Nucleus

Figur 3. 
Fysiologiske målinger af fem 20-årige mænd under en maksimaltest – før og efter tre ugers sengeligning. Alle tal er gennemsnitsværdier.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 4.
Risiko for tidlig død sammenholdt med konditallet hos 50-årige svenske mænd. Y-aksen er et forholdstal der sammenligner risikoen hos grupper med forskelligt kondital med risikoen hos den -generelle svenske befolkning af 50-årige mænd. Kilde: Recept på motion, 2003.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 5.
Grænseværdier for lavt, middel og højt kondi-tal for forskellige aldersgrupper. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 6.
Midaldrende danske mænds kondital i 2000 sammenlignet med 1967. Faldet i mændenes kondital i perioden afspejler faldet i fysisk aktivitet.
Kilde: Recept på motion, 2003.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 7.
Andel af mænd og kvinder i forskellige alders-grupper med et lavt, middel eller højt kondital.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2008. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 8.
Andel der har et lavt kondital blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper – inddelt efter hvor mange års uddannelse personerne har. Andelen er angivet som aldersjusteret procent. Kilde: KRAM-undersøgelsen i tal og billeder, Statens Institut for Folkesundhed, 2008.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 9.
Model for hvordan fysiske aktivitetsvaner og sundhed overføres fra barndommen til ungdommen og videre til voksenlivet. Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2023.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 10.
Fysisk aktivitet blandt 11-, 13- og 15-årige danske drenge og piger. 1.677 skolebørn deltog i undersøgelsen. Tiden der blev brugt på fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet blev målt som antal minutter om dagen. Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2019.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 11.
Tid (minutter/dag) brugt på stillesiddende aktiviteter hos piger og drenge opdelt efter alder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2019.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 13.
Antal skridt om dagen opdelt på køn og alder. Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2019.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 14.
Andelen af voksne i forskellige aldre der dyrker de ti mest udbredte aktiviteter. Kilde: Idrættens Analyseinstitut, 2022.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 15.
Andelen af voksne danskere (16 år+) der svarer ‘ja’ til spørgsmålet om hvorvidt de dyrker sport eller ej. Kilde: Idrættens Analyseinstitut, 2022.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 16.
Fysisk aktivitetsniveau blandt danske voksne. Andel (i procent) der ikke opfylder WHO’s minimums-anbefalinger for fysisk aktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper 2021. Kilde: Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil, 2021.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 17.
Stillesiddende tid blandt danske voksne i 2017. Andel (i procent) af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper med mindst otte timers total stille-siddende tid på en typisk hverdag.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2017.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 18.
Hjerne og nervesystem aktiveres når man begynder at bevæge sig. Allerede før den fysiske aktivitet startes, aktiveres de indre organer. 
Illustrator: Lotte Thorup mbf. grayjay/Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 19.
Hormonsystemets reaktion på fysisk aktivitet. Via det sympatiske nervesystem fremmes udskillelsen af adrenalin og noradrenalin der påvirker de indre organer. Desuden øges udskillelsen af cortisol som fremmer omdannelsen af glycogen til glucose. Alle disse reaktioner tilpasser kroppen til fysisk arbejde. Tilpasningerne kaldes også ‘kamp-eller-flugt-reaktioner’.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Designua/Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 20.
Myokiner sender signaler både a. endokrint, dvs. via blodet over lange afstande, b. parakrint, dvs. over korte afstande til naboceller og c. autokrint, dvs. signaler der påvirker sammemuskelfiber som udsendte signalet.
Illustrator: Lotte Thorup 
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 21.
Udskillelse af IL-6 ved træning. Forsøgs-personen fik målt IL-6 i blodet, mens han arbejdede med det ene ben (rød), og det andet ben var i hvile (orange). Når musklerne arbejder, udskilles der IL-6 til blodet. Jo længere tid der arbejdes, jo højere bliver udskillelsen af IL-6.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 22.
IL-6 der udskilles fra arbejdende muskler til blodet påvirker en række organer på en gavnlig måde og er medvirkende til motionens sundhedsfremmende virkninger. Pil op betyder ‘øges’. Pil ned betyder ‘mindskes’. BDNF betyder Brain-derived neurotrophic factor. TNF er et proinflammatorisk cytokin. IL-10 og IL-1ra er anti-inflammatoriske cytokiner. AMPK betyder 5’-adenosinmonophosphataktiveret proteinkinase.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 24.
Signalkæder. Fysisk aktivitet igangsætter signalkæder. Pga. den fysiske aktivitet opstår der stoffer, eller ændrede koncentrationer af stoffer, som fungerer som primære signalstoffer. Disse registreres af sensorstoffer der igangsætter en signalkæde, som altså ender med at aktivere bestemte gener i cellekernen og dermed dannelsen af bestemte proteiner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 25.
