke probe.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 215
Sekundære kønskarakterer udvikles hos drenge og piger i puberteten.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 216
Dannelsen af kønshormoner styres fra hjernes hypothalamus og den underliggende hypofyse.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 217
Testosteronproduktionen styres ved hjælp af negativ feedback.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 218
Mandlige kønsorganer.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 220
Opbygning af en sædcelle.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 221
Testikel med snoede sædkanaler.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 222
Produktionen af sædceller i de snoede sædkanaler.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 223 a
Kvindens kønsorganer set nedefra.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 223 b
Kvindens kønsorganer set i tværsnit fra siden.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 224
Menstruationscyklus.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 225
Ændringer i livmoren under menstruationscyklus.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 226
Hormonel regulering af menstruationscyklus.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 227
Samleje. Ved udløsning afsættes sæden højt oppe i skeden.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 229
Ændringer i østrogen, progesteron og HCG under graviditeten.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 231
Unges oplysninger om deres brug af forskellige former for prævention.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 232
Oversigt over sikkerhed ved brug af forskellige former for prævention.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 233
Påsætning af kondom.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 235 a
Kønshormonproduktion hos ikke-gravide kvinder.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 235 b
Hæmning af de overordnede kønshormoner vedgraviditet eller indtag af p-piller.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 237
a. Sterilisation hos kvinden foregår ved aflukning af æggelederne.
b. Hos manden sker sterilisation ved afklipning af et stykke af begge sædledere.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 239 a
Antal personer der er testet positiv for klamydia.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 239 b
Fordeling af påviste klamydia-tilfælde på køn og alder (2018).
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 243
Udvikling i fødselstal for danske kvinder.
a. Gennemsnitlige antal børn pr. kvinde (fertilitet).
b. Gennemsnitsalder for førstegangsfødende.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 244
Hormonforstyrrende stoffer.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 247
IVF-metoden (in vitro fertilisation).
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 248
In vitro behandling (IVF) i fem trin.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 253
Udviklingen i børn der har fået stillet diagnosen trisomi 21.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 254
Fostervandsprøve (a) og moderkagebiopsi (b).
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 257 a
Mikroplade til kromosomarray.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 257 b
Kromosomarray hvor der undersøges for kromosomafvigelser på fosterceller.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 258
Oversigt over de hyppigst forekomende monogene sygdomme.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 259
DNA-test for Huntingtons sygdom.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 260
Resultat af DNA-test af gen for Huntingstons sygdom fra foster og barnets mor.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 265
Blodtypefordelingen i den danske befolkning.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 266
Histogram over næbhøjden i en stikprøve på 100 finker.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 270
Alt liv på jorden er beslægtet. Overordnet set inddeles levende organismer i tre superriger.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 272
Artsdannelse.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 274
Klassifikation af mennesket og den brune rotte.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 275
Tæt beslægtede arters DNA ligner hinanden mere en fjernt beslægtede arters.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 277
Stamtræ der viser det moderne menneskes nærmeste slægtninge.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 281
Naturlig selektion. Tørken i 1977 medførte en markant forandring i fødegrundlaget.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 283
Resultat af Majerus seksårige eksperiment.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 284
Antal sygdomstilfælde med MRSA i perioden 2007-2019.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 286
Antibiotikaresistensgenet kan overføres fra én bakterieart til en anden via plasmidoverførsel.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 287
Opbygningen af en influenza A viruspartikel.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 288
Stamtræ der viser den genetiske lighed mellem H-gener for udvalgte influenza A virus fra forskellige år.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 289
Data fra udvalgte pandemier med influenza A virus.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 290
Antigenskift kan opstå når en celle samtidigt inficeres med to influenzavirus med forskellige HA- eller NA-gener.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 295
Solen er jordens energikilde.
lllustrator: Hening Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 296
Fotosyntese.
a. I de grønne blade produceres glucose.
b. CO2 optages gennem bladenes spalteåbninger.
