Videre med kemi - figurer

Her finder du figurer fra Videre med kemi. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

Siden er under udarbejdelse

Figur 4
Det elektromagnetiske spektrum.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 6
En stol der reflekterer rødt lys, og et glas saftevand der transmitterer rødt lys.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 7
Farvecirklen hvor komplementære farver er placeret modsat hinanden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 8
Elektromagnetisk stråling absorberes ved at en elektron optager strålingsenergi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 11
Cobaltkomplekser.
a. Når cobalt(2+)-ionen danner kompleks med seks vandmolekyler har det oktaederstruktur og en rødlig farve.
b. Når cobalt(2+)-ionen danner kompleks med fire chlorid har det en tetraederstruktur og en blå farve.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

 

Figur 12
Sammenhæng mellem koordinationstal for den centralstillede metal-ion og geometrisk struktur af kompleks.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 13
Græske talord der bruges som præfikser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 14
Eksempler på ligander og deres navne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 15
Navngivning af metaller når de indgår i negativt ladede komplekse ioner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 16
Uopløseligt bundfald der dannes når letopløselige salte af overgangmetaller tildryppes NaOH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 17
Det orange farvestof β-caroten der bl.a. findes i gulerødder indeholder 11 konjugerede dobbeltbindinger.
llustrator: Hanne Wolff    
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 18
Chromofore grupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 19
Auxochrome grupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 20
En aromatisk ring.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 21
Strukturformel for tartrazin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 22
Orangerøde azofarvestoffer der ligesom tartrazin har særlig risikomærkning.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 24
Strukturformel for en hæmgruppe der har en rød farve.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 25
Indre organer hos mennesket.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 26    
Nedbrydning af hæmgruppen til biliverdin og bilirubin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 28    
Nedbrydning af urobilinogen til enten urobilin eller stercobilin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 29a
Spektrofotometer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 29b
Opbygning af et spektrofotometer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 30
Kuvette med hhv. opløsningsmiddel alene og med opløsning af farvet kemisk forbindelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 31
Absorptionspektre for hver af de to cobalt(2+)komplekser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 32
Absorptionsspektrum og standardkurve for absorbans af tartrazin ved bølgelængden 430 nm.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 34
Strukturformel og absorptionsspektrum for 2-hydroxybenzoesyre (salicylsyre).
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 35
Strukturformler og absorptionsspektrum for phenylalanin, tyrosin og tryptophan.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 37
Optagelse af dioxygen fra lungerne til blodet og fra blodet til cellerne styres af kemiske ligevægte.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 39a
N2O4 er farveløs. Når det dekomponeres dannes NO2 som er brun.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 39b
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N2O4 og NO2 som funktion af tiden (eksperiment 1).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 40a
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N2O4 og NO2 som funktion af tiden (eksperiment 2).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 40b
Den aktuelle stofmængdekoncentration af N2O4 og NO2 som funktion af tiden (eksperiment 3).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 41
Reaktionshastighed af reaktion mod højre og mod venstre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 42
Resultater for varierende startkoncentrationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 43
Vandige opløsninger af natriumchlorid.
a. Umættet opløsning.
b. Mættet opløsning.
c. Tilsætning af yderliger NaCl(s) påvirker ikke den kemiske ligevægt, da opløsningen allerede er mættet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 44
Betydning af ligevægtskonstantens størrelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 45
Illustration af forskydning af en kemisk ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 46
Oversigt over hvilken betydning størrelsen af en reaktionsbrøl har.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 47
Farver af cobalt(2+)-komplekser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 49
Oversigt over hvilken retning en ligevægt forskydes efter et indgreb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 50
Kvalitativ virkning af tryk og volumen for ligevægt.
a. Gasblanding ved ligevægt.
b. Trykket øges ved at volumen mindskes, der er ikke ligevægt.
c. Reaktionen forskydes mod højre, der bliver igen ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 51
Oversigt over betydning af indgreb i ligevægt der ændrer tryk og volumen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 52
Ligevægtskonstant som funktion af temperaturen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 54
Oversigt over temperaturens påvirkning af en kemisk ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 55
Diffusion af dioxygen og carbondioxid mellem blod og alveolesække.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 56
Røde blodceller indeholder hæmoglobin, som indeholder fire hæmgrupper hvortil dioxygen kan bindes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 57
Optagelse og afgivelse af dioxygen til hæmoglobin er afhængig af de fire ligevægte.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 58
Partialtryk af dioxygen og carbondioxid forskellige steder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 59
Dioxygenbindingskurve ved 37 oC afhængig af parterialtryk af dioxygen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 60
Dioxygenbindingskurve ved 37 oC afhængig af ydre faktorer som pH og koncentration af carbondioxid.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 65
Reaktion mellem methansyre og vand vist med struktur- og elektronprikformler og molekylmodeller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 66