Ved fysisk aktivitet påvirkes en række faktorer som kan aktivere forskellige primære signaler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 26.
AMPK aktiverer PGC-1 som øger transskriptionen af mange forskellige gener, der danner en række forskellige proteiner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 27.
Tidlig død. Den estimerede relative risiko hos mænd for fysisk aktivitetsniveau 2, 3 og 4 i fritiden ift. inaktive (1). Tallene er justeret for alder, cholesterolniveau, triglyceridniveau, body mass index (BMI), systolisk blodtryk, uddannelses-niveau og rygning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 28.
Den relative risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme ved forskellige aktivitetsniveauer. Risikoen ved fysisk inaktivitet, kaldet Hazards ratio, er en referenceværdi, her sat til 1,0 ved fysisk inaktivitet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 29.
Fysisk aktivitet hæmmer udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Både den indirekte og direkte virkning er vist.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 30.
Respiration af fedt og carbohydrat i et utrænet og et trænet ben under 2 timers arbejde.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 31.
Model der viser hvordan fedtstoffer transporteres fra blodet til cellerne, hvor de respireres i mitochondrierne. 
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 32.
Gener der aktiveres ved fysisk aktivitet (1-5 i figur 31). 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 33.
Transskriptionen af LPL og CPT-1, og dermed fiberens indhold af mRNA der koder for de to proteiner, øges efter blot et enkelt længerevarende -træningspas. Transskriptionen starter ved tiden 0.
Efter Saltin og Pilegaard, 2002.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 34.
Kemisk struktur af cholesterol.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 35.
Ændring af LDL/HDL-forholdet som funktion af ændring i kapillærtæthed, målt som ændring i kapillærantal/muskelfiber hos 11 unge japanske mænd.
Ændringen er angivet som et ∆ (delta) på akserne.
0 angiver ingen ændring i forholdet. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 36.
Diabetes diagnosticeres bl.a. ved at måle koncentrationen af glucose i blodet efter seks timers faste.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 37.
Udvikling af åreforkalkning. 
a.    Normal arterie. 
b.    Arterie med tydelige aflejringer (åreforkalkning).
Illustrator: White Space Illustrations/Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 38.
Blodets indhold af glucose efter indtag af 100 gram franskbrød. Bemærk at der først sker en stigning og efterfølgende et fald.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 39.
Hormonerne insulin og glucagon er modsatvirkende og regulerer blodglucosen. Insulin sænker koncentrationen af glucose i blodet, dels ved at glucose i leveren omdannes til glycogen, dels ved at glucose optages i kropsceller, primært i muskelfibre. Glucagon øger koncentrationen af glucose i blodet ved at glycogen spaltes til glucose i leveren.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 40.
Insulinreceptor. Bemærk at receptoren går tværs gennem cellemembranen. På den del af molekylet der stikker ud på ydersiden, er der to bindingssteder for insulin. Den del der stikker ind i cytoplasmaet, har enzymatisk funktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 41.
Insulins binding til insulinreceptoren sætter gang i en signalkæde i målcellen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 42.
Risiko for at få type 2-diabetes inden man fylder 80 år, hvis a. ingen af ens forældre har type 2-diabetes, og b. hvis begge ens forældre har sygdommen.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Tasia Sy/Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 43.
Dosis respons-kurve der viser den relative risiko for få type 2-diabetes sammenholdt med det ugentlige fysiske aktivitetsniveau, målt som MET-timer/uge.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 44.
Koncentrationen af hhv. a. glucose og b. insulin i blodet hos patienter med type 2-diabetes efter indtagelse af 100 gram glucose. Graferne viser hvordan fem patienter reagerede før og efter 12 måneders intensiv løbetræning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 45.
Genekspression af GLUT4 i lårmusklen, m. vastus lateralis hos utrænede (UT), trænede (T) og 10 dage efter at træningen er ophørt (DT).
Efter McCoy et al, 1991.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 46.
Kontraktions-induceret aktivering af GLUT4-genet. Muskelkontraktioner øger koncentrationerne af AMP og calcium-ioner, hvilket starter signalkæder som øger transskriptionen af GLUT4-genet. 
Illustrator: Lotte Thorup mfb. BlueRingMedia/Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 48.
Hvide blodceller der påvirkes af fysisk aktivitet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 49.
Antal dage med symptomer på infektion i de øvre luftveje i en gruppe der har trænet, sammenlignet med en gruppe der ikke har trænet. Træningen bestod i at kvinderne fem dage om ugen skulle gå en rask tur på 45 minutter. 
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com: Bokica (gående siluet), Alex Darts (siddende siluet)
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 50.