c. Selve fotosynteseprocessen foregår i cellernes kloroplaster.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 297
Fødekæde.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 298
Fødenet.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 300
Respiration.
a. De levende organismer optager oxygen og organiske stoffer.
b. Glucose og oxygen transporteres til cellerne.
c. Respirationsprocessen foregår i cellernes mitokondrier.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9
 

Figur 301
Opbygning og spaltning af ATP.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 302
En del af fotosynteseproduktionen forbruges i respirationsprocessen, resten går til vækst.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 303
Fødepyramiden viser hvor stor del af den opbyggede energi der går videre til næste led.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 304
Døgnvariation i O2-koncentrationen i og over en skov.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 305
Døgnvariation i O2-koncentrationen i et vandløb.
a. Stærkt strømmende vand og få planter.
b. Langsomt strømmende vand og mange planter.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 307
Nedbryderfødenet.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 308
De levende organismer stiller krav om abiotiske og biotiske forhold.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 309
Liebigs minimumslov.
lllustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 320
Det biologiske carbonkredsløb.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 323 a
Det globale carbonkredsløb.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 323 b
Udledning forårsaget af menneskers aktiviteter.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 324
Den naturlige drivhuseffekt.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 325
CO2-indhold i atmosfæren.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 326
Drivhusgasser.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 327
Stigning i den gennemsnitlige globale temperatur frem mod år 2100.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 330
Danmarks CO2-udslip er faldet med ca. 32 % siden 1992.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 331
Vores forbrug og dermed CO2-udledning er fordelt på en række områder.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 332
Eksempler på en række fødevarers klimabelastning.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 333
Eksempler på en række fødevarers klimabelastning i forhold til deres energi- og proteinindhold.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 334
De ti længste åer i Danmark.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 337
Det naturlige vandløb.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 346
Dyrenes levevis.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 348
Insekternes trakésystem.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 349
a. Slørvingenymfe.
b. Døgnfluenymfe.
c. Rød dansemyggelarve.
d. Rottehale (vinterfluelarve).
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 350
Dansemyggelarvens iltoptagelse er stor selv ved lave iltkoncentrationer.
Slørvingenymfens iltoptagelse er proportional med iltkoncentrationen.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 352
Sammenhæng mellem faunaindeks og økologisk kvalitet.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 353
BI5-værdier.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 354
Bestemmelse af Biologisk Iltforbrug, BI5.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 355
Forløbet af gylleudslip.
lllustrator: Henning Dalhoff og Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 360
Fordeling af skovtyper.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 361
Kredsløb i bøgeskov.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 362
Lysstyrken reduceres meget ned gennem trækronerne.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 363
a. Skyggeplad fra bøg.
b. Lysblad fra bøg.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 364
Tværsnit af bøgeblade gennem et mikroskop.
a. Skyggeblad.
b . Lysblad.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 365
Rødderne optager ilt til deres respiration.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 366
a. Muld er en blanding af humus, ler og kalk.
b. Mor består især af plantrester som kun langsomt nedbrydes til humus.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 367
Svampe, fx gær, er aktive ved en meget lavere pH-værdi en bakterier er.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 368
Typiske blomsterplanter i bøgeskov på hhv. mor- og muldjord.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 369 a
Lufttemperaturen i skov og på mark.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 369 b
Jordtemperatur i 10 cm´s dybde i skov og på mark.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 372 a
Egetræ med tre typiske insekter som har deres niche.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 372 b
Bøgetræ med tre typiske insekter som har hver deres niche.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 373
Total antal fulgepar i hhv. natur- og produktionsskov (orange) og antal par som ruger i huller i træerne i de to skovtyper (grøn).
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 374
Udsnit af et fødenet i en naturskov.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 377
Træernes nettoprimærproduktion, NPP, resulterer i tilvækst i  biomassen.
lllustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 378
Målinger af bundet carbon i sjællandske produktionsskov sammenlignet med urørt skov, Suserup skov.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9

Figur 379
Forbruget af vedvarende energi i Danmark overstiger produktionen.
lllustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-32-9