Reaktion mellem trimethylamin og vand vist med struktur- og elektronprikformler og molekylmodeller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 67
Produktet af de aktuelle stofmængdekoncentrationer af hydroxid og oxonium er altid konstant.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 68
pH-værdien i forskellige 'biologiske' opløsninger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 71
Saltsyre er en væsentlig del af mavesaft.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 74
Farvemærkning af koncentreret svovlsyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 75
Oversigt over intervaller af styrkekonstant og styrkeeksponent hvor de forskellige syrestyrker findes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 76
Oversigt over intervaller af styrkekonstant og styrkeeksponent hvor de forskellige basestyrker findes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 77
Sammenligning af pKs, pH og pKb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 78
Forskel på syrestyrke og koncentration af syre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 82
Ioniseringsgrad for ethansyn som funktion af faldende formel stofmængdekoncentration.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 84
Molekylmodel af basen ammoniak.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 86
Titrerkurve for titrering af hhv. en stærk og en svag syre med en stærk base.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 87
Titrering af saltsyre med NaOH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 88
Molekylmodel og strukturformel for mælkesyre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 90
Titrering af opløsning af mælkesyre med NaOH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 91
Eksempler på puffersystemer og pufferopløsninger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 92
Phostphatpuffer og  demineraliseret vand ved forsøgets start.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 93
a. Kontrolforsøg med demineraliseret vand ved forsøgets afslutning.
b. Phosphatpuffer ved forsøgets afslutning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 94
Puffervirkning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 96
Bjerrumdiagram for ethansyre/ethanoat.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 97
Sammenhæng mellem syrebrøk og pH.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 98
Bjerrumdiagram for TRIS-puffersystem.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 99
Bjerrumdiagram for carbonsyresystemet.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 100
Eksempler på stofklasser der tilhører stofklasserne aldehyder, ketoner og alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 101
Stofklasser og funktionelle grupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 102
Navne og formler for de første ti ligekædede alkaner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 104
Smelte- og kogepunkter for ligekædede alkaner.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 106
Ved substitution kan der dannes flere produkter.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 107
Molkylmodeller og sammenstrukne strukturformler for propan, propen og propyn.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 108
Strukturformler for de simpleste alkener og alkyner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 109
Strukturformel og systematisk navn for en alken, hvor dobbeltbindingen er i den længste kæde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 110
Navne på alkenylgrupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 111
Strukturformel og systematiske navne for carbonhydrider med alkenylgrupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 112
Strukturformel og systematisk navn for en alkyn, hvor tripelbindingen er i den længste kæde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 113
Navne på alkynylgrupper.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 114
Strukturformler og systematiske navne for carbonhydrider med alkenylgrupper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 116
Eksempler på monomerer i forskellige typer plastik.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 118
Molekylmodeller og stregformler for de simpleste cycloalkaner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 119
Stregformel for steroidhormonet testosteron og det smertefremkaldende hormon prostaglandin H2.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 120
Stregformler og systematiske navne for de to forgrenede cycloalkaner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 121
Stregformler og systematiske navne for to forgrenede cycloalkener.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 122
Basilikum, ingefær og kanel indeholder alle kemiske forbindelser med en aromatisk ring.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 123
a. Molekylmodel for benzen.
b. Molekylstrukturen i benzen er en hybrid mellem to resonansformer.
c. Hybridstrukturen kan vises med en ring.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 124
Stregformler og systematiske navne for substituerede aromater.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 125
Trivialnavne for nogle aromatiske forbindelser.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 126
Eksempler på navngivning af carbonhydrider som indeholder aromatiske sidekæder.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 127
Den funktionelle gruppe; hydroxy- findes både i stofklassen alkohol og phenol.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 128
Stregformler for de simpleste alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 129
Nummerering af carbonkæden, når der er bunder en hydroxygruppe til en alkan eller cycloalkan.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 130
Stregformler og navngivning af en alkohol der indeholder hydroxygrupper.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 131
Stregformel for de tre typer af alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 132
Strukturformel for en primær, sekundær og tertiær alkohol.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 133 a
Methanol indeholder både en hydrofob og en hydrofil del og er vandopløseligt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 133 b
Heptan-1-ol har en stor hydrofob del, så den lille hydrofile del bliver ubetydelig og stoffet er uopløseligt i vand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 135
Oxidation af primære og sekundære alkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 136
a. Oxogruppe.
b. Stregformel for en carbonylgruppe.
c. Molekylmodel for den simpleste carbonylforbindelse methanal.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 137
Stregformler for progesteron og deoxyribose hvor de funktionelle grupper aldehyd og keton indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 138
Stregformler for de simpleste alifatiske aldehyder og ketoner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 139
Stregformel for de simpleste alifatiske aldehyder og ketoner.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 140
Stregformler for de simpleste aromatiske carbonylforbindelser.
a. Et aldehyd.
b. En keton.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 141
Carbonylgruppen er polær.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 144
Prioritering af stofklasserne i forbindelse med navngivning.
Illustrator: elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 145
Stregformler og navne af molekyler hvor ketoner og aldehyder indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 146
Stregformler og navne for molekyler hvor ketoner, aldehyder og ketoner indgår.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 147
Oversigt over forskellige typer af isomerer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 148
Kædeisomerer af C4H10 og C5H12.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 149
Antallet af kædeisomere forbindelser øges med antallet af carbonatomer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 150
Eksempler på stillingsisomerer af:
a. C5H12O
b. C5H10O
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 151
Eksempler på funktionsisomerer med molekylformlen C3H6O.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 152
Eksempler på geometriske isomerer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 153
Prioritering ved anvendelse af præfikserne (Z)- og (E)-.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 154
Eksempler på:
a. En (Z)-isomer
b. En (E)-isomer
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 155
Molekyler kan være spejlbilleder, ligesom vores hænder er spejlbilleder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 156 a
Butan-2-ol findes i 2 spejlbilledeisomere former.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 156 b
Butan indeholder ikke et asymmetrisk carbonatom og findes derfor ikke i spejlbilledisomere former.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 157
Når lys passerer igennem et polirationsfilter, dannes planpolariseret lys.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 158
Spejlbilledisomerer kan ikke binde til de samme receptorer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 159 a
Stregformler af spejlbilledisomererne L-carvon og D-carvon.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 161
Carbohydrater inddeles i mono-, di- og polysaccharider.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 162
Strukturformler for fire monosaccarider.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 163
Nummerering af carbonkæden i D-glucose og D-fructose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 164
De to former af glucose er spejlbilledisomerer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 165
Åbne kæder af monosaccharider kan bindes sammen til ringformede strukturer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 166
Kemisk ligevægt mellem α-form, β-form og den linære aldoform.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 167
Strukturformler for fire monosaccharider vist i Haworth-projektion.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 168
Fehlings væske består af en kompleks binding mellem kobber(2+)-ioner og tartrat.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 169
Fehlings væske består af lige store voluminer af Fehling I som er turkis og Fehling II som er klar.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 171
Lactose hvor glucoseringen har åbnet til aldoformen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 173 a
Opbygning af amylose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 173 b
Opbygning af amylopectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 176
Cellulose består af β-D-glucose der er bundet sammen af β-1,4-glycosidbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 178
Strukturformel af pectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 180
Pectin virker som geleringsmiddel.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 181
Stregformel for agarose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 182
Stregformel for agarosepectin.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 185
Relativ sødeevne af mono- og disaccharider samt sukkeralkoholer og syntetiske sødestoffer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 186
Struktruformler for sukkeralkoholer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 187 a
Stregformel for steviolglycosid.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 188
Stregformel for aspartam.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 193 b
Strukturformler for nogle carboxylsyrer samt for basen coffein.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 194
Oprensning og adskillelse af organiskesyrer og coffein fra kaffe.
a. NaOH tilsættes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 194
Oprensning og adskillelse af organiske syrer og coffein fra kaffe.
b. Ethyl(ethanoat) tilsættes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 194
Oprensning og adskillelse af organiske syrer og coffein fra kaffe.
c. Syrer og baser adskilles og kan oprenses yderligere.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 195
Eksempler på organiske opløsningsmidler.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 196
Fordelingen mellem en syre og dens korresponderende base i et fo-fase-system.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 197
Sammenhæng mellem log D og pH for ibuprofen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 198
Forskellige stationære faser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 199 b
Blomstens indhold af farver kan visualiseres direkte vha. kromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 200
Hydrogenbindinger mellem glucoseenheder.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 202
1-phenylethan-1-on adsorberes til en silicagel ved at danne en hydrogenbinding.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne wolff
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 203
a. Prøven påføres i bunden af en TLC-plade.
b. Pladen placeres i et kromatografikar.
c. Løbevæsken suges op gennem pladen.
d. Resultat af tyndtlagskromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 204
Beregning af Rf.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 205
Sammenligning af adskillelse af plantefarvestoffer ved to væskekromatografiske metoder.
a. Papirkromatografi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi

Figur 205
Sammenligning af adskillelse af plantefarvestoffer ved to væskekromatografiske metoder.
b. TLC.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • Videre med kemi