Forekomsten af infektioner, målt i procent, før og efter Stockholm Marathon. Deltagerne er inddelt i dem der rapporterede, at de havde haft infektioner i de tre uger før løbet (med før-infektion), og deltagere der ingen infektioner havde haft i de tre uger inden løbet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 51.
J-kurvemodel af sammenhængen mellem træningens hårdhed og risikoen for infektion i de øvre luftveje.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 52.
Effekter af forskellige træningsintensiteter på IgA i spyttet. Træningsintensiteterne var på hhv. 35 og 75 % af maksimal iltoptagelse. IgA blev målt som den procentvise ændring i hastigheden, hvormed IgA blev udskilt i spyttet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 53.
CRP-koncentrationen i blodet hos hhv. utrænede overvægtige, og udholdenhedstrænede atleter. Picogram er 10^-12 g.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 54.
Antallet af forkølelser hos ældre kvinder (65-84 år) i en testperiode på 12 uger. 
De tre viste grupper er:
1.    Ældre veltrænede kvinder med højt kondital som har trænet 1½ time dagligt gennem 11 år.
2.    Ældre utrænede kvinder som i 12 uger dyrkede aerob træning med moderat intensitet.
3.    Ældre utrænede kvinder der i 12 uger dyrkede -styrketræning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 55.
Når man træner, stimuleres immunsystemets overvågning kun kortvarigt. Men når træningen er regelmæssig, er den samlede effekt en generelt øget overvågning mod både indtrængende bakterier og virus samt cancerceller. Desuden er der et fald i kronisk lavinflammatorisk tilstand.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Prionti_217/Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 56.
De hyppigste cancerformer hos kvinder og mænd i Danmark.
Kilde: Cancerregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 58.
Mutationer i protooncogener og tumorsuppressorgener kan medføre at en rask celle omdannes til en cancercelle. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 59.
10 karakteristika for cancerceller.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Marko Aliaksandr/Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 60.
Befolkningsundersøgelser fra 1990’erne viste at fysisk aktive har mindre risiko for brystcancer efter overgangsalderen, tyktarmscancer og cancer i livmoren.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. BlueRingMedia/Shutterstock.com.
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 61.
Vækst af prostatacancerceller efter 96 timers inkubation. Medierne med cancerceller var tilsat serum fra de samme ti individer der forinden hhv. havde været i hvile eller havde trænet et enkelt træningspas. Bemærk at serum efter træningspasset hæmmer cancercellernes deling.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 63.
Relativ risiko for udvikling af brystcancer hos kvinder med varierende grad af fysisk aktivitet i fritiden og på arbejdet. Kvinderne blev fulgt gennem 14 år, fra 1983-1997. Tallene er aldersjusteret samt justeret for en række andre faktorer som fx BMI, indtag af fedt, antallet af børn samt alder ved første fødsel. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 64.
Både ved binding mellem receptor for insulin og receptor for IGF-1 igangsættes en signalkæde der øger celledeling og cellevækst og hæmmer apoptose (↑ står for øgning, ↓ står for hæmning).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 65.
Fysisk aktivitet bevirker en række ændringer der via blodet hæmmer tumorers vækst.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com: Michael Sanca (løber), StopSan (badmintonspiller), GraphicsRF (cancerceller).
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 66.
Når cellers DNA bliver skadet, registreres det af cellen, og afhængig af omfanget af mutationer i DNA’et, kan cellen reagere på fire forskellige måder: DNA’et repareres, og cellen bliver rask igen (1), Cellens delingsevne ophører, og cellen bliver til en senescent celle (2), eller cellen gennemgår apoptose og destruerer sig selv (3). Hvis disse forsvarsmekanismer svigter, bliver cellen til en cancercelle der deler sig uhæmmet (4).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 68.
Træning medfører opregulering af p53 og apoptose i tumorer. 
a. Vha. gelelektroforese findes at der er en stor mængde af p53-proteinet i tumorer fra trænede mus, men der næsten ingen p53-protein findes fra de utrænede mus. 
b. Antallet af celler med caspase-aktivitet var signifikant højere i tumorer fra mus der trænede, end i utrænede mus.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 69.
Aktivering af apoptose. Alvorlige skader på DNA’et aktiverer p53 som aktiverer caspaser, der spalter cellens proteiner, hvorved cellen destrueres.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 71.
Tabellen opsummerer nogle virkninger af udholdenhedstræning og styrketræning på cancerpatienter. Dobbeltpil (↔) angiver uændret tilstand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 72.
Bevægelse aktiverer mange områder i hjernen.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com (rob9000 og Tefi)
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 73.
Ved arousal spredes neurotransmitterne adrenalin, dopamin og serotonin i hjernen.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 74.
Synaptogenese. Forbindelserne mellem nerveceller kaldes synapser. Dannelse af synapser vha. nye forgreninger, kaldes synaptogenese.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Ldarin/Shutterstock.com
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 77. 
a. Gennemsnitlige koncentrationer af cortisol i spyt før og efter psykosocialt stress, (de markerede områder) hos tre grupper.
Gruppe T havde trænet udholdenhed i 12 uger. Gruppe R havde trænet afslapning i 12 uger. Gruppe K var en kontrolgruppe. 
b. Gennemsnitlig puls før, under og efter den psykosociale stressfaktor for de samme grupper. Forsøget viser at udholdenhedstræningen dæmper stressreaktionen både mht. puls og udskillelsen af cortisol. Afslapningstræning havde signifikant effekt på cortisol, men ikke puls.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 78.
HPA-aksen. Cortisol udskilles via HPA-aksen. CRF (Corticotropin releasing factor) udskilles fra hypothalamus og styrer hypofysens udskillelse af ACTH (adrenocorticotropic hormone), som igen regulerer udskillelsen af cortisol fra binyrerne. Cortisol virker hæmmende på både hypothalamus og hypofyse. Denne negative feedbackmekanisme sørger for at holde koncentrationen af cortisol i blodet på et passende niveau.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 79.
Effekten af forskellige former for fysisk aktivitet, kognitiv adfærdsterapi og SSRI. SSRI står for selektiv serotonin reuptake inhibitor og er antidepressiv medicin. Effekten blev vurderet vha. Hedges g-værdi. Jo bedre behandlingen virker, jo mere negativ er g-værdien. Jo tættere den er på nul, jo mindre effekt er der af behandlingen. Kvaliteten af evidensen for reviewets konklusioner blev dog vurderet som lav eller meget lav pga. metodiske problemer. (I undersøgelsen der involverer fysisk aktivitet, er det fx vanskeligt at tage højde for placeboeffekten. Det er lettere ved forsøg der involverer tabletter, hvor man kan sammenligne dem med indtag af kalktabletter).
Efter: Noetel M et al, Effect of exercise for depression: systematic review and network meta-analysis of randomised controlled trials MJ 2024; 384.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 80.
Dosis-respons-kurve der viser effekten som funktion af intensiteten af den fysiske aktivitet. Bemærk at behandlingseffekten er højere, jo lavere Hedges g-værdien er. Den røde linje er en tendenslinje, mens det farvede felt der omgiver tendenslinjen angiver spredningen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 81.
Faldet i kognition hos ældre kvinder i en periode på 6-8 år, målt i procent. Kvinderne blev inddelt i fire kvartiler, afhængigt af hvor langt de gennemsnitligt havde gået om ugen, målt som antallet af ‘gangblokke’. MMSE står for ‘Mini-Mental State Examination’ som er en test der måler hukommelse, sprog- og koncentrationsevne vha. specifikke opgaver. Korttidshukommelsen testes fx ved at den ældre skal genkalde sig tre ord, hvor hvert rigtigt ord giver et point (MMSE-score).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 82.
En hypotese om sammenhængen mellem aerob kondition og hukommelse. Ifølge modellen påvirker aerob kondition hippocampus’ volumen i positiv retning. Den positive virkning på hippocampus er årsag til den positive virkning på hukommelsen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 83.
Hippocampus’ volumen som funktion af konditallet. Jo højere kondital de ældre havde, jo større var hippocampus’ volumen i begge sider af hjernen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 85.
Cathepsin B og irisin kan passere blod-hjerne-barrieren og øge produktionen af BDNF i hippocampus, hvilket øger neurogenesen.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com: Vinichenko Ihor (hjerne), BlueRingMedia (muskel).
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 86.
Oversigt over de kognitive funktioner og sygdomme i hjernen som fysisk aktivitet har gunstige virkninger på, samt de biologiske mekanismerne der forklarer virkningerne. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 88.
Knoglers opbygning. Foruden matrix der indeholder kalk og kollagen, indeholder knogler celler, hhv. osteoblaster og osteoclaster. Desuden findes der blodkar som forsyner cellerne med næringsstoffer.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com: LukaSkywalker og Designua
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 89.
Ændringer i knoglemasse (knogle-mineralindhold) gennem livet. Bemærk at både kvinder og mænds knoglemasse falder fra 30-årsalderen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 987-87-85244-12-3

Figur 90.
Myokiner, som dannes i musklerne ved fysisk aktivitet, kommer via blodet til knoglerne, hvor de påvirker knogledannelsen. IGF-1 er et af de myokiner der fremmer knogledannelse.
Illustrator: Lotte Thorup mbf. Shutterstock.com: BlueRingMedia og Designua.
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3

Figur 92.
Knoglemineralindhold hos kvinder i relation til alder. Hypotetisk indvirkning af livslang træning og træning efter overgangsalderen. Peak bone mass for 30-årig inaktiv er sat til 100 %.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-12